fredag den 18. februar 2011

"Temaer" til J-Popcon

Siden jeg var til min første J-Popcon i 2005 (missede 2008), har jeg lagt mærke til forskellige "temaer" hvert år. Nogle af dem har været planlagt af J-Popcon, men andre har deltagerne stået for.

J-Popcon 2005: Tokyo Mew Mew året (Mai af sted til J-Popcon alene året)
Jeg tror, at ca. halvdelen af cosplaygrupperne cosplayede fra Tokyo Mew Mew. Værten læste igen og igen "and now we have... Tokyo Mew Mew... and Tokyo Mew Mew again." Det var tydeligt at se, at cosplayerne mest søgte inspiration i de serier, som var tilgængelig på dansk - og Tokyo Mew Mew var den virkelig store pigeserie på det tidspunkt. Og lad os se det i øjnene, det var altså mest piger der cosplayede. Dog havde den vindende storgruppe fået overtalt to drenge til at være med og endda proppet dem i mavetrøjer. ^^

J-Popcon 2006: Basara 1 året (Mai til J-Popcon med HAF og OBAA året)
Mangismo havde lavet en fejlinvestering og købt rettighederne til mangaen Basara. Serien startede helt tilbage i 1990, og pga. tegnestilen ramte den forbi mange danske læsere. Jeg tror, at Basara var et forsøg på at udgive en pigemanga mere efter de havde set, hvor populær Carlsens Tokyo Mew Mew blev (nu I.N.V.U ikke var blevet den store succes). Mangismo brændte dog nallerne og måtte sande, at de havde trykket for mange af Basara 1. Således gik en stor del af dem til præmier ved J-Popcons quizzer. Quizværten til gopheren: "Vi mangler præmier." 5-10 efter kom gopheren tilbage med en stor papkasse, som indeholdt... ja Basara 1. Jeg gik således fra connen med tre Basara 1 tror jeg. Jeg tror dog egentlig, at J-Popcon selv ville sætte fokus på musik det år, men det er altså Basara 1, jeg husker det for  :p - og at jeg var af sted sammen med en gruppe af folk jeg kendte. ^^

J-Popcon 2007: Gainax året (Mai vinder præmier året ^^)
Yoshiyuki Sadamoto og en anden hvis navn, jeg har glemt ^^; gæstede J-Popcon og var/er de to fedeste gæster, som J-Popcon nogensinde har haft. Sorry Vic fangirls - men det er de altså. De to Gainax folks besøg betød flere paneler om industrien i Japan samt en Evangelion quiz, som jeg vandt. ^^ Der var 7-8 rigtige svar ned til nr. 2. Jeg skulle bare have udfyldt Mortens svarark også... Præmien var en signeret tegning lavet af Sadamoto. Jeg havde tre at vælge imellem. De andre to gik til nr. 2 og 3 i quizzen. Jeg vandt også musikquizzen det år og fik noget Gainax merchandise. Desuden var jeg også på et af holdene, som vandt en runde af holdquizzen. ^^


J-Popcon 2008: (Mai tager til Tenerife året ^^;)
"Der var ikke så meget plads og der var en masser naruto cosplayerer" - citat Martin Kloock
"Svigerforældrene" inviterede på rejse til Tenerife i 10 dage alt-inklusiv. Det siger man da ikke nej tak til, så ingen J-Popcon til mig det år.


J-Popcon 2009: Lange køer, et fedt cosplayshow - og DRAMA året (Mai får god mad året ^^)
De fleste almindelige deltager husker de lange køer til både connen og cosplayshowet. Jeg sprang selv den første lidt over ved at spise aftensmad på Sakura og komme tilbage senere, hvor der var mindre kø. Cosplayshowet var ventetiden værd, for cosplayshowet var fedt, men bagefter blev luften altså for tung og tæt derinde. Så af sted med os på A Hereford Beefstouw. Da vi kom tilbage på connen blev vi mødt med rygter om drama ved udvælgelsen til WCS, hvilket kom til at præge resten af lørdag-søndag og også tiden efter J-Popcon.

J-Popcon 2010: J-Popcon forlader Valby! året (Mai er VIP ^^) ((for fangirls: Vic året))
Endelig skete det! J-Popcon rykkede ud af Valby Kulturhus og ind i noget større - DGI-byen. Mange deltagere har i flere år ønsket, at J-Popcon skulle finde større lokaler, og nu skete det endelig. Der var stadig trange steder i DGI-byen f.eks. Artist Alley, men det var på ingen måde lige så slemt som i Valby. DGI-byen havde mange forskellige lokaler, hvilket der også blev draget nytte af. Og der var kun en etage forskel!
Jeg skulle deltage i et panel om de danske foreninger og lave en præsentation af HAF, så jeg fik VIP adgang. Det betød, at jeg ikke skulle stå i den timelange kø til dealerrummet. En af mine venner havde også skaffet os pladser på første række til cosplayshowet - nice. Jeg tror, at jeg er ved at blive en forkælet condeltager... ^^; Jeg ved ikke, om jeg nogensinde var kommet i dealerrummet, hvis jeg skulle stå i kø og jeg havde slet ikke skænket cosplaykøen en tanke.

J-Popcon 2011: ?
Det er ikke til at vide, hvad den kommende J-Popcon vil blive præget af, for der er ikke rigtig noget info ude. Nogle "temaer" bliver også først synlige til selve connen - nogle bliver først skabt til connen.

Hvilket år var egentlig Caramelldansens år..?

Det her indlæg blev egentlig længere end forventet... ^^; Har I nogle "temaer" I vil tilføje?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar