onsdag den 27. juli 2016

Anime sommer 2016: del 3

Siden del 2 er jeg begyndt på tre serier mere - dog med varierende succes. Jeg ser fortsat de fem jeg omtalte sidst. Så ingen er endnu røget på min Dropped-liste. Jeg må sige, at jeg faktisk er positivt overrasket over sommersæsonen indtil videre. Den siges at være den svageste af sæsonerne i løbet af et år, men indtil videre er jeg nu meget godt underholdt. Nogle serier er selvfølgelig bedre end andre, og med nogle serier afhænger det også af ens forventninger i forhold til seriens præmisser. Alle serier kan ses på Crunchyroll.

Her i blogindlægget vil jeg komme omkring de nye episoder jeg har set af de forskellige serier. Til slut har jeg også rangeret dem i en Top 8.


Her i eps. 3 er fokus på forholdet imellem far og datter, og Kotori fungerer som den rådgivende figur. Hun viser dog også en lidt mere underlig/akavet side af sig selv, da hun opdager, at det er farens/lærerens fødselsdag, hvorefter hun tilbyder ham noget af sin mad som gave... XD Den forstod jeg ikke helt... men det var nok for at vise, at hun var villig til at ofre den bedste del af maden til ham, selvom hun selv elsker mad. Jeg synes dog bare, at det gjorde deres forhold mere underligt...
Om man kan lide sweetness & lightning afhænger meget af, om man kan lide de tre hovedpersoner - og nok især de to piger. Der er ikke det store at komme efter i sweetness & lightning, men er man indforstået med det og kan lide de tre hovedpersoner, er det en ganske god serie.


Amanchu! eps. 1-3
Jeg er blevet utrolig positivt overrasket over Amanchu! Historien er ikke noget særligt indtil videre (og bliver det nok heller ikke), men de to hovedpersoner Hikari Kohinata "Pikari" og Futaba Ooki "Teko" vejer bestemt op for det. De er på mange måder modsætninger, men de er utrolig sjove og kære på hver deres facon. Samtidig går de virkelig godt i spænd, og jeg ser frem til at følge deres udvikling hver især og udviklingen af deres venskab. Jeg vil endda vove at påstå, at Pikari (hende på billedet herunder) allerede nu kandiderer til Bedste kvindelige hovedperson 2016. Humoren i Amanchu! er også lige mig.


DAYS eps. 3
Ja, billedet spoiler udfaldet af kampen, men jeg tænkte, at det ikke ville være det store tab. :p I eps. 3 fortsætter træningslejren. Tsukamoto er stadig ihærdig og stræber efter at blive bedre, og hans entusiasme smitter af på de andre 1. årselever. Han formår at inspirere og samle 1. årseleverne omkring sig. Tsukamoto er helt klart seriens hjerte.
Desværre rammer DAYS ikke mig for alvor i hjertet. Den er okay, der er ingen irriterende karakterer, men der er heller ikke nogen, jeg synes, der er virkelig interessante. Jeg finder derfor DAYS ret gennemsnitlig. Jeg regner dog med at se videre og se hvad der sker, men går du udenom serien, vil jeg ikke sige, at du går glip af det store.


Historien i Mononokean er indtil videre præcis, som jeg husker den fra mangaen, så jeg forventer ikke de store afgivelser fremadrettet. Eftersom animeserien bliver på 13 episoder, burde der også være nok manga at lave historien ud fra - medmindre animeserien gerne vil lave en form for slutning. Så bliver den nødt til at opfinde sin egen historie, for mangaen kører endnu. Mononokean har dog ikke et større plot, så jeg kan ikke forestille mig, at der vil blive ændret noget for at lave en afslutning. 
Mononokean er kort sagt slice-of-life med yokai. Den er ganske underholdende, men jeg synes dog bedre om mangaen. Ashiya virker mere belastende her i animeserien - måske skyldes det hans seiyuu. Jeg har stadig ikke vænnet mig til farveskemaet, men her i eps. 4, hvor vi kommer til underverdenen, begynder jeg at forstå valget lidt bedre. Underverdenen er rigtig flot og har et helt særligt look her i animeversionen pga. de stærke og kraftige farver. 


Jeg gik ind til This Art Club Has a Problem! uden de store forventninger - og det var meget godt... Der er nemlig ikke det store at komme efter her. Efter første episode er jeg på ingen måde imponeret, men ud fra OP'en at dømme, er der stadig en del karakterer, som ikke er blevet introduceret endnu. Jeg giver derfor serien en episode mere, før jeg bestemmer mig for, om jeg dropper den. Det er såmen ikke, fordi de tre karakterer i eps. 1 er irriterende... de er bare hverken interessante eller super sympatiske. Så jeg håber, at der blandt de andre karakterer gemmer sig nogle, der kan sætte lidt mere gang i det hele - og som er noget ved.


Det her virker som en forholdsvis standard fantasyserie. Vi får endda samlet vores party på seks medlemmer og prinsessen allerede i eps. 1. Det er rart, at der ikke skal bruges tid på det, så vi hurtigt kan komme videre med historien. Rollerne virker dog ret tydelige og stereotypiske. Jeg havde imidlertid heller ikke forventet andet her fra start.
Jeg gik i gang med Alderamin on the Sky, fordi den blev beskrevet som Gate uden gate. Indtil videre kan jeg dog ikke rigtig se, hvorfor de to sammenlignes ud over at begge er fantasy. I min optik hverken minder Ikta om Itami fra Gate eller er lige så sympatisk som ham. Jeg ser heller ikke umiddelbart nogen tydelige paralleler til de kvindelige hovedpersoner fra Gate. Alderamin on the Sky er hverken yay eller nay. Den får et par episoder mere til at udvikle sine personer og sin historie. Så må vi se, hvad der sker.


Orange eps. 3
Det er som om, at Naho Takamiya læser brevet/ene fra sit fremtidige jeg løbende. Hendes tilgang til det/dem er i det hele taget lidt underligt. Disse to ting er de eneste dårlige ved Orange. Måden hun læser brevet/brevene kommer nok ikke til at ændre sig, da hver eps. ser ud til at være navngivet "Letter X". Der er dog håb mht, at hendes tilgang ændrer sig, efterhånden som hun (forhåbentligt) fortsat handler anderledes (ind imellem), end der står i skrevet og dermed ændrer fremtiden.
Kernegruppen fungerer stadig godt, og jeg befinder mig udmærket i deres selskab. Jeg er spændt på, hvor meget vi kommer til at se til deres fremtidige udgaver. Her i eps. 3 blev de mest brugt til at gøre os klogere omkring high school udgaverne. Jeg synes, at det kunne være interessant at følge dem parallelt, men jeg tror, at fokus vil forblive på high school tiden.


ReLIFE eps. 3
Det er stadig sjovt og interessant at følge Arata Kaizaki som high school elev. I eps. 3 må han sande, at selvom han ligner en high school elev, så er hans krop stadig "gammel" (27 år). Chizuru Hishiro giver mig en Sawako fra Kimi ni Todoke vibe med hendes skumle og akavede smil og ønske om at få venner. Det bliver interessant at se, hvordan dynamikken imellem karaktererne kommer til at udvikle sig. ReLIFE er fortsat rigtig sjov og underholdende. 



Min Top 5 er altså blevet til en Top 8 og ser nu sådan ud:
1. ReLIFE
2. Orange
3. Amanchu
4. sweetness & lightning
4. The Morose Mononokean
6. Days
7. Alderamin on the Sky
8. This Art Club Has a Problem!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar