Soukyuu no Fafner: Dead Aggressor - Exodus (delanmeldelse)

Titel: Soukyuu no Fafner: Dead Aggressor - Exodus

Antal sete episoder: 5/13 på Crunchyroll

Genrer: action, drama, mecha, sci.fi.

Jeg er gået ind til Fafner Exodus uden egentlig kendskab til den foregående serie og film. Normalt kaster jeg mig ikke ud i fortsættelser (når ikke har set noget af det foregående), men i mangel på andet interessant her i vintersæsonen, valgte jeg at give Fafner Exodus en chance. Da den første Fafner-serie kom for over 10 år siden, var det også min tanke, at jeg sikkert ikke var den eneste, som ikke havde set den, og jeg derfor kunne være behjælpelig over for andre ved at begynde på serien og så fortælle om mine erfaringer som nybegynder.

Exodus foregår 2 år efter Heaven and Earth-filmen ifølge MAL. Vi møder personerne på en lille menneskeskabt øgruppe. De lever i skjul fra omverdenen bag barrierer, som holder de fjendtlige aliens kaldet festum ude.

Menneskene på øgruppen forsvarer sig med mecha'er, som kun få kan styre. De er i gang med at optræne 3. generation af teenagepiloter. Hovedpersonen Kazuki har trukket sig tilbage fra Fafner-livet og har i stedet sin egen restaurant. På hovedøen er der en lille pige (der ser ud til at være datter af nogle af personerne fra de forrige Fafner-historier), som taler med, hvad de voksne tror, er en imaginær usynlig ven. Det viser sig dog, at hun faktisk har været i kontakt med en anden lille pige, som er på vej til øen, og der lægges op til, at de to og øens kerne (som også har form som en lille pige) vil komme til at få en særlig betydning, da de har specielle evner. 

I eps. 1 får vi præsenteret en masse forskellige personer, og der er også en lille smule omkring forhistorien, så det gælder om at holde tungen lige i munden. Da jeg som sagt ikke har kendskab til den foregående historie, er der sikkert nogle relationer, der er gået hen over hovedet på mig. Jeg føler dog, at jeg er lige så informeret, som jeg har været mht. personer og teknologi i andre mecha-serier, hvor man også nogle gange bare bliver smidt ind midt i det hele (ligesom hovedpersonen) og så løbende får af vide, hvordan mecha'erne fungerer, hvem fjenden er osv. I eps. 4 får seeren således en fin kort gennemgang af, hvordan Fafner fungerer, af en af de nye piloter.

Så hvis man hører til den type, der følger godt med, når man ser anime, vil jeg mene, at man godt kan kaste sig ud i Fafner Exodus uden at have set forgængerne. Vil man få mere ud af serien, hvis man har set dem - ja, det tror jeg bestemt. Jeg tror også, at man nemmere vil kunne kende forskel på de forskellige personer. Her 5 eps. inde, har jeg stadig ikke lært navnene på særlig mange, og i scenerne hvor vi kun ser ansigterne inde i cockpitterne, kan jeg ind imellem have svært ved at se hvem der er hvem. ^^;

Ikke desto mindre har Fafner virkelig formået at fange mig. Hver uge ser jeg frem til at se den næste eps. og finde ud af, hvad der videre sker. Jeg tror, det skyldes universet og historien. Jeg kan tydeligt fornemme, hvor meget der er på spil, hvor presserende deres mission er, og hvordan de kæmper for at overleve.

Jeg vil gerne se, hvordan det kommer til at gå dem. Jeg vil gerne lære mere om universet - både hvad angår teknologien bag Fafners, relationerne personerne imellem samt forholdet imellem øgruppens beboer og Human Army (og resten af verden - hvad er der egentlig tilbage af den?). Det eneste som jeg faktisk ikke er vildt interesseret i er festums. Jeg synes, at det med Mir (festums energi- og kommunikationskilde eller hvad man nu skal sige) er interessant, men de enkelte festums har indtil videre været meget upersonlige og intetsigende. Hvis jeg skal nævne en ting, som jeg ikke bryder mig om i Fafner, er det deres tåkrummende brug af tysk. XD

Stilmæssigt ligner Exodus sin +10 år gamle forgænger, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Den er selvfølgelig lavet i bedre kvalitet, men personerne ligner sig selv. Dette er måske også en af grundene til, at jeg godt kan lide serien. Jeg føler, at den mere "rå" stil fra slut 90'erne og første halvdel af 00'erne, passer bedre til mecha-serier som Fafner end "moe kawaii"-stilen, der ellers er in nu. Angelas OP og ED sætter også stemningen for serien rigtig godt. 

Binan Koukou Chikyuu Bouei-bu LOVE! - Cute High Earth Defense Club LOVE! (delanmeldelse)

Titel: Binan Koukou Chikyuu Bouei-bu LOVE! - Cute High Earth Defense Club LOVE!

Antal sete episoder: 4/12 på Crunchyroll

Genrer: comedy, mahou shounen

Det er noget af en titel - og jeg ved ikke rigtig, hvordan den skal forkortes. Når jeg skal søge på den, har jeg fået for vane at skrive "Cute Defense", da det var de to ord, jeg først begyndte at huske fra titlen. Man kunne dog også forkorte det til f.eks. Defense Club LOVE, Earth Defense, eller Club LOVE. Det ville have været nemmere at udvælge en forkortelse, hvis der havde været et navn på en af personerne i titlen... ligesom i Bishoujo Senshi Sailor Moon eller Puella Magi Madoka Magica. Da jeg ikke umiddelbart kunne se en officiel forkortelse hos hverken ANN eller MAL, vil jeg her i anmeldelsen benytte mig af Cute Defense. 

Det er efterhånden sjældent, at vi ser en original anime. Typisk har anime i dag et forlæg i form af en manga, et spil eller en light novel. Cute Defense har ikke noget direkte forlæg, dog er den meget inspireret af mahou shoujo-genren og især Sailor Moon.

Cute Defense handler om fem high school drenge, som en dag møder, hvad der ligner en lyserød vombat med et pink hjerte i pelsen. Hans navn kan åbenbart ikke siges på japansk, men han er kommet til Jorden for at sørge for, at drengene får gang i noget "love making". Dette er dog ikke så forkert, som det lige lyder til. Vombat sætter et Lovracelet (et armbånd) fast på hver af dem, som de kan bruge til at forvandle sig til Battle Lovers. Som vombat siger, så fortæller Lovracelet dem, når de kærlighedsløse tænker kærlighedsløse tanker og udfører kærlighedsløse handlinger. Drengene skal bekæmpe mennesker, der er blevet til monstre. Til det har de deres Love Stick... den kan bruges til at affyre stråleangreb, som de hver især giver random navne.

I eps. 2 får vi lært, hvem fjenden er (de ses også kort i slutningen på eps. 1). Anført af et grønt pindsvin ved navn Zundar (der ligesom vombat også er en alien) er skolens elevråd i gang med Total Conquest of Earth's Lifeforms Project. De kan også forvandle sig, og så bliver de til Caerula Adamas.

Efter de to første eps. er præmisserne ligesom på plads. Eps. 3 har derfor lidt mere tid til at fortælle historien om ugens "bad guy", som bliver til et monster. Jeg ved ikke, om det er fordi der dedikeres mere tid til selve episodens historie, men jeg fandt eps. 3 meget mere underholdende end de to forrige. Eps. 4 har ligeledes ugens bad huy, som skal bekæmpes, men vi får også en lille bitte bid af noget baggrundshistorie.

Cute Defense er ren comedy - ja, nogen vil nok sige parodi - og jeg er spændt på, hvor længe gimmicken kan holde. Indtil videre vil jeg sige, at den fungerer, fordi karaktererne har så forskellig en tilgang til situationen. De onde er seriøse omkring at ville overtage verden.

Vombat går også rigtig meget op i, at få Battle Lovers-drengene til at tage deres position som Jordens forsvarere og arvinger til kærlighedens trone mere seriøst. Derimod er Battle Lovers-drengene bare sådan lidt "WTF, hvad er det jeg har på, jeg kan ikke få det af. Nå skidt pyt, lad os slås imod det der suppespyttende monster." Især Yumoto er entusiastisk omkring at sprede noget kærlighed. Der bliver også gjort lidt grin med et par stereotyper. F.eks. er Ryuu åbenbart "the ladies man" og snakker om, at han hele tiden er omgivet af piger, men de går på en drengeskole - og så vidt jeg husker, har vi faktisk ikke set en eneste pige i serien endnu... Io tænker kun i profit og finanser, og i eps. 3 vinder han en anden drengs beundring ved at flashe sin skinnende... SPOILER... på toilettet.

Jeg ser primært Cute Defense, fordi jeg synes det er sjovt, at se de forskellige referencer til mahou shoujo serier. Der kommer også gode grin ud af alle replikkerne (og situationerne), som så nemt kan misforstås. Den her serie må være guld for shippers og yaoifangirls. Indtil videre har Cute Defense rent ud sagt kørt efter samme koncept i sine episoder. Af den grund vil jeg også mene, at man sagtens kan nøjes med at se en enkelt eps., og derefter bedømme, om man vil se serien. Der kan selvfølgelig komme et twist senere henne - og det kunne jeg sagtens forestille mig, at der gør, men jeg tror stadig, at serien vil blive i samme boldgade. Min fornemmelse siger mig, at personerne vil håndtere et twist lidt på samme skæve måde, som da drengene blev Battle Lovers i eps. 1. Jeg tror derfor, at Cute Defense vil bibeholde den glade og lette stemning hele vejen igennem.

Parasyte -the maxim- (delanmeldelse)

Titel: Kiseijuu: Sei no Kakuritsu - Parasyte -the maxim-

Antal sete episoder: 10/24 på Crunchyroll

Genrer: horror, drama, action

Seriens hovedperson er drengen Shinichi, som en dag bliver infiltreret af en parasit fra det ydre rum. Parasitten forsøger at nå op til Shinichis hjerne gennem blodårerne, men han får den spærret inde i sin højre arm. Nu gælder det så om for Shinichi at affinde sig med at dele krop med et væsen, der er så fundamentalt forskelligt fra ham selv, som det overhovedet kan lade sig gøre. Samtidig støder han også sammen med andre parasitter, som for det meste langt fra er venligtsindede - og forresten så æder parasitterne mennesker som føde.

Shinichi og Migi (Shinichis parasit) er et virkelig umagen par - på så mange måder. Det er primært igennem dem, at seeren oplever historien, men også de dilemmaer der tages op. Migi er drevet af rent instinkt. Migi beskytter Shinichi, men kun fordi Migi skal bruge ham for at kunne overleve. Migi har ingen interesse i at hjælpe andre mennesker. Migi tænker kun på sin egen overlevelse. Af den grund kan Shinichi heller ikke dele sin hemmelighed med nogen, for han ved ikke, hvad Migi kunne finde på, hvis andre fik besked om parasittens eksistens. Migi besidder hverken empati eller medfølelse, hvilket er meget svært for Shinichi at forstå. Shinichi bekymrer sig om andre mennesker og vil ikke bare se til, imens de dør. Man fristes til at sige, at han efter Migis indtog virker opsat på at bevise sin menneskelighed. I løbet af seriens 10 eps. stiller han sig i hvert fald jævnligt spørgsmålet, om han virkelig stadig kan siges at være et menneske - især efter hændelsen i eps. 6.

Da jeg har læst lidt over halvdelen af mangaen, var jeg meget spændt på at se, hvordan Parasyte ville gøre sig som anime. Jeg var især spændt på at se, hvordan de mere blodige passager og parasitternes angreb ville blive overført til farver og bevægelse. Stilen i animeen er slet ikke som jeg havde forestillet mig den ud fra mangaen. Jeg havde regnet med en meget mørkere farveskala a la Monster og en mere "rå" streg. Det kunne dog sagtens have været meget værre. Parasitterne fremstår heldigvis ikke latterlige, men jeg finder dem på ingen måde lige så skræmmende og uhyggelige som i mangaen.

Det er også først i slutningen af eps. 7, at Shinichi er kommet til at ligne ham, jeg husker fra mangaen... ^^; Det skyldes dog også, at jeg fuldstændig havde glemt, at han startede med at have briller. Vi er ca. 2/5 inde i animeen, og historiemæssigt passer det ca. med kapitel 25/64. Så hvis resten af serien følger samme tempo, som disse 10 eps., kan det rent faktisk være, at der kommer en ordentlig slutning på animeserien.

Parasyte kan sælges på to måder. 1. Det er en serie for horror fans med masser af blod og død. 2. Det er en serie, som stiller en række etiske spørgsmål og kan give seeren noget at tænke over. Normalt er jeg ikke til horror, men her virker horrordelen, som et virkemiddel i historien. Der er en mening med den så at sige. Folk dør på groteske måder for at understrege brutaliteten og fraværet af menneskelighed hos parasitterne. 

Log Horizon 2 (delanmeldelse)

Titel: Log Horizon 2

Antal sete episoder: 8/25 på Crunchyroll

Genrer: action, adventure, fantasy, comedy

Sæson 2 fortsætter i samme spor, som sæson 1 stoppede. Der gives en kort reintroduktion til universet, men jeg vil klart anbefale, at man ser sæson 1, før man begynder på nr. 2. Man får nemlig meget vigtig viden i sæson 1 både mht. universet, men personerne og deres indbyrdes forhold etableres også der. Sæson 2 både introducerer nye personer og genintroducerer et par personer fra starten af sæson 1. Der er således gensyn med Demikas og William Massachusetts.

Jeg kunne rigtig godt lide det meste af Log Horizon 1. Der var nogle få ting, som jeg ikke brød mig om. Det ene var trekantsdramaet, og det andet var Akatsukis underdanighed. Indtil videre har der heldigvis ikke været fokus på trekantsdramaet i sæson 2, men i sæson 1 kom det også først i anden halvdel. Her i sæson 2 bliver Akatsukis karakter udfoldet noget mere, hvilket gør hende mere interessant, og jeg udviklede også mere sympati for hende. Vi hører om hendes usikkerheder og ser hende virkelig interagere med andre end Shiroe, hvilket jeg fandt meget kærkommen.

Log Horizon 2 har indtil videre kørt med en todeling af personerne og plottet. En stor gruppe af især mænd er draget på et vanskeligt men nødvendigt hemmeligt raid, imens pigerne er blevet hjemme i Akiba. Det viser sig dog, at pigerne også får deres at slås med. De to plot bliver dog ikke helt vist sideløbende, men mere efterfølgende selvom de kronologisk finder sted samtidig. Således bliver seeren revet væk fra raidet, lige som det virkede til rigtigt at blive spændende, for at blive smidt tilbage til Akiba til en på daværende tidspunkt lidt kedelig historie om Akatsuki, der er ensom. Som Akiba-historien udfolder sig, bliver den dog mere interessant (det hjælper nok også, når man er kommet sig over skuffelsen af, at man blev afbrudt i raidet), og min fornemmelse siger mig, at Akiba-historien er del af et større plot.

Overordnet set er jeg rigtig tilfreds med Log Horizon 2. Den har udforsket de sider af serien, som jeg finder mest interessante med hvordan verdenen fungere, People of the Land, hvordan adventurerne tilpasser sig verdenen og så videre i den dur. Sæson 2 har også budt på personudvikling - ikke kun hos Akatsuki. Samtidig har sæson 2 formået at gøre mig endnu mere interesseret. Det er en serie, hvor jeg ser frem til den næste episode. Kunne man lide sæson 1, vil sæson 2 bestemt også falde i ens smag, for efter min mening holder sæson 2 niveau sammenlignet med sæson 1 - indtil videre er jeg faktisk fristet til at sige, at sæson 2 er bedre, men lad os nu lige se, hvordan de næste 17 eps. udfolder sig - og om der kommer en slutning i eps. 25.