Antal sete episoder: 10/24 på Crunchyroll
Genrer: horror, drama, action
Seriens hovedperson er drengen Shinichi, som en dag bliver infiltreret af en parasit fra det ydre rum. Parasitten forsøger at nå op til Shinichis hjerne gennem blodårerne, men han får den spærret inde i sin højre arm. Nu gælder det så om for Shinichi at affinde sig med at dele krop med et væsen, der er så fundamentalt forskelligt fra ham selv, som det overhovedet kan lade sig gøre. Samtidig støder han også sammen med andre parasitter, som for det meste langt fra er venligtsindede - og forresten så æder parasitterne mennesker som føde.
Shinichi og Migi (Shinichis parasit) er et virkelig umagen par - på så mange måder. Det er primært igennem dem, at seeren oplever historien, men også de dilemmaer der tages op. Migi er drevet af rent instinkt. Migi beskytter Shinichi, men kun fordi Migi skal bruge ham for at kunne overleve. Migi har ingen interesse i at hjælpe andre mennesker. Migi tænker kun på sin egen overlevelse. Af den grund kan Shinichi heller ikke dele sin hemmelighed med nogen, for han ved ikke, hvad Migi kunne finde på, hvis andre fik besked om parasittens eksistens. Migi besidder hverken empati eller medfølelse, hvilket er meget svært for Shinichi at forstå. Shinichi bekymrer sig om andre mennesker og vil ikke bare se til, imens de dør. Man fristes til at sige, at han efter Migis indtog virker opsat på at bevise sin menneskelighed. I løbet af seriens 10 eps. stiller han sig i hvert fald jævnligt spørgsmålet, om han virkelig stadig kan siges at være et menneske - især efter hændelsen i eps. 6.
Da jeg har læst lidt over halvdelen af mangaen, var jeg meget spændt på at se, hvordan Parasyte ville gøre sig som anime. Jeg var især spændt på at se, hvordan de mere blodige passager og parasitternes angreb ville blive overført til farver og bevægelse. Stilen i animeen er slet ikke som jeg havde forestillet mig den ud fra mangaen. Jeg havde regnet med en meget mørkere farveskala a la Monster og en mere "rå" streg. Det kunne dog sagtens have været meget værre. Parasitterne fremstår heldigvis ikke latterlige, men jeg finder dem på ingen måde lige så skræmmende og uhyggelige som i mangaen.
Det er også først i slutningen af eps. 7, at Shinichi er kommet til at ligne ham, jeg husker fra mangaen... ^^; Det skyldes dog også, at jeg fuldstændig havde glemt, at han startede med at have briller. Vi er ca. 2/5 inde i animeen, og historiemæssigt passer det ca. med kapitel 25/64. Så hvis resten af serien følger samme tempo, som disse 10 eps., kan det rent faktisk være, at der kommer en ordentlig slutning på animeserien.
Parasyte kan sælges på to måder. 1. Det er en serie for horror fans med masser af blod og død. 2. Det er en serie, som stiller en række etiske spørgsmål og kan give seeren noget at tænke over. Normalt er jeg ikke til horror, men her virker horrordelen, som et virkemiddel i historien. Der er en mening med den så at sige. Folk dør på groteske måder for at understrege brutaliteten og fraværet af menneskelighed hos parasitterne.
Det er også først i slutningen af eps. 7, at Shinichi er kommet til at ligne ham, jeg husker fra mangaen... ^^; Det skyldes dog også, at jeg fuldstændig havde glemt, at han startede med at have briller. Vi er ca. 2/5 inde i animeen, og historiemæssigt passer det ca. med kapitel 25/64. Så hvis resten af serien følger samme tempo, som disse 10 eps., kan det rent faktisk være, at der kommer en ordentlig slutning på animeserien.
Parasyte kan sælges på to måder. 1. Det er en serie for horror fans med masser af blod og død. 2. Det er en serie, som stiller en række etiske spørgsmål og kan give seeren noget at tænke over. Normalt er jeg ikke til horror, men her virker horrordelen, som et virkemiddel i historien. Der er en mening med den så at sige. Folk dør på groteske måder for at understrege brutaliteten og fraværet af menneskelighed hos parasitterne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar