onsdag den 15. december 2010

Nye anime på vej

Så er der ved at være information ude om mange af den kommende vintersæsons anime. Sæsonen byder på de sædvanlige tamme og kedelige haremsserier. Da jeg første gang skimmede oversigten, var der ingen serier, hvor jeg tænkte "Den ser spændende ud, den skal jeg se!" Alligevel endte jeg med 5 nye anime på min "Plan to watch" liste på Myanimelist... ^^;

Det er egentlig ikke, fordi jeg tror, at de alle er gode, men nogle ser jeg potentiale i og andre har jeg forventninger til pga. det studie, som står bag den.

Der er dog en serie, som jeg virkelig ser frem til her i vintersæsonen, og det er Kimi ni Todoke 2. Jeg mødte Sawako (hovedpersonen) for første gang sidste efterår og tog afsked her i foråret. Det var er trist farvel, og jeg blev ved med at håbe på en efterfølger. Så da ANN den 5. oktober skrev, at der ville komme en sæson 2, blev jeg meget glad. Jeg tvivler dog stadig på, at sæson 2 vil give mig en tilfredsstillende slutning, da manga'en stadig er i gang så vidt jeg ved. Den er jeg dog også ved at læse.

Men selvom der måske ikke kommer så mange interessante serier, har jeg stadig nogle serier, fra tidligere på året, som jeg skal have samlet op på, så jeg regner ikke med at løbe tør for anime lige foreløbig. I må meget gerne kommentere og skrive, hvilke serier I regner med at skulle se eller ser frem til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar