mandag den 5. december 2011

Julefrokoster

Så er vi gået ind i december. Det betyder julefrokoster, og dem bliver der skam også afholdt flere officielle af i fanmiljøet. Den 17. december inviterer Anime Kita sine medlemmer til alkoholfri julefrokost med et koldt tag-selv-bord efterfulgt af pakkespil. AniManga afholder julefrokost i samarbejde med KAF den 9. december og byder på både lune og varme retter. Kl. 22.00 sendes dem under 18 hjem, og så begynder after party. AIO vælger derimod at afholde deres julefrokost i januar. Obaa laver en hel julecamp med julehygge, som dog endnu ikke har fået fastlagt dato.

Der er flere overvejelser, der skal gøres i forbindelse med en julefrokost. Skal det være med eller uden alkohol? Hvad skal der være af mad og hvordan skal det arrangeres - skal foreningen selv købe ind og lave det eller bestille udefra - og hvad skal prisen være? Skal der være nogen form for underholdning i form af lege? Og som man kan se i miljøet, er der flere forskellige måder at tackle det på. 

Sidste år var jeg med til Kitas kombinerede generalforsamling og julefrokost, men i år kommer jeg dog ikke til at lægge vejen forbi nogen af julearrangementerne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar