Anime 2011

Dette er en noget længere post. Nu er du advaret på forhånd. ^^

Efterårssæsonens anime er så småt ved at løbe til ende. Der er kun 1-2 eps. tilbage af de korte serier, som kun løber en sæson. Det betyder også, at animeåret 2011 er ved at være forbi, og det er ved at være tid til se tilbage på de anime, der er kommet. Jeg vælger dog at indskrænke det til, de anime, jeg har set færdige - eller næsten. På et senere tidspunkt tager jeg måske de serier op, som jeg droppede. Jeg har det med ikke at huske alle de nye serier, jeg har set i årets løb, så jeg har taget ANN's preview guides og moetrons visuelle guides til hjælp. ^^;

Fra efterårssæsonen 2010:

Bakuman

Fra vintersæsonen 2011:

Fractale

Gosick

Hourou Musuko - Wandering Son

Kimi ni Todoke 2

Fra forårssæsonen 2011:

AnoHana

C – Control – The Money and Soul of Possibility

Hanasaku Iroha

Moshidora

Fra summersæsonen 2011:

Ikoku Meiro no Croisée

Mawaru Penguindrum (mangler 1 eps.)

Natsume Yūjin-Chō San

No. 6

Usagi Drop

Fra efterårssæsonen 2011:

Fate Zero (mangler 1 eps.)

UN-GO (mangler 1 eps.)

OVA'er:

Black Lagoon: Roberta's Bloodtrail

Break Blade

Serier jeg endnu ikke har set færdige, men regner med at se til ende: (Disse vil jeg dog ikke komme ind på mere i denne post.)

Bakuman 2 (fra efterår 2011)

Chihayafuru (fra efterår 2011)

Last Exile: Fam the Silver Wing (fra efterår 2011)

Mirai Nikki (fra efterår 2011)

Puella Magi Madoka Magica (fra vinter 2011)

Shakugan no Shana Final (fra efterår 2011)

Tamayura ~hitotose~ (fra efterår 2011)

Fælles for de 18 anime er, at de har et eller flere elementer, jeg har fundet interessant. Det er dog langt fra det samme i dem alle. Kimi ni Todoke har sit vidunderlige persongalleri, Fractale sin setting og Natsume sin stemning. Jeg har valgt at dele anime'erne op i nogle grupper og så kommentere på dem. Jeg har ikke skrevet om Mawaru Penguindrum, da den har været meget underlig hele vejen igennem, og jeg gerne vil se den sidste episode, inden jeg kommer med min mening om den.

1. gruppe: Allround gode anime

AnoHana: 

Den eneste i denne gruppe som er en original anime. Historien er interessant og rørende og de fleste personer er vedkommende og man interesserer sig for deres følelser. De to eneste minusser ved AnoHana er de seksuelle undertoner vedrørende moe Menma og den alt for melo- dramatiske slutning, hvor alle græder snot i kor. 

Bakuman: 

Egentlig er jeg jo ikke til shounen, men denne her fangede mig med det samme. Det er heller ikke gængse shounen, hvor der skal trænes og bankes fjender med overnaturlige kræfter. Omdrejnings- punktet er dog stadig en drøm og et mål - at få en manga udgivet. Historien er vel fortalt, og det hele bliver også krydret med et ganske interessant persongalleri. 

Fate Zero: 

Prequel til Fate Stay Night som jeg egentlig kun fandt lidt over middel, da den udstrålede harem alt for meget. Fate Zero har derimod et meget mere interessant og varierende persongalleri, som man også kommer mere ind på livet af i bare disse 12 eps. Derudover har Fate Zero nogle virkelig flotte actionsekvenserne, men halter desværre også lidt andre steder.

Kimi ni Todoke 2: 

Jeg så meget frem til denne fortsættelse, og selvom tempoet er lidt langsomt og nogle bliver frustreret over de to hovedpersoner, synes jeg bestemt at 2'eren er seværdig. Noget jeg også godt kan lide ved denne serie er, at vi også af og til får af vide, hvad bipersonerne tænker. Dette er sød men kejtet romantik.

Usagi Drop: 

Den anden anime i denne gruppe, som ikke er relateret til en anden serie, selvom jeg dog håber, at den følger i Bakumans fodspor og får en sæson 2. Serien er sød, sjov og hyggelig men har også sine seriøse sider. Det bedste i serien er den lille men bestemte Rin og hendes sammenspil med den 30-årige Daikichi, der kommer til at tage sig af hende.

2. gruppe: God anime, men med mangler

Black Lagoon: Roberta's Bloodtrail: 

Ligesom serien har OVA'en et højst tempo og masser af action med lidt taktisk krydderi. Man keder sig ikke, og anime'en er flot at se på. Desværre fylder det oprindelige cast ikke så meget, og jeg finder ikke Roberta nær så interessant som Revy, som vi dog heldigvis også får lidt mere indblik i, og vi får da også set en anden side af Rock.

Break Blade: 

Det er en meget klassisk historie, som henleder tankerne på konflikterne i Gundamserierne, hvor to venner kæmper mod hinanden på hver deres side, men det er svært at sige, hvem der er ond og hvem der er god. OVA'en starter godt ud og er spændende hele vejen igennem, desværre føler man efterfølgende, at man har set en lang prolog, og at den virkelig kamp først skal til at starte bagefter.

Gosick: 

Serien virkede ret kliché i starten med den mystiske tsundere og den almindelige ikke særlig mindeværdige dreng. Heldigvis formår anime'en at portrættere deres forhold rigtig godt. Mysterierne er for det mest spændende, og at de hen af vejen får politiske twists er bare et plus. Lidt over halvvejs bliver serien dog lidt langtrukken, hvilket er virkelig skuffende, når man pludselig får en forhastet afslutning.

Hanasaku Iroha: 

Jeg har nok ikke bedømt denne serie helt fair, da jeg havde meget store forventninger til den. Så set i bagspejlet var det faktisk en ret god serie. Den har en ganske særlig stemning og et bredt persongalleri, som dog ikke udvikler sig så meget, som jeg havde håbet, men de går rigtig godt i spind med hinanden.

Hourou Musuko: 

Interessant serie som desværre starter ret brat og ikke rigtig bliver afrundet. Den er stille og rolig og viser at en anime sagtens kan være sådan, selvom den handler om en dreng, der kan lide at gå i pigetøj.

Ikoku Meiro no Croisée: 

Denne serie vandt mig over med sine kulturelle "problemstillinger" og sin nuttede kvindelige hovedperson. Det er sjovt at se, hvordan japanske Yune skal lære at begå sig i Paris, og hvordan hendes værtsfamilie lærer om japanske traditioner og madretter. Eneste minus er en high-pitched kvindelig biperson, og at serien ikke rigtig afrundes ordentligt.

Natsume Yūjin-Chō San: 

3. sæson af Natsume fokuserer mindre på bogen, som det hele startede med, og mere på Natsume og hans forhold til både yokai og mennesker. Man lærer også mere om hans bedstemor Reiko. Selvom det vil være bedst at se de 2 foregående sæsoner, kan man godt springe ind i serien her.

3. gruppe: Gennemsnitlig anime

Moshidora: 

Ja, den fik en gruppe helt for sig selv. Den udnytter nemlig sit "specielle element" (hvordan man kan bruge marketing management til at udvikle et baseballhold) godt, men personerne bliver aldrig virkelig vedkommende. Så har man hverken interesse i baseball eller marketing, vil man finde serien ret kedelig.

4. gruppe: Godt potentiale, men ikke udnyttet (nok)

C – Control – The Money and Soul of Possibility: 

Vi bliver ført ind i en parallel verden med et økonomisk kampsystem, som også påvirker den virkelige verden. Dette er elementet, som virkelig taler for C, og så at kampene er ret korte. Desværre er serien sløv i opstarten, hvorefter den pludselig sætter turbo på, så man føler, at man er kommet til at springe flere episoder over. Slutningen er forhastet og svag.

Fractale: 

Sci.fi. verden som åbenbart er styret af en religiøs sekt, hvor de fleste mennesker bruger deres avatar, når de skal udenfor en dør. Det interessante i Fractale er verdenen, desværre forbliver mange spørgsmål ubesvaret. Jeg formåede heller aldrig at få sympati for personerne, hvoraf flere er direkte irriterende næsten hele serien igennem.

No. 6: 

Igen en interessant sci.fi. setting tilsat en mystisk sygdom, som dog nærmest går i glemmebogen i midten af denne korte serie. Alt plot og uddybelse falder desværre i baggrunden for semi-ømme scener mellem de to mandlige hovedpersoner, som desværre også er kedelige. 

UN-GO: 

Mysterierne er egentlig kun semi-interessante, men pga. deres samfundspolitiske relationer så jeg videre på serien. I sidste 1/3 af serien er der dog kommet mere fokus på de overnaturlige elementer i stedet for, hvilket jeg synes er en skam - især fordi jeg har på fornemmelsen, at serien slutter uden at opklare en masser ting, fordi der er åbnet op for så meget.

Det har ikke været et år fyldt med brillante anime, men der har været flere gode imellem, og der har været et nogenlunde varieret udbud ud over de gængse moe og haremsserier. Jeg har da i hvert fald fået fundet flere serier at se i hver sæson. Nogle serier er mere mindeværdige end andre, og jeg vil da sikkert ikke huske meget fra hverken UN-GO eller No. 6 om 1 års tid eller mindre. Jeg tror derimod, at jeg vil huske tilbage på især Anohana og Usagi Drop, fordi de med deres historier og personer har skilt sig ud fra mængden. Jeg mangler dog stadig at se den, som de fleste nok vil huske som "serien" i 2011, færdig nemlig Madoka.