Jiro Dreams of Sushi

I onsdags var jeg inde og se dokumentarfilmen Jiro Dreams of Sushi. En veninde, som arbejder ved Folkeuniversitetet, havde fået nogle ekstra fribilletter, så det var lidt med kort varsel. Inden filmen var der en kort introduktion ved Mette Holm, som har oversat Haruki Murakamis bøger og Jiro Taniguchis manga til dansk.

Dokumentaren fortæller om den 85-årige sushikok Jiro og hans lille restaurant, som er lokaliseret under Ginza station. Ginza er det dyre og fine område i Tokyo, hvilket også afspejler sig i restaurantens pris og kvalitet. Restauranten har 3 Michelin stjerner, og min. prisen for en menu er 30.000 yen (ca. 2000 kr. alt efter kurs). Menuen bestemmes ud fra fiskene på dagens fiskemarked, og ellers bliver Jiro inspireret af sine drømme om sushi. Der er kun 10 pladser i restauranten, så man skal reservere min. en måned før - nogle reserverer et helt år i forvejen.

Vil man i lære hos Jiro, skal man binde sig for 10 år, og efter 10 år, får man endelig lov til at lave omelet. Jiros ældste søn er sådan set stadig i lære - og har været det i over 30 år, da faren jo stadig ikke er gået på pension, og det er den ældste søn, som skal overtage efter ham. Jiros yngste søn har sin egen restaurant i Roppongi Hills. Fordi han er højrehåndet, er hans restaurant lavet spejlvendt i forhold til Jiros, som er venstrehåndet.

Jeg lærte nogle forskellige ting ved at se filmen, men det man virkelig skal se den for er billedsiden. Den er filmet og klippet rigtig godt. Råvarerne og sushien fremstår virkelig friske og lækre i skarpe farver. Musikken er også velvagt. Man skal nok også have en interesse for denne side af Japan for at se filmen. Er man kun interesseret i popkultur, vil man sikkert finde filmen langsom og kedelig. 

Efter filmen kom Mette Holm også med en kort afrunding og biografgæsterne kunne stille spørgsmål. Det var et rigtig fint arrangement, som jeg desværre tror, er gået mange forbi. Det fandt kun sted den ene dag i Herning, og jeg tror også kun, at det blev afholdt en gang i Århus (Mette Holm nævnte, at hun havde været der dagen før). Filmen kan stadig ses i Dagmar Teatret og Ishøj Bio (begge i Københavnsområdet).