Nausicaä fra vindenes dal er udkommet på dvd. Den havde dansk biografpremiere i juni sidste år, hvor den blev vist i enkelte biografer på japansk med danske undertekster. Desværre gik den kun i biografen i en kort periode.
Nausicaä fra vindenes dal handler om prinssesen Nausicaä, der lever i en landsby nær ved en stor giftskov, som langsom breder sig ud over kloden. Skoven er beboet er store insekter, som nogle gange forlader skoven i vrede over menneskers behandling af naturen. Filmen er baseret på en manga af samme navn lavet af Hayao Miyazaki. Nausicaä filmen er lavet af Miyazaki, men det var inden Studio Ghibli blev til.
Nu er filmen så ude på dvd, og der er faktisk dansk tale på nu. Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår, hvorfor der er dansk tale på dvd'en, når den blev vist på japansk i biografen. Jeg nåede aldrig selv i biografen, så jeg regner med at erhverve mig dvd'en på et tidspunkt (når den er faldet i pris), selvom jeg allerede har den amerikanske udgivelse.
Troldespejlet har anmeldt Nausicaä og i den forbindelse kan man også få en forsmag på det danske lydspor. Jeg synes personligt, at det lyder lidt spøjst. Valget af stemmer virker til at være okay, men nogle af formuleringerne virker kluntede.
Der er desværre ikke så meget ekstramateriale på dvd'en. Det ser ud til at være begrænset til teasers, tv spots og noget kaldet "Ghibli studiet". Jeg ved ikke helt, hvad det indebærer, men jeg forestiller mig, at det er noget om, hvordan Nausicaä eller Studio Ghibli er blevet til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar