Der er ikke kommet flere nye serier til siden del 3. Så del 4 her omhandler også 8 af sommersæsonens serier - alle med normal spilletid, dvs. en 22-25 min per episode. Jeg kommenterer på serierne i alfabetisk rækkefølge, og til slut rangerer jeg dem på en Top 8. Alle serier kan ses på Crunchyroll.
Bortset fra at vi har fået introduceret to nye karakterer (som I ser på billedet herunder),
er der ikke rigtig noget nyt at melde omkring sweetness & lightning. Trekløveret med far Inuzuka, datter Tsumugi og elev Kotori er faldet godt på plads med hinanden, og tilføjelsen af de nye karakterer
skubbede ikke virkeligt ved noget. Det
er stadig en sød serie uden det store ståhej. Jeg vil også fortsat mene, at det
kan være afgørende, om man kan lide de to piger. Jeg vil dog lige komme med en
lille ”advarsel”: Serien kan gøre en noget så (lækker)sulten. ;)
Amanchu! eps. 4-6
Her i eps. 4-5 er "Pikari-effekten" desværre ved at aftage. Det skyldes måske, at det er Tekos udvikling, som er i
fokus. Det er hendes tanker, vi får indblik i. Det er hendes baggrund, vi får
glimt af. Det er hendes iver efter at lære at dykke, vi som seere skal dele med
hende. Det er ikke, fordi Teko er en kedelig karakter. Hun er kær på sin egen måde. Hun falmer bare let ved
siden af Pikari. Eps. 6 bragte dog min begejstring for Amanchu! tilbage. Derudover er søskendeparret en fin tilføjelse, og jeg er spændt på at se, hvordan dynamikken imellem klubbens fire medlemmer vil udvikle sig.
DAYS eps. 4-6
Hvis man synes om Tsukamoto, så bliver DAYS løbende en bedre og bedre serie. Bryder man sig ikke om Tsukamoto, så tror jeg, man skal stoppe her. Det er på alle måder Tsukamotos serie, for indtil videre er der overhovedet ingen andre karakterer, der har fyldt lige så meget som ham. I stedet har vi løbende fået introduceret andre karakterer igennem deres interaktion med Tsukamoto.
Den kære Tsukamoto har et enormt hjerte og favner alle - selvom det ikke altid går op for ham. Gennem ham får DAYS en feel-good-fornemmelse, som faktisk ikke er myntet på sejr men nærmere kammeratskab og fælles udvikling. DAYS er dog fortsat en ret grim serie, så det skal man kunne acceptere. Jeg er blevet mere positiv stemt overfor serien, men jeg er stadig ikke oppe at ringe over den.
Den kære Tsukamoto har et enormt hjerte og favner alle - selvom det ikke altid går op for ham. Gennem ham får DAYS en feel-good-fornemmelse, som faktisk ikke er myntet på sejr men nærmere kammeratskab og fælles udvikling. DAYS er dog fortsat en ret grim serie, så det skal man kunne acceptere. Jeg er blevet mere positiv stemt overfor serien, men jeg er stadig ikke oppe at ringe over den.
Jeg må indrømme, at Mononokean skuffer som anime. Historierne er de samme som i mangaen, men billedesiden er bare slet slet ikke på niveau med mangaen. Animationerne føles ofte stive - især når det gælder de forskellige yokai. Her i eps. 7, hvor Yahiko introduceres, blev jeg enormt skuffet. Hans ræveform er virkelig grim og hans pels ser nærmest lurvet og uplejet ud. Gensynet med Zenko var dog godt. Jeg har virkelig svært ved at finde argumenter for, at man skal se Mononokean... ^^; Jeg vil i stedet anbefale, at man giver sig i kast med mangaen, som også kan læses på Crunchyroll. Jeg regner dog med selv at se den sidste halvdel af serien.
Jeg er stadig ikke rigtig overbevist af den her serie.
Omvendt er den heller ikke direkte forfærdelig. Eps. 2-3 præsenterede ikke for
alvor de resterende karakterer, hvilket jeg var ret skuffet over – og nu ved
jeg ikke, om jeg gider vente på, at det sker. Pt. har jeg nemlig så meget
andet, som jeg hellere vil se. Så jeg forestiller mig, at den får lov til at
blive stående på min watching-liste i et stykke tid, og hvis jeg så ikke får
set mere, ryger den over på min liste over anime, jeg har droppet.
Nu hvor jeg set noget mere af serien, forstår jeg bedre
sammenligningen med Gate. Hovedpersonen Ikta i Alderamin er nemlig også "den
modvillige helt" ligesom Isami i Gate. Indtil videre har der været mest
fokus på at introducere karaktererne til os. Eps. 5 handler da også om, hvordan
Ikta og Yatori mødte hinanden, blev venner og fandt ud af, at de kan meget
mere, hvis de er sammen om det. De har et ganske interessant forhold, og jeg er
spændt på at se, hvordan det vil blive udfordret fremadrettet.
De andre
karakterer har ikke været så meget i spotlightet, så de fremstår stadig ret
stereotype. Morten og jeg har da også allerede en teori om, at Torway bliver skyld i
Matthews død, men det bliver grundlag for, at Torway kan gennemgå en personlig
udvikling. Historiemæssigt ved jeg stadig ikke, hvor Alderamin vil hen. Mon vi mest
skal følge karaktererne i deres træning (med pludselige afbrydelser)? Eller
bliver der sat det helt storpolitiske drama op, som karaktererne så forvikles
ind i? Mit umiddelbare gæt er, at det bliver en blanding.
Orange eps. 4-5
Det med brevet/brevene er nu ved at være lidt underligt... Det er som om, at Naho tror, at alt skal ske som i brevene, men hun har jo gjort nogle ting, der var anderledes. Altså burde hun ikke fortsat blive overrasket, når der sker noget andet end det, der står. Faktisk burde teenage Nahos virkelighed vel egentlig adskille sig mere fra den virkelighed, der er beskrevet i brevene. Jeg føler, at brevene har udlevet sin tid. Det er mit indtryk, at det ville have været bedre, hvis serien ikke var så fokuseret på de(t) brev(e). Orange har nemlig nogle sympatiske og interessante karakterer, som sagtens kunne stå for sig selv i min optik. Dynamikken og interaktionen mellem gruppens medlemmer er virkelig god, og jeg vil gerne følge dem i deres udvikling. For min skyld måtte Orange også gerne komme ind på livet af resten af gruppens medlemmer, men med kun 13 episoder bliver det nok svært at nå.
ReLIFE eps. 4-7
Kaizaki har det fortsat ikke helt let som high school elev. Han skal liiige huske at gemme sine voksne laster som rygning og øl. Derudover er det jo noget af et dilemma, når high school pigerne i nogle tilfælde kaster sig over ham. ReLIFE har fortsat en rigtig god balance mellem komedie og drama. Der sker også en del på personudviklingsfronten - hos flere karakterer endda. Det er selvfølgelig takket være Kaizaki, men det er rart at se, at fokus ikke kun er på ham. Kaizaki udvikler sig også selv ved at hjælpe de andre, hvilket er interessant at se. Måske det går op for Kaizaki, at han skal være lærer, når han vender tilbage til sit voksne liv...? Hvem ved.
Min Top 8 ser nu sådan ud:
1. ReLIFE
2. Orange
3. Amanchu
3. sweetness & lightning
5. Alderamin on the Sky
6. DAYS
3. sweetness & lightning
5. Alderamin on the Sky
6. DAYS
7. The Morose Mononokean
8. This Art Club Has a Problem!
8. This Art Club Has a Problem!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar