Viser opslag med etiketten mad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mad. Vis alle opslag

søndag den 24. marts 2019

Japan og Sydkorea 2019 - del 3: Youtube

Som forberedelse til en rejse plejer jeg at begrave mig i guidebøger - og især når turen går til Japan. I denne omgang har min research dog ikke kun involveret guidebøger. Jeg har i den grad også brugt Youtube. Her i blogindlægget vil jeg gennemgå de 10 kanaler, som jeg har haft mest glæde af mht. Japan. 


Top 3

Shinichi og Satoshi, som har kanalen bor i Tokyo. De rejser dog også udenlands, men generelt er deres videoer Japan-relaterede. De laver videoer med street food, sightseeing, "convenience store hauls," madlavning og restaurantanmeldelser. De er så søde sammen, og deres videoer er lidt hyggelige.



Jeg ved ikke hvorfor, men Mike Chen har to kanaler, som umiddelbart ser ud til at have samme type indhold: rejse- og madvideoer. Det er i hvert fald den type content, jeg har set. Jeg er seriøst imponeret over, hvor meget mad, den mand kan spise. Se ikke hans videoer, imens du er sulten! Mike har også lavet videoer fra Korea.


Mark bor i Thailand sammen med sin kone og søn. Han har dog en del videoer om japansk mad samt en serie om Korea. Man ved bare, at det smager godt, når han siger sit karakteristiske "oh!", lukker øjnene og læner sig lidt til højre. XD



Andre kanaler

John bor i Japan og har gjort det i over 18 år. Han laver rejse- og madvideoer men også videoer om Japan generelt. 

Gareth rejser verden rundt. Han har selvfølgelig også lagt turen forbi Japan (ellers var han ikke med på listen). 

Angela er opvokset på New Zealand men bor nu i Tokyo. Hun er den eneste kvindelige Youtuber, som har lavet mange Japan-videoer, som jeg vil anbefale. Hun virker meget nede på jorden. 

Når Paolo laver guider til områder, laver han nogle gode kort, så man kan få en fornemmelse af, hvor tingene ligger i forhold til hinanden. Han har dog med at være lidt for begejstret for alting. Jeg er heller ikke vild med hans kæreste/kone. 

Yummy Japan består af Charly og Victor. De går på jagt efter lækker mad i Japan, som de også giver karakter på en skala fra 1-10. 

Chris er en brite, der er flyttet til Japan. Jeg så mange af Chris' videoer i starten, men det er ved at være lang tid siden. Han har en lidt speciel humor, og det kan godt blive lidt for meget nogle gange. 

Canadieren Greg bor i Tokyo sammen med sin japanske kone og deres to børn. Videoerne handler om Japan, og hvordan det er at bo der. Børnene optræder altid i videoerne, og af og til fylder de en del. 

fredag den 11. september 2015

Japanturen 2015 - del 8: På maid cafe

Akihabara er spækket med maid caféer. Den bedste og mest gennemførte, jeg kender til, er @home, så det var naturligvis den, vi introducerede de andre til. @home har 3-4 etager med caféer og en bare med en butik. 6. og 7. etage er klassiske maid caféer, 4. etage så ud til at være en mere almindelige café, og 8. etage blev vist kun brugt til særlige events. Vi var 8 personer, så vi valgte at dele os op i to hold. Mit bord bestod af: Palle, Stefan, Stine og jeg selv. Ved det andet bord sad Morten, Mads, Chris og Jens.

På maid caféer betaler man en timepris for at sidde ved bordet. På nogle maid caféer skal man derudover købe enten noget at drikke eller noget at spise. @home bød også på sammensatte menuer med både en drikkevare, mad og et billede eller et spil med en maid. Mit bord valgte menuen med en drikkevare, varm mad og et billede. Jeg valgte melon soda. Vi blev bedt om selv at vælge, hvilken farve sugerør, vi ville have. Da maiden kom med vores drikkevarer, skulle vi sige en trylleformular  og sætte hænderne sammen til et hjerte, sammen med hende for at indgyde dem med god smag. Formularen lød: "Moe, moe kyuu. :3"


Alt imens vi ventede på vores mad, sad vi og kiggede rundt i caféen og betragtede udsmykningen og de andre gæster. Jeg syntes, at det var sjovt at se, hvordan der var sket et skift. Sidst jeg var på @home i 2008 havde der nærmest kun været de der virkelig genkendelig otaku-typer med bukserne nærmest oppe under hagen, store briller og en rygsæk, som tydeligvis ikke havde anden kvindelig kontakt. Her i 2015 var der mange unge par på date og flere turister. Jeg tror kun jeg så et par otaku-typer.
Både Stine og Stefan havde valgt omurice, så de fik tegnet et dyr med ketchup på deres mad ved bordet. Palle fik spaghetti med et spejlæg ovenpå, som maiden først satte foran ham, så han kunne se, hvor fint det var anrettet. Så flyttede hun spejlægget til side, og så gav hun sig til at mixe hans spaghetti sammen med sovsen under spejlægget. Det foregik selvfølgelig, imens hun sagde en remse, som gav maden god smag. Hun fik hele bordet til at sige den i kor sammen med hende. Jeg havde bestilt pink curry - det smagte som almindelig meget mild curry. Det hvide i den lille skål er kartoffelsalat. Der var ikke noget, der skulle gøres ved min mad, da den blev sat på bordet, så i stedet fik jeg en tryllestav og skulle sige en trylleformular sammen med maiden (som selvfølgelig også havde en tryllestav), som ville få maden til at smage godt. 


Vi blev løbende kaldt op på scenen for at få taget vores billeder. Det var dog lidt af en udfordring, for det var ikke altid helt nemt at regne ud, hvem det var de mente. De var nemlig ikke så gode til det med vestlige navne, så Jens blev til J-James, og Mads blev kaldt Messi en enkelt gang. Vi havde på forhånd selv valgt, hvilken maid, det skulle være sammen med. Premium maids kostede ekstra, men dem var der ingen af den dag. Man kunne vælge imellem forskellige ting til at øge sin moe-faktor på billedet. Der var katteører, kaninører og bjørneører man kunne tage på, og bamser man kunne holde. Derefter kunne man vælge imellem forskellig poseringer. Efterfølgende blev billedet pyntet af en maid og sat i en lille booklet, som også kunne stå op. Til slut fik vi alle et "mastercard". Under hele opholdet på maid caféen var drengene også blevet tiltalt som "master", imens Stine og jeg var "princess".


Jeg var kun på @home en gang - ergo mit ensomme stempel. Når man fik flere stempler, kunne man få rabat på forskellige ting. Når ens kort var fyldt rykkede man et level op og fik et sølvkort. Jeg tror det højeste man kunne få, var platin. Jeg har ingen billeder af selve maid caféen, da det ikke var tilladt. I må også nøjes mit maid billede, for man måtte heller ikke selv tage billeder af de forskellige maids.

mandag den 16. juli 2012

Turen gik til Japan del 2: Mad

Når jeg besøger et fremmed land - især, når det er så anderledes som Japan nu er, så er maden også en stor del af oplevelsen for mig. Det hænger nok også sammen med, at jeg er meget glad for mad... ^^; Jeg spiser ikke for at leve - jeg spiser, fordi jeg godt kan lide at spise. Både af den grund og fordi der er så meget mad der er anderledes i Japan, end det vi kender til og er vant til i Danmark, har jeg valgt at lave et helt indlæg dedikeret til mad.

Det er ikke alle steder i Japan, hvor man kan få en engelsk menu. Langt de fleste steder har dog noget, der er langt bedre - nemlig plastikmodeller af de forskellige retter, som de serverer. Så selv hvis man er total lost, når personalet venligt taler japansk til en, kan man altid tage dem med udenfor og pege på den model af det mad, man gerne vil have. Modellerne er ofte ret deltaljerede og virkelighedstro. De fungerer også godt som blikfang og som appetitvækker.


Morgenmad
Da vi boede på Hotel Edoya, spiste vi næsten altid morgenmad i deres morgenmadsbuffet. Der var nemlig et fint udvalg af både japansk (bl.a. misosuppe, ris og fisk) og vestlig (bl.a. toastbrød, boller, kogte æg og små pølser)  morgenmad. Derudover spiste vi dog mest morgenmad på restauranter/caféer og bagerier. Det er en oplevelse i sig selv at gå på opdagelse i et japansk bageri. Ofte er skiltene kun på japansk, og ofte er der fyld i brødet, som man ikke kan se, inden man køber det. Det meste brød er sødt i smagen, hvilket godt kan gøre det til en kvalm fornøjelse nogle gange. I bageriet går man selv rundt og tager, det brød man nu gerne vil have, med en tang. Nogle bagerier har også siddepladser, hvor man kan spise sit brød. Vi blev hurtigt fan af Andersen bageriet og Vie de France. Andersen havde nemlig surdejsbrød, som vi kender det herhjemme, og Vie de France havde gode melon pan. På billedet ses en æblekanel bagel, et sort peber, kylling og æggebrød og et gyozabrød (så vidt jeg husker). De fleste restauranter/caféer har et "morning set", som typisk består af tykke stykker ristet toastbrød med smør, te eller kaffe og nogle gange en lille sideret f.eks. i form af et kogt æg, en lille salat eller lidt frugt. Man kan også tit bare bestille amerikanske pandekager. ^^

Frokost og aftensmad
Det var meget forskelligt, hvor meget vi ellers spiste. Nogle klarede sig med 2 måltider om dagen, mens jeg helst ville have 3 - dog bestod det 3. bare af en gang instant nudler, hvis vi havde fået en større frokost sent på eftermiddagen. En let frokost bestod for mig tit af onigiri, som kunne købes i en almindelig convenience store som Lawson, 7/11 og Family Mart. Tun og mayo onigiri - nom!

Man kan spise mange forskellige ting i Japan. Man finder dog hurtigt nogle retter, som man foretrækker. Nogle bliver afhængige af curry, nogle fan af ramen og andre holder sig til retter, der minder mere om det vestlige køkken. Jeg anbefaler dog, at man prøver så meget som muligt. Vi smagte også tit hinandens retter, når vi spiste fælles, for på den måde at smage flere ting, især hvis vi var i tvivl om, om vi kunne lide det. Nogle restauranter lægger også op til, at man deler alle retterne ved hele bordet. Det gælder f.eks. Korean barbecue, men også andre steder står der en stabel af små tallerkner på bordet, som er tiltænkt, at man skal øse sin egen mad over på og så deles om alle retter, der bestilles. Andre steder får hver person sin egen bakke med sin egen mad anrettet fint på.

Ris og (miso)suppe er en fast del af mange retter, som I kan se på billedet ovenfor. Så kan man lide ris, kommer man ikke til at sulte i Japan. Man behøver ikke kunne lide fisk, for man kan faktisk få rigtig meget mad, hvor fisk ikke indgår. De kræsne behøver altså ikke sulte i Japan. Slår alt fejl, har Japan altså også McDonalds og andre burger og fast food kæder. Der er også restauranter som Outback, hvor man kan få sig en god bøf eller en bacon cheese burger.

Maibritt anbefaler
Jeg savner meget mad fra Japan, og jeg har mange ting, som jeg synes, at man skal smage, når man er derovre. Her er noget af det:
  • Ramen - find en god restaurant, for den billige discount udgave er ret dårlig eller tag på Ramen museum. ;)
  • Tonkatsu
  • Monja - et meget let måltid, hvis man kun deles om en portion
  • Udon - fås både kold og varm, den kolde er rar om sommeren
  • Wagyu / Kobekød - hvis pengepungen tillader det. Jeg anbefaler tenderloin frem for sirloin, da den har bedre/mere smag
Sushi
I Japan kommer man selvfølgelig heller ikke udenom sushi. Det fås i mange forskellige prisklasser. Ligesom herhjemme kan man købe bakker i convenience stores, det gjorde ingen af os dog. Vi benyttede os i stedet flittigt af running sushi og standing sushi. Ved running sushi kører sushien rundt på et bånd, og så tager man tallerknerne, med den sushi man vil have. Man betaler typisk per tømt tallerken. Ved standing sushi bestiller man, den sushi man gerne vil have, og så laver sushikokken den til en - med eller uden wasabi. Nogle restauranter har også sushi på menuen på lige fod med f.eks. tempura og omu-rice.

Prisen på mad
Noget man kan komme til at savne i Japan er friske grønsager og frisk frugt. Især frugt koster kassen, hvis man skal købe det i hos en bod. I Tokyo og Osaka fandt vi ingen supermarkeder, så vi undrede os over, hvor i al verden folk køber deres mad, når de selv skal tilberede det, men vi befandt os også mest i den indre by. På en tur sydpå fandt vi dog et rigtigt supermarked i Himeji, hvor man også kunne købe en bland-selv-bento. Det var virkelig lækkert - og ret billigt også. Vi betalte efter vægt og der fulgte ris og suppe med. Det kan varmt anbefales. ^^

Convenience stores har ofte et fint udvalg, hvis man skal have sig et let måltid eller en snack. Onigiri kan købes til ca. 100 yen +/- lidt alt efter fyldet i dem. Instant nudler koster ca. 300 yen alt efter størrelse og variant. Nogle butikker solgte også ting som kroketter, oden og grillspyd. Dem kan jeg dog ikke huske priserne på desværre.

Prisen på mad varierer alt efter, hvad man gerne vil have at spise. Curry hører til den billigere del, hvor man kan købe en portion til 700-1200 yen. Prisen afhænger af, hvad for noget kød man vil have i, og om man vil have noget ekstra med som f.eks. grønsager eller en hamburger steak. Sushiprisen afhænger jo af, hvor meget man spiser. Hvis man skal have en ret som på billedet med tempuraen, koster det ca. 900-1500 yen. Spiser man derimod vestligt bliver det noget dyrere. En almindelig bøf ligger nok omkring 3500-4200 yen. Nogle steder følger der så også en salat eller en suppe med. Vi brugte nok ca. 200-300 kr. på mad om dagen - nogle mindre, nogle mere.

Foodshow
Under Shibuya station ligger der noget som hedder Foodshow. Det er et stort lokale med en masse forskellige åbne butiks- områder, som sælger alt mulig forskelligt mad og drikke. Man kan bl.a. købe brød, kager, vin, bentoer, gyoza, udenlandske delikatesser, yakitori kylling og meget mere. Forestil jer et indendørs marked men med glasmontre og tilberedning af mad også. Det er en hel seværdighed i sig selv. Der er mange forskellige dufte, og man bliver virkelig sulten af at gå rundt dernede. Det var sjovt at gå på opdagelse i de forskellige butikker. Det var også meget svært at gå derfra uden at købe noget... ^^; Især kagerne så virkelig flotte, lækre og indbydende ud. Foodshow er bestemt et besøg værd.



Jeg kan åbenbart godt lide at fortælle om mad... det her indlæg blev i hvert fald noget længere, end jeg først havde forventet... ^^; Jeg kom også til at savne meget af maden, da jeg skrev indlægget. Jeg håber, at jeg har givet jer lyst til at smage nogle af de forskellige ting.