Japanturen 2015 - del 8: På maid cafe

Akihabara er spækket med maid caféer. Den bedste og mest gennemførte, jeg kender til, er @home, så det var naturligvis den, vi introducerede de andre til. @home har 3-4 etager med caféer og en bare med en butik. 6. og 7. etage er klassiske maid caféer, 4. etage så ud til at være en mere almindelige café, og 8. etage blev vist kun brugt til særlige events. Vi var 8 personer, så vi valgte at dele os op i to hold. Mit bord bestod af: Palle, Stefan, Stine og jeg selv. Ved det andet bord sad Morten, Mads, Chris og Jens.

På maid caféer betaler man en timepris for at sidde ved bordet. På nogle maid caféer skal man derudover købe enten noget at drikke eller noget at spise. @home bød også på sammensatte menuer med både en drikkevare, mad og et billede eller et spil med en maid. Mit bord valgte menuen med en drikkevare, varm mad og et billede. Jeg valgte melon soda. Vi blev bedt om selv at vælge, hvilken farve sugerør, vi ville have. Da maiden kom med vores drikkevarer, skulle vi sige en trylleformular  og sætte hænderne sammen til et hjerte, sammen med hende for at indgyde dem med god smag. Formularen lød: "Moe, moe kyuu. :3"

Alt imens vi ventede på vores mad, sad vi og kiggede rundt i caféen og betragtede udsmykningen og de andre gæster. Jeg syntes, at det var sjovt at se, hvordan der var sket et skift. Sidst jeg var på @home i 2008 havde der nærmest kun været de der virkelig genkendelig otaku-typer med bukserne nærmest oppe under hagen, store briller og en rygsæk, som tydeligvis ikke havde anden kvindelig kontakt. Her i 2015 var der mange unge par på date og flere turister. Jeg tror kun jeg så et par otaku-typer.
Både Stine og Stefan havde valgt omurice, så de fik tegnet et dyr med ketchup på deres mad ved bordet. Palle fik spaghetti med et spejlæg ovenpå, som maiden først satte foran ham, så han kunne se, hvor fint det var anrettet. Så flyttede hun spejlægget til side, og så gav hun sig til at mixe hans spaghetti sammen med sovsen under spejlægget. Det foregik selvfølgelig, imens hun sagde en remse, som gav maden god smag. Hun fik hele bordet til at sige den i kor sammen med hende. Jeg havde bestilt pink curry - det smagte som almindelig meget mild curry. Det hvide i den lille skål er kartoffelsalat. Der var ikke noget, der skulle gøres ved min mad, da den blev sat på bordet, så i stedet fik jeg en tryllestav og skulle sige en trylleformular sammen med maiden (som selvfølgelig også havde en tryllestav), som ville få maden til at smage godt. 

Vi blev løbende kaldt op på scenen for at få taget vores billeder. Det var dog lidt af en udfordring, for det var ikke altid helt nemt at regne ud, hvem det var de mente. De var nemlig ikke så gode til det med vestlige navne, så Jens blev til J-James, og Mads blev kaldt Messi en enkelt gang. Vi havde på forhånd selv valgt, hvilken maid, det skulle være sammen med. Premium maids kostede ekstra, men dem var der ingen af den dag. Man kunne vælge imellem forskellige ting til at øge sin moe-faktor på billedet. Der var katteører, kaninører og bjørneører man kunne tage på, og bamser man kunne holde. Derefter kunne man vælge imellem forskellig poseringer. Efterfølgende blev billedet pyntet af en maid og sat i en lille booklet, som også kunne stå op. Til slut fik vi alle et "mastercard". Under hele opholdet på maid caféen var drengene også blevet tiltalt som "master", imens Stine og jeg var "princess".

Jeg var kun på @home en gang - ergo mit ensomme stempel. Når man fik flere stempler, kunne man få rabat på forskellige ting. Når ens kort var fyldt rykkede man et level op og fik et sølvkort. Jeg tror det højeste man kunne få, var platin. Jeg har ingen billeder af selve maid caféen, da det ikke var tilladt. I må også nøjes mit maid billede, for man måtte heller ikke selv tage billeder af de forskellige maids.