fredag den 20. maj 2011

Anmeldelser

Her til aften har jeg kigget på flere af mine gamle anmeldelser af anime, som jeg skrev tilbage i 2005-2006. Det bragte minder frem, og gav mig lyst til at skrive anmeldelser igen. Det er godt nok også længe siden, jeg har lavet en. Jeg kan faktisk slet ikke huske, hvornår det var. Jeg tror, at det var dengang DKneko stadig havde det blå design og holdt til på .org i starten.

Siden da er det kun blevet til korte beskrivelser af førstehåndindtryk i Jeg er lige begyndt på... - en tråd på Anime Kitas forum om de anime, man lige er startet på, og opsummeringer i tråden Jeg har lige afsluttet... ligeledes på Anime Kitas forum, men om de anime, man lige er blevet færdig med at se.

Jeg har jo også skrevet lidt om nogle af sæsonernes nye serier her på bloggen. Det er såmen også fint, synes jeg, men jeg vil gerne i gang med at lave anmeldelser igen. Så nu må vi se, om jeg ikke kan komme i gang med det, når projekts- og eksamenstiden engang er forbi. Jeg har allerede i hvert fald en anime i tankerne, som jeg gerne vil skrive en anmeldelse af, når jeg er færdig med at se den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar