Som mange af jer nok har lagt mærke til, så er My Little Pony - Friendship is Magic blevet ret populært i fanmiljøet, selvom det ganske vist ikke har noget med japansk popkultur at gøre. Der findes både møder (der er faktisk et i Grenå i den kommende weekend), og så dukker der også flere og flere pony cosplayere op.
Jeg har selv set en enkelt episode af serien, og den var da meget sød, men der er andre ting, jeg hellere vel se. Jeg må også indrømme, at jeg ikke rigtig forstår den store hype, der er omkring serien - men jeg bliver generelt sjældent revet med af hypes. XD Jeg har hverken været om bord på Naruto, Hetalia eller Vocaloid bølgen.
Fans af My Little Pony - Friendship is Magic kalder sig selv for "bronies", som jeg går ud fra, er en sammensætning af "bro(ther)" og "pony" i flertal. Lige så glad som mange ser ud til at være for serien, lige så mange har jeg hørt om, som ikke forstår bronies og ikke gider alt det der pony værk.
Jeg har et par venner som er bronies. Den ene ville gerne, at jeg (og resten af vennegruppen) skulle forstå ham bedre, så han spurgte, om jeg ikke ville se dokumentaren "Bronies - The Extremely Unexpected Adult Fans of My Little Pony". Han fortalte, at den er virkelig godt lavet og giver et nuanceret billede af, hvordan "brony kulturen" er.
Jeg satte mig så til at se dokumentaren, og jeg må sige, at den virkelig er vel lavet. Jeg fik også et bedre indblik i, hvad det er bronies er tiltrukket af i serien - det er ikke så meget ponyerne, men derimod værdierne og moralerne. Disse værdier har de overført til deres fanmiljø. Derigennem har de skabt et fanmiljø, som virker utrolig varmt, åbent og støttende. Til min overraskelse opdagede jeg også i dokumentaren, at (nogle) bronies går meget op i velgørenhed og indsamler og donerer penge til personer, som af den ene eller anden grund, har det hårdt.
Jeg var også lidt skræmt over, hvordan nogle bronies blev behandlet i deres lokalmiljø - en var blevet omringet og truet med skydevåben, de havde også smadret bagruden i hans bil, fordi der var ponyer på. Jeg håber virkelig, at det var et enkelttilfælde. Ham der fik mig til at se dokumentaren, sagde også, at han var pludselig meget glad for sine venner efter at have set dokumentaren.
Baseret på dokumentaren ser det ud til, at brony fankulturen er alt det, som vi ofte præsentere anime og manga fanmiljøet som værende - og mere til. Der virker til at være en stærkere fællesskabsfølelse og en mere tydelig fælles front. Det skyldes måske, at det er nemmere at slutte op om kun én serie. De er jo alle enige om, at My Little Pony - Friendship is Magic er fantastisk, hvorimod animefans kan være dybt uenige om, hvad der er "godt anime".
Netop fordi de to miljøer deler mange værdier, synes jeg, at det er lidt spøjst, at der nogle gange bliver udvist negativitet over for bronies. Hvorfor er man mere underlig, når man kan lide en serie med ponyer, end når man kan lide spil og serier med en dreng, der fanger væsner, spærrer dem inde i bolde og får dem til at kæmpe mod hinanden...? Eller en film hvor tanuki angriber mennesker med deres oppustede klunker...? XD
For min skyld kan bronies forgude My Little Pony - Friendship is Magic, så meget de vil, så længe de ikke forsøger at "omvende" mig eller er påtrængende med deres fandom - men sådan har jeg det med alt. Problemet ligger sjældent i fandomen men i få fans, der ikke kan finde ud af at moderere deres opførsel.
Er man nysgerrig omkring bronykulturen og/eller har man venner, der er bronies, kan jeg klart anbefale at se dokumentaren. Den gav i hvert fald mig en bedre forståelse af både bronies og kulturen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar