onsdag den 22. oktober 2014

Mange gode forbedringer til Geekcore 2014 ifølge Marie-Louise

Op til Geekcore lavede jeg to interviews: et med Marie-Louise, som også deltog, da Geekcore blev afholdt for første gang sidste år, og et med Maria, som skulle deltage for første gang og hjælpe til som NPC. Jeg har lavet en aftale med dem begge omkring et interview her efter Geekcore, hvor de fortæller om, hvordan deres oplevelse har været. Som I nok kan regne ud ud fra blogindlæggets titel, så lægger vi ud med Marie-Louise. 


Hvad syntes du så om Geekcore 2014?
Geekcore 2014 var for mig en rigtig hyggelig messe. Der er sket rigtig meget på et år, og kun til det bedre.

Kan du fortælle lidt mere om, hvordan Geekcore har udviklet sig?
Sidste år følte jeg ikke rigtig, at jeg fik noget for pengene. 300 kr. er mange penge, men i år var der både et panel med Jacob Stegelmann (fra Troldspejlet), koncert med Danmarksmesteren i Beatbox samt Press Play on Tape. Der var masser af større ting at tage til, og Geekcore havde udvidet til Marketenderiet, som kun lå små 100 m. længere væk. Det var bl.a. der, de afholdte deres større events som koncerten, cosplayshowet og standup.

Syntes du også, at der var bedre styr på organiseringen? Altså var Geekcore bedre organiseret i år?
Det eneste sted, jeg oplevede problemer, var med en forsinkelse på 15 minutter på koncerten. Men det var småting. Ellers oplevede jeg ikke noget, jeg lagde synderligt meget mærke til.

Koncerten med Press Play an Tape?
Ja,  Beatboxeren var opvarmning til dem.

Hvad var din bedste oplevelse til Geekcore 2014?
Min bedste oplevelse var nok at være til koncerten. Trods det, at lyden var alt for høj, så var det super godt. Dernæst kommer festerne om aftenen i baren i Underwerket.

Hvad syntes du om baren?
I år havde de udvidet baren, så der både var en bar i Underwerket og ovenpå. Dog solgte de kun tema-drinks ovenpå, hvor de ikke tog imod hverken Dankort eller Mobile-Pay. Det var lidt en nitte, men de fik heldigvis lavet en Mobile-Pay løbende.

Kan du komme med nogle eksempler på, hvilke tema-drinks de solgte?
Drinks og shots hed bl.a. noget som Yoshi, Portal Shots, Summoner Yuna osv.

Blandede fangrupperne sig mere i år?
Ja, men jeg oplevede det kun til standup og til festerne om aftenen.

Hvilke events deltog du i/var tilskuer til, og hvad syntes du om dem?
Jeg deltog i panelet med Jacob Stegelmann, som jeg mener var en smule langtrukken - og der var rigtig varmt i lokalet.

Koncerten var jo som sagt klart en oplevelse!

Og derudover var cosplayshowet og standup også godt. Dog var standuppen MEGET fokuseret på Magic, og der var da også nogle meget grove jokes i mellem, som jeg personligt mener ødelagde det.

I interviewet før Geekcore nævnte du, at du håbede, de havde forbedret deres værter. Havde de så det?
I år havde de forskellige værter, og Allan selv præsenterede personligt til forskellige events. Så i år var der heldigvis ingen påtaget jokes.

Hvad brugte du mest tiden på til connen?
Jeg brugte nok mest tiden på at snakke med venner og "catche up" med disse.

Var der er godt område, hvor man kunne sidde og snakke?
Ja, der var caféen i Kulturhuset, men også i Marketenderiet inden events var der gode området.

Var der nogen områder, som du ikke brugte?
Ja, jeg kom ikke omkring fablab, hvor de bl.a. lavede 3D print, da det simpelthen ikke interesserede mig det område.

Har du tænkt dig at deltage næste år også?
Ja, hvis det passer med min bachelorskrivning.

Er der noget, du håber, Geekcore forbedrer eller tilføjer til Geekcore 2015?
Jeg håber, at de får mere, hvad kan man sige... "disciplinerede" hjælpere. I år havde de pirater, som bl.a. også var med til Genki, men jeg oplevede kun alt for tit at blive stoppet midt på trappen, fordi de havde glemt at tjekke armbånd i indgangen, fordi de havde for travlt med alt muligt andet. 
Derudover skal hjælperne simpelthen organisere deres videregivning af informationer, da jeg også oplevede at få den samme information om events med blot få minutters mellemrum.

Er der noget, du håber, at Geekcore vil gentage til næste år?
Jeg håber selvfølgelig, at der vil være lige så mange events og paneler næste år, som der var i år.

Men der er ikke et specifikt event, du gerne så gentaget?
Jeg håber da, at cosplayshowet vil være der igen næste år, da det er inden for det område, min interesse ligger

Ingen kommentarer:

Send en kommentar