Titel: Darker than Black
Antal episoder: 26 (sidste eps. er en ekstra tilføjet på dvd'en)
Relateret til: Baseret på manga'en Darker than Black lavet af Tensai Okamura. Blev efterfulgt af en OVA og sæson 2 kaldet Darker than Black: Gemini of the Meteor.
Genrer: action, mystery, drama, sci.fi.
Studie: BONES
Japansk premiere: 2007
Historien og seriens opbygning
Darker than Black viste sig faktisk at være mere episodisk, end jeg huskede den. De 22 første eps. hænger således sammen to og to og fortæller hver deres lille historie, hvor vores hovedpersoner så er indblandet. Gennem disse historier lærer seeren noget omkring den verden, som serien udspilles i, og om de personer der befolker den. Jeg valgte bevidst ikke at skrive "mennesker", da der i denne verden også findes såkaldte "contractors" og "dolls". Siden Hell's Gate dukkede op, og stjernerne forsvandt, har disse tre grupper levet side om side - den almindelige befolkning, ved det bare ikke. Hovedpersonen Hei aka Li Shenshung aka BK201 arbejder for et syndikat i en lille gruppe sammen med doll'en Yin, katten Mao og mennesket Huang. Mao er en contractor, som kan overtage dyr og har mistet sin menneskelige krop.
I løbet af seriens små historien finder seeren dog også ud af, at der er et større plot gemt. Dette bliver for alvor foldet ud i de sidste tre episoder. Jeg kunne godt have ønsket, at der var blevet gjort mere ud af hovedplottet, men de små historier er altså også virkelig medrivende. Jeg fandt det meget svært at se en eps. af gangen og endte typisk med at se dem i par.
Persongalleriet
Der er mange personer, som krydser seerens vej i Darker than Black. Jeg kan godt lide den måde, hvorpå serien formår at give seeren et indblik i manges liv. Samtidig kunne jeg dog også godt ønske mig, at serien gik mere i dybden med et udvalg af sine personer, selvom jeg er glad for at både Yin og Huang fik et par eps. dedikerede til dem. Jeg ville gerne have lært Hei, Kirihara Misaki, Yin, Huang, Mao og Amber endnu bedre at kende. Firkløveren bestående af Hei, Yin, Mao og Huang er ret så umagen, men det fungerer virkelig godt, og jeg udviklede hurtigt sympati for dem. Det er interessant at følge dem, de valg, de tager og deres udvikling.
Jeg ville ikke dele personerne i Darker than Black op i gode og onde men i stedet kalde dem for personer med forskellige overbevisninger. I serien bliver det ofte sagt, at contractors er hjerteløse og ikke besidder empati eller nogen etisk sans, men gennem sine historier virker det til, at contractors egentlig på samme måde som mennesker bare prøver at leve deres liv.
Lydsiden
Yoko Kanno har leveret musikken, som passer rigtig godt ind i Darker than Blacks univers. Hun har også lavet musik til bl.a. Cowboy Bebop, Ghost in the Shell: SAC, Macross Frontier og den nyere Sakamicho no Apollon - Kids on the Slope. Musikken hjælper med at sætte den rette stemning i de forskellige scener. Der er dog ikke rigtig nogen musikstykker fra soundtracket, som hænger fast i mit hoved her bagefter.
Jeg prøvede at se et par eps. med den engelske dub, og stemmerne var faktisk okay. Der var tilpas med følelse i stemmerne uden at det blev overdrevet. Der var også valgt nogle stemmer, som passede fint til de forskellige personer. Da jeg kun så et par eps. med dub, var det dog ikke alles stemmer, jeg hørte.
Stilen
Efter min mening passer stilen godt til serien. Den hjælper ligesom med at sætte tonen for den. Personerne har normale proportioner, men de er stadig i en vis "animestreg" - ingen er dog hverken overnuttede, oversexede (ja, okay der er Brita, men hun er nøgen det meste af tiden og har former, så er det svært ikke at være sexet), har vilde frisurer eller ligner de er 10 år yngre eller ældre end deres reelle alder. Man kan måske kalde det for en slags "realistisk animestil"... ^^;
Målgruppe
Darker than Black kan ses af begge køn fra omkring 12-årsalderen, vil jeg tro. Samtidig vil jeg dog, at man vil få mest ud af den, hvis man er lidt ældre. Serien favner bredt genremæssigt. De primære genrer er nok action og mystery, men der er også drama, og så udspiller historien sig i en sci.fi. setting. Der er også små romantiske hints og scener, der kan give en et smil på læberne.
De to, der skulle fungere som comic relief, virker dog ikke rigtigt for mig, og jeg fandt dem egentlig mere belastende end sjove. Det skyldes nok også, at jeg ikke følte, de passede ordentligt ind i serien, da de er virkelig karikerede i forhold til de andre personer.
Darker than Black er dog overordnet god underholdning, hvor der sker en masse, men den kan også give en lidt at tænke på, imens ED'en kører hen over skærmen. Darker than Black er til dig, der godt kan lide action, hvor der også er noget indhold i historien.
I forsmagsanmeldelsen sammenlignede jeg Darker than Black med Psycho-Pass omend mindre makaber. Sammenligningen er baseret på seriernes genrer, tilgangen til deres univers og historie og den seriøse tone, de lægger an. Ser man på seriens opbygning og action blandet med noget at tænke over i et sci.fi. univers, kunne man også sammenligne med Ghost ind the Shell: Stand Alone Complex.
Historien og seriens opbygning
Darker than Black viste sig faktisk at være mere episodisk, end jeg huskede den. De 22 første eps. hænger således sammen to og to og fortæller hver deres lille historie, hvor vores hovedpersoner så er indblandet. Gennem disse historier lærer seeren noget omkring den verden, som serien udspilles i, og om de personer der befolker den. Jeg valgte bevidst ikke at skrive "mennesker", da der i denne verden også findes såkaldte "contractors" og "dolls". Siden Hell's Gate dukkede op, og stjernerne forsvandt, har disse tre grupper levet side om side - den almindelige befolkning, ved det bare ikke. Hovedpersonen Hei aka Li Shenshung aka BK201 arbejder for et syndikat i en lille gruppe sammen med doll'en Yin, katten Mao og mennesket Huang. Mao er en contractor, som kan overtage dyr og har mistet sin menneskelige krop.
Persongalleriet
Der er mange personer, som krydser seerens vej i Darker than Black. Jeg kan godt lide den måde, hvorpå serien formår at give seeren et indblik i manges liv. Samtidig kunne jeg dog også godt ønske mig, at serien gik mere i dybden med et udvalg af sine personer, selvom jeg er glad for at både Yin og Huang fik et par eps. dedikerede til dem. Jeg ville gerne have lært Hei, Kirihara Misaki, Yin, Huang, Mao og Amber endnu bedre at kende. Firkløveren bestående af Hei, Yin, Mao og Huang er ret så umagen, men det fungerer virkelig godt, og jeg udviklede hurtigt sympati for dem. Det er interessant at følge dem, de valg, de tager og deres udvikling.
Lydsiden
Yoko Kanno har leveret musikken, som passer rigtig godt ind i Darker than Blacks univers. Hun har også lavet musik til bl.a. Cowboy Bebop, Ghost in the Shell: SAC, Macross Frontier og den nyere Sakamicho no Apollon - Kids on the Slope. Musikken hjælper med at sætte den rette stemning i de forskellige scener. Der er dog ikke rigtig nogen musikstykker fra soundtracket, som hænger fast i mit hoved her bagefter.
Jeg prøvede at se et par eps. med den engelske dub, og stemmerne var faktisk okay. Der var tilpas med følelse i stemmerne uden at det blev overdrevet. Der var også valgt nogle stemmer, som passede fint til de forskellige personer. Da jeg kun så et par eps. med dub, var det dog ikke alles stemmer, jeg hørte.
Stilen
Efter min mening passer stilen godt til serien. Den hjælper ligesom med at sætte tonen for den. Personerne har normale proportioner, men de er stadig i en vis "animestreg" - ingen er dog hverken overnuttede, oversexede (ja, okay der er Brita, men hun er nøgen det meste af tiden og har former, så er det svært ikke at være sexet), har vilde frisurer eller ligner de er 10 år yngre eller ældre end deres reelle alder. Man kan måske kalde det for en slags "realistisk animestil"... ^^;
Målgruppe
Darker than Black kan ses af begge køn fra omkring 12-årsalderen, vil jeg tro. Samtidig vil jeg dog, at man vil få mest ud af den, hvis man er lidt ældre. Serien favner bredt genremæssigt. De primære genrer er nok action og mystery, men der er også drama, og så udspiller historien sig i en sci.fi. setting. Der er også små romantiske hints og scener, der kan give en et smil på læberne.
De to, der skulle fungere som comic relief, virker dog ikke rigtigt for mig, og jeg fandt dem egentlig mere belastende end sjove. Det skyldes nok også, at jeg ikke følte, de passede ordentligt ind i serien, da de er virkelig karikerede i forhold til de andre personer.
I forsmagsanmeldelsen sammenlignede jeg Darker than Black med Psycho-Pass omend mindre makaber. Sammenligningen er baseret på seriernes genrer, tilgangen til deres univers og historie og den seriøse tone, de lægger an. Ser man på seriens opbygning og action blandet med noget at tænke over i et sci.fi. univers, kunne man også sammenligne med Ghost ind the Shell: Stand Alone Complex.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar