Søndag den 27. september åbnes dørene til DR Frit Spil. Det er et arrangement, som er blevet til i samarbejde mellem DR, Copenhagen Games, w00t – Copenhagen Play Festival, slap.dk, J-Popcon, Vallekilde Højskole og Guldbrikken. Til arrangementet er der mulighed for at se og snakke om Counter Strike, League of Legends og Hearthstone. Der er også mulighed for selv at game forskellige spil på de opstillede konsoller. De bevægelsesglade kan dyste i Just Dance og være med i kampen om at blive kåret som den bedste Just Dancer. Derudover kan man også møde en række danske spiludviklere og derigennem få et indblik i spiludviklingsbranchen. Det er dog ikke kun digitale spil, det drejer sig om. Der kan også spilles brætspil, og så uddeles Guldbrikken i forskellige kategorier.
Dørene åbnes kl. 12 til Frit Spil i DR Koncerthuset, Studie 2, Studie 3 og foyerområderne. Kl. 17 er der så Gulbrikken prisoverrækkelse, og kl. 17:45 rundes arrangementet af med et cosplayshow. Der vil først være en introduktion til cosplay efterfuldt af en optræden fra Hobitten - mon ikke det er et gensyn med Fili og Kili fra J-Popcon 2015. Derefter indtager deltagerne catwalken - så der er altså ikke et decideret "show", som vi kender det med acts. Der vil være en kort præsentation af cosplayerens karakter og kostume. Deltagerne har selv haft mulighed for at vælge, hvad der særligt skal lægges fokus på i præsentationen.
Jeg har valgt at lave et interview med en af deltagerne. Hun hedder Anne Sofie Andersen, og det er bestemt ikke første gang, hun skal på en scene. Hun har nemlig cosplayet siden 2006 og deltaget i flere cosplaykonkurrencer - også i udlandet.

Hvordan kom du i gang med at cosplaye?
Jeg læste om fænomenet på et forum, der hed Mangamania. Det lød som det mest spændende i verden, og der var tilfældigvis et event i Cinemateket kort tid efter, hvortil jeg lavede mit første cosplay: en OC fra Tokyo Mew Mew.
Hvad går du mest op i mht. cosplay?
Jeg går mest op i at have det sjovt med mine venner, men jeg går også meget op i den kreative del ved at skabe et kostume. I den forbindelse er det vigtigt for mig at blive udfordret på mine færdigheder. Jeg går også meget op i konkurrencer og stiller som regel op for at vinde.
Hvorfor har du valgt at stille op i cosplayshowet til DR Frit Spil?
Jeg er et konkurrencemenneske og stiller op i alt, jeg kan komme til. Frit Spil er nyt, spændende, og jeg har ikke før stillet op i en konkurrence, der "kun" er en catwalk, som den lader til at være.
Hvordan er dine forventninger til cosplayshowet?
Jeg forventer, der er styr på det tekniske. At det tekststykke, jeg har skulle sende ind, bliver læst korrekt op, og at de siger mit navn rigtigt. Ellers håber jeg på, der vil blive taget en masse billeder af mit kostume.
Hvem skal du cosplaye som, og hvorfor er valget faldet på denne karakter?
Jeg skal cosplaye som Merida fra Disneys Brave, som jeg også havde på til SVScon 2015. Jeg har valgt hende, fordi jeg ikke føler, jeg har fået vist kostumet nok frem, men også fordi jeg er meget stolt af netop dette kostume.
Publikummet til DR Frit Spil er måske ikke så bekendt med cosplay. Har det haft en betydning for dit valg af karakter?
Jeg lærte for længe siden, at min smag i karakterer er en smule obskur, så jeg er vant til ikke at blive genkendt. Men Merida har da sit eget spil OG er med i Disney Infinity. Så hun er vel en form for spilkarakter. XD
Er der nogen af de fire kategorier (Best look-a-like, Best craft, Best Prop, Judges favorit), du går specielt efter at vinde?
Jeg går efter Best Craft eller Best look-a-like. Jeg har lagt utroligt mange timer i kostumet på det håndværksmæssige plan, men jeg har også lavet cosplayet, fordi folk synes, jeg ligner Merida.
Hvilke forventninger har du ellers til DR Frit Spil?
Jeg forventer, at det er lidt ligesom CPHgames bare i mindre format. Og så er jeg spændt på at se hvordan de vil bruge koncertsalen!
Ville du være taget til DR Frit Spil, hvis du ikke skulle have været med i cosplayshowet?
Nej, det ville jeg ikke, så meget spiller jeg ikke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar