Jeg havde læst, at hvis man ikke havde tid til at tage til Nikko, skulle man lægge turen forbi Kamakura. Eftersom jeg var i Nikko på min sidste tur til Japan, og jeg ikke følte, at jeg behøvede besøge det igen, vendte jeg snuden sydpå sammen med Morten og Stefan.
Jeg var ikke sikker på, at vi kunne nå både Kamakura og Enoshima på samme dag, men jeg satsede på det. Jeg havde derfor udvalgt to seværdigheder i det vestlige Kamakura, som man kunne kombinere, en i det nordlige og en shoppinggade, som førte nordpå. Vi startede med at gå vestpå. Jeg havde dog undervurderet afstanden, så vi endte med at gå ca. 1,5 km i høj sol. ^^; Heldigvis var der en rar brise, og så fik vi set nogle almindelige boligområder med mere traditionelle huse også.
Efter vores gåtur ankom vi til den store bronze Buddha. Oprindeligt havde den stået inde i en bygning, men den havde vejrguderne taget sig af i årenes løb, så nu stod statuen i det fri. Foran var der stillet en stor krukke til røgelsespinde og en "kasse" til at ofre penge i.
Der var en god sjat turister - både japanske og udlændige, som I kan se på billedet herover. I bygningen til højre kunne man bl.a. købe postkort, lykkeamuletter, små Buddhafigurer og lignende souvenirs.
Der var sågar mulighed for at komme ind i statuen. Jeg tror kun, det kostede kun 20 yen, men der var ingen af os, der havde lyst til at blive bagt yderligere... selvom der var udluftning bag på Buddhaen. XD Indgangen til statuen så nemlig også ret lille ud. Vi kunne også kun se én indgang, så vi tænkte desuden, at det ikke ville være praktisk, hvis vi skulle til at gå forbi andre derinde. Der var dog japanere som begav sig indenfor i det varme mørke.
Bagefter gik vi videre til Hasedera Temple, som skulle ligge et par 100 meter fra Buddhaen. Vi fandt det ret let, for der var godt skiltet (med bogstaver). Udenfor Hasedera var der en port med en papirlanterne i, og det var åbenbart et populært sted at få taget billeder. Der stod i hvert fald to grupper af kvinder og forsøgte at komme til. På den anden side af porten var der en have med en lille dam i. Rundt omkring i haven stod der forskellige statuer - de fleste af dem var Buddhaer. Lidt oppe af bakken på vej op til Hasedera, var der et lille shrine. Vi tror, det var for døde børn, for der lå legetøj inde i det. Rundt om det stod der en masse statuer. Der var også vaser, som man kunne sætte blomster i ligesom på danske kirkegårde.
På toppen af bakken lå Hasedera så. Det var et rigtig naturskønt område, og der var mange fine ting at se på på tempelområdet, men selve Hasedera var faktisk ikke så spændende, som jeg havde regnet med. Vi fik dog mulighed for at kigge lidt ud over byen deroppefra og se havet. Der var også en grotte med helligdomme indeni, hvilket var meget interessant at se. Man skulle dog passe på hovedet i visse dele af grotten.
Bagefter tog vi toget tilbage til Kamakura station, hvorfra vi gik nordpå af en shoppinggade. Ved starten af gaden lå der faktisk en hyggelig Ghiblibutik, men nøj hvor var den tætpakket med mennesker på underetagen. Da vi alle tre godt kunne spise noget, fandt vi en soba-tempura-restaurant, inden vi gav os til at udforske Hachimangu Shrine.
Billedet herover er taget foran Hachimangu Shrine og sydpå ned mod byen. Den åbne bygning på billedet er en dansescene, som stadig bruges ind imellem til festlige lejligheder. Da vi havde set os om ved shrinet, gik vi tilbage til stationen gennem shoppinggade. Så tog vi toget til Enoshima - denne strækning var ikke dækket af Japan Rail Pass, men det kostede ikke det helt vilde. Fra Enoshima Station gik vi gennem et turistområde, over en bro og ud på øen.
Det blæste en del ved vandet, men det var bare rart med noget vind, for solen varmede fortsat meget. Jeg havde egentlig skrevet en 2-3 seværdigheder på Enoshima ned, men vi kunne ikke nå dem alle sammen, for de lukkede allerede inden for den næste times tid. Så jeg valgte at prioritere Enoshima Shrine, som lå måske halvvejs eller 2/3 oppe af bjerget.
Ved shrinet var der også en stor flettet krans, som vi så nogle kvinder bede foran og så gå igennem. Der var dog ingen skiltning på engelsk, så vi anede ikke, hvad det gik ud op. Det var hårdt med de stejle trapper, men vi var for nærige til at betale for rulletrappen. Vi var dog godt tørstige, da vi kom op, men der var ikke mere vand i de to vending machines, så vi trak juice i stedet for.
Vi hilste også på en kat, som nærmest virkede til at være en hel seværdighed i sig selv. Den sad rigtig fint og viste sig frem. Vi satte os ved siden af den, imens vi drak juice og hvilede benene lidt. Da der kom et barn på et par år, som gik hen mod katten, flygtede katten op i skødet på Stefan. XD Den havde nok haft nogle dårlige oplevelser med andre småbørn. Katten blev rigtig glad for Stefan, og da han ville rejse sig, blev den ved med at kravle længere op af ham. Den lagde også hovedet imod hans mave.
Da vi som sagt ikke kunne nå de andre ting, gik vi ned af bjerget igen og tilbage gennem en gade med små butikker. Jeg ville gerne i Enoshima Island Spa, men det så ud til, at man skulle bruge badetøj derinde, og det havde vi ikke med. Man kunne godt leje noget, men det var meget pebret og oveni det, var indgangsprisen heller ikke helt lille, så vi valgte at droppe det. Vi satsede og sprang på en bus, og krydsede fingre for, at den kørte mod fastlandet - vi forstod nemlig intet af busplanen, da den kun stod med tegn. Heldigvis kørte den i den rigtige retning, og vi kunne stå af, så snart vi var ovre broen. Derefter gik turen igen gennem et turistområde hen til stationen. Det var sjovt at se, hvor meget påklædningen havde ændret sig i forhold til i Tokyo. Ved Enoshima gik folk meget mere afslappet klædt. Det virkede også mere som et ferieområde med mange små kiosker og butikker.
Jeg vil gerne anbefale at tage en tur til Kamakura. Hvis jeg skulle gøre det igen, ville jeg nok have droppet Enoshima og bare set noget mere i Kamakura, for det blev for presset med begge steder på en dag, når seværdighederne lukker allerede i tidsrummet kl. 16:30-18:00.
Jeg var ikke sikker på, at vi kunne nå både Kamakura og Enoshima på samme dag, men jeg satsede på det. Jeg havde derfor udvalgt to seværdigheder i det vestlige Kamakura, som man kunne kombinere, en i det nordlige og en shoppinggade, som førte nordpå. Vi startede med at gå vestpå. Jeg havde dog undervurderet afstanden, så vi endte med at gå ca. 1,5 km i høj sol. ^^; Heldigvis var der en rar brise, og så fik vi set nogle almindelige boligområder med mere traditionelle huse også.
Efter vores gåtur ankom vi til den store bronze Buddha. Oprindeligt havde den stået inde i en bygning, men den havde vejrguderne taget sig af i årenes løb, så nu stod statuen i det fri. Foran var der stillet en stor krukke til røgelsespinde og en "kasse" til at ofre penge i.
Der var en god sjat turister - både japanske og udlændige, som I kan se på billedet herover. I bygningen til højre kunne man bl.a. købe postkort, lykkeamuletter, små Buddhafigurer og lignende souvenirs.
Der var sågar mulighed for at komme ind i statuen. Jeg tror kun, det kostede kun 20 yen, men der var ingen af os, der havde lyst til at blive bagt yderligere... selvom der var udluftning bag på Buddhaen. XD Indgangen til statuen så nemlig også ret lille ud. Vi kunne også kun se én indgang, så vi tænkte desuden, at det ikke ville være praktisk, hvis vi skulle til at gå forbi andre derinde. Der var dog japanere som begav sig indenfor i det varme mørke.Bagefter gik vi videre til Hasedera Temple, som skulle ligge et par 100 meter fra Buddhaen. Vi fandt det ret let, for der var godt skiltet (med bogstaver). Udenfor Hasedera var der en port med en papirlanterne i, og det var åbenbart et populært sted at få taget billeder. Der stod i hvert fald to grupper af kvinder og forsøgte at komme til. På den anden side af porten var der en have med en lille dam i. Rundt omkring i haven stod der forskellige statuer - de fleste af dem var Buddhaer. Lidt oppe af bakken på vej op til Hasedera, var der et lille shrine. Vi tror, det var for døde børn, for der lå legetøj inde i det. Rundt om det stod der en masse statuer. Der var også vaser, som man kunne sætte blomster i ligesom på danske kirkegårde.
På toppen af bakken lå Hasedera så. Det var et rigtig naturskønt område, og der var mange fine ting at se på på tempelområdet, men selve Hasedera var faktisk ikke så spændende, som jeg havde regnet med. Vi fik dog mulighed for at kigge lidt ud over byen deroppefra og se havet. Der var også en grotte med helligdomme indeni, hvilket var meget interessant at se. Man skulle dog passe på hovedet i visse dele af grotten.
Bagefter tog vi toget tilbage til Kamakura station, hvorfra vi gik nordpå af en shoppinggade. Ved starten af gaden lå der faktisk en hyggelig Ghiblibutik, men nøj hvor var den tætpakket med mennesker på underetagen. Da vi alle tre godt kunne spise noget, fandt vi en soba-tempura-restaurant, inden vi gav os til at udforske Hachimangu Shrine.
Billedet herover er taget foran Hachimangu Shrine og sydpå ned mod byen. Den åbne bygning på billedet er en dansescene, som stadig bruges ind imellem til festlige lejligheder. Da vi havde set os om ved shrinet, gik vi tilbage til stationen gennem shoppinggade. Så tog vi toget til Enoshima - denne strækning var ikke dækket af Japan Rail Pass, men det kostede ikke det helt vilde. Fra Enoshima Station gik vi gennem et turistområde, over en bro og ud på øen.
Det blæste en del ved vandet, men det var bare rart med noget vind, for solen varmede fortsat meget. Jeg havde egentlig skrevet en 2-3 seværdigheder på Enoshima ned, men vi kunne ikke nå dem alle sammen, for de lukkede allerede inden for den næste times tid. Så jeg valgte at prioritere Enoshima Shrine, som lå måske halvvejs eller 2/3 oppe af bjerget.
Ved shrinet var der også en stor flettet krans, som vi så nogle kvinder bede foran og så gå igennem. Der var dog ingen skiltning på engelsk, så vi anede ikke, hvad det gik ud op. Det var hårdt med de stejle trapper, men vi var for nærige til at betale for rulletrappen. Vi var dog godt tørstige, da vi kom op, men der var ikke mere vand i de to vending machines, så vi trak juice i stedet for.
Vi hilste også på en kat, som nærmest virkede til at være en hel seværdighed i sig selv. Den sad rigtig fint og viste sig frem. Vi satte os ved siden af den, imens vi drak juice og hvilede benene lidt. Da der kom et barn på et par år, som gik hen mod katten, flygtede katten op i skødet på Stefan. XD Den havde nok haft nogle dårlige oplevelser med andre småbørn. Katten blev rigtig glad for Stefan, og da han ville rejse sig, blev den ved med at kravle længere op af ham. Den lagde også hovedet imod hans mave.Da vi som sagt ikke kunne nå de andre ting, gik vi ned af bjerget igen og tilbage gennem en gade med små butikker. Jeg ville gerne i Enoshima Island Spa, men det så ud til, at man skulle bruge badetøj derinde, og det havde vi ikke med. Man kunne godt leje noget, men det var meget pebret og oveni det, var indgangsprisen heller ikke helt lille, så vi valgte at droppe det. Vi satsede og sprang på en bus, og krydsede fingre for, at den kørte mod fastlandet - vi forstod nemlig intet af busplanen, da den kun stod med tegn. Heldigvis kørte den i den rigtige retning, og vi kunne stå af, så snart vi var ovre broen. Derefter gik turen igen gennem et turistområde hen til stationen. Det var sjovt at se, hvor meget påklædningen havde ændret sig i forhold til i Tokyo. Ved Enoshima gik folk meget mere afslappet klædt. Det virkede også mere som et ferieområde med mange små kiosker og butikker.
Jeg vil gerne anbefale at tage en tur til Kamakura. Hvis jeg skulle gøre det igen, ville jeg nok have droppet Enoshima og bare set noget mere i Kamakura, for det blev for presset med begge steder på en dag, når seværdighederne lukker allerede i tidsrummet kl. 16:30-18:00.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar