Morten og jeg havde en del afstikkere med overnatninger andre steder end vores "basehoteller". En af dem gik op på Koyasan i selskab med Kevin. Vi forlod Hotel MyStays i Kyoto omkring kl, 9, og grundet virkelig dårlige togforbindelser var vi først oppe på Koyasan ca. 5 timer senere. Vi kunne godt mærke, at der blev færre og færre mennesker, jo længere ud vi kom. På et tidspunkt havde vi faktisk toget helt for os selv, hvis vi ser bort fra lokomotivføreren. Især det sidste stykke af togturen fra Hashimoto til Gorakubashi var virkelig flot. Jeg forsøgte at tage nogle billeder ud af vinduet, men det er slet ikke det samme, som selv at se det. Fra Gorakubashi skulle vi med cable car. Den kørte stadig på skinner, men nøj hvor var der stejlt.
Fra cable car'en skulle vi med bus. Så snart vi kom ud af stationen, blev vi mødt af en mand, som spurgte os, hvilket tempel vi skulle sove på. Vi hev vores udprintede kort ud med navnet på templet, og så forklarede han os, hvilken bus vi skulle tage, og hvornår vi skulle stå af. Bus var den eneste mulighed for at komme videre, for man måtte nemlig ikke gå på det næste vejstykke, hvilket jeg godt forstår. Vejen var ikke særlig bred, og det ville være svært for køretøjer at skulle tage hensyn til fodgængere, for vejen svingede meget. Da vi kun skulle have en overnatning - og vi havde læst, at det blev anbefalet, at man ikke slæbte den helt store bagage med op på Koyasan - havde vi pakket let i et par rygsække. Vi ville dog stadig gerne af med bagagen, så vi gik hen til Fukuchi-in med det samme. Selvom vi ikke kunne tjekke ind endnu, tog de gerne imod vores bagage. På billedet herunder ser I porten ved Fukuchi-in.
Bagefter gik vi lidt rundt i området. Vi har bl.a. henne og se Tokugawa Mausoleum, som består af to bygninger - en til Ieyasu Tokugawa og en til Hidetada Tokugawa: de to første Tokugawa shoguner. Ved billethuset lå der en stor fin kat på disken. ^^
Vi var også henne og se det store hovedkvarterstempel Kongobuji. Morten og jeg var indenfor og se de flotte malede skydedøre, som man dog ikke måtte tage billeder af.
Med i indgangsprisen var der også en kop grøn te med en sød form for kiks.
Både Morten og Kevin var ved at være godt sultne, så vi begav os efterfølgende ind mod "midtbyen". Der var da nogle spisesteder, men de fleste af dem serverede ikke mad på det tidspunkt, vi kom. Vi har vel været midt på eftermiddagen. Det lykkedes os dog at finde et sted, som serverede andet end kaffe og te og havde noget, vi alle kunne spise. Det lignede dog ikke et sted, der var vant til mange kunder, for manden sad og sov bag kassen. XD De havde heldigvis et vestligt toilet, men for at komme derind, skulle man gå forbi tre stk. pissoirer. Maden var dog fin, og vi blev ret mætte - faktisk for mætte, for da vi gik tilbage til Fukuchi-in for at tjekke ind, spurgte de, om vi ville have aftensmad kl. 17:30, for så ville de blive glade. Der var nemlig rigtig mange gæster den dag, og det tidspunkt passede bedst i deres skema. Vi kunne selvfølgelig ikke nænne at svare andet end ja, så vi havde vel en halvanden times tid, før vi skulle spise igen... Aftensmaden var bestilt på forhånd, og vi havde valgt mellemstørrelse måltidet.
Maden var ren vegetarisk, for sådan lever munkene. Vi fik hver tre små bakkeborde med mad. På bordet til venstre stod der to skåle, som der blev tændt ild under. Det skulle så koge 10-15 minutter indtil ilden giv ud af sig selv. Jeg tror aldrig, jeg har set og smagt så speciel mad. Det bedste var klart tempuraen, som der var grønt salt til. Derefter tror jeg, den stegte aubergine kom. Resten var... lad os kalde det en oplevelse... At vi havde spist så tidligt, betød dog at vi havde badene nærmest for os selv. Efter badet kravlede vi i seng på de fremlagte futonner. Jeg faldt næsten i søvn med det samme, imens de andre to læste lidt. Kl. var på det tidspunkt kun henad 20:00, men jeg ville gerne tidligt op og være med til morgenmessen kl. 6 næste dag.
Næste morgen stod jeg op kl. 5:45, tog tøj på, gik på toilet og sjaskede lidt vand i ansigtet, hvorefter jeg begav mig til morgenmesse. Da jeg ankom, fik jeg af vide, at jeg skulle gnide lidt røgelse imellem mine hænder - mine hænder lugtede af det indtil næste morgen... XD De fleste os måtte sidde på gulvet til morgenmessen. Jeg var i tvivl om, om vi skulle sidde på en bestemt måde, men det virkede det ikke til. Der var faktisk mange til morgenmesse. Jeg tror, at halvdelen var turister som mig, imens den anden halvdel var beboere fra byen. Der var en dame, som gik meget op i messen og virkede meget troende. Så da hun krøb frem til den store opstillede krukke og lavede et ritual, troede jeg, at det bare var noget de meget troende gjorde. Jeg blev derfor lidt overrasket, da en ældre mand puffede lidt til mig bagfra. "Okay..." tænkte jeg, "så må jeg vel også hellere krybe derop." Jeg havde ikke været 100 % opmærksom på, hvad damen gjorde, så jeg tog bare noget af røgelsen deroppe og gned mellem mine hænder, ligesom da jeg gik ind. Så bøjede jeg hovedet, imens jeg havde hænderne samlet foran mig. Jeg kunne så efterfølgende se, at de andre puttede noget røgelse i den store krukke... ^^; Det var dog ikke alle der gik/krøb frem til krukken foran. Hele messen foregik naturligvis på japansk, men selvom jeg ikke forstod noget, var jeg glad for, at jeg var stået op til det, for det var en noget særlig oplevelse pga. stemningen. Efter messen fik vi mulighed for at gå lidt rundt i lokalet. Der var opstillet en hel masse begravelsessteder. og der lå små ofringer foran nogle af dem i form af små boller af en art. Messen varede ca. en time. Da jeg kom tilbage på værelset sparkede jeg de to andre op, for der kom morgenmad kl. 7:30. Det havde vi bedt om.
Morgenmaden var selvfølgelig også vegetarisk. I skålen bagerst til venstre var der noget stegt tofu blandet med nogle grønsager i noget væske. Den flade beholder ved siden af indeholdt tangplader. Den forreste skål var der misosuppe i. Igen fik vi noget, der skulle koges. Det var en form for suppe med tofu. Det smagte ikke af det store i sig selv, men da jeg hældte den edikkeagtige sovs på, smagte det fint. Jeg var dog den eneste, der rent faktisk spiste noget af morgenmaden andet en ris. XD
Bagefter tjekkede vi ud fra Fukuchi-in og gik på opdagelse. Hverken Kevin eller Morten havde noget bestemt, de gerne ville se, så jeg fik lov til at bestemme. Jeg tænkte, at templer kunne man se så mange andre steder, så jeg ville gerne nordøst på af gravstien Okunoin og se naturen deroppe, vi gik dog ikke hele vejen. På billedet til højre kan I se den "rigtige" indgang. Broen hedder Ichi-no-hashi. Når pilgrimme kommer forbi her, bukker de, før de går over broen. Fra broen til mausoleumet 2 km oppe af stien er der mere end 200.000 monumenter. Herunder kan I se nogle af dem.
Fra cable car'en skulle vi med bus. Så snart vi kom ud af stationen, blev vi mødt af en mand, som spurgte os, hvilket tempel vi skulle sove på. Vi hev vores udprintede kort ud med navnet på templet, og så forklarede han os, hvilken bus vi skulle tage, og hvornår vi skulle stå af. Bus var den eneste mulighed for at komme videre, for man måtte nemlig ikke gå på det næste vejstykke, hvilket jeg godt forstår. Vejen var ikke særlig bred, og det ville være svært for køretøjer at skulle tage hensyn til fodgængere, for vejen svingede meget. Da vi kun skulle have en overnatning - og vi havde læst, at det blev anbefalet, at man ikke slæbte den helt store bagage med op på Koyasan - havde vi pakket let i et par rygsække. Vi ville dog stadig gerne af med bagagen, så vi gik hen til Fukuchi-in med det samme. Selvom vi ikke kunne tjekke ind endnu, tog de gerne imod vores bagage. På billedet herunder ser I porten ved Fukuchi-in.
Bagefter gik vi lidt rundt i området. Vi har bl.a. henne og se Tokugawa Mausoleum, som består af to bygninger - en til Ieyasu Tokugawa og en til Hidetada Tokugawa: de to første Tokugawa shoguner. Ved billethuset lå der en stor fin kat på disken. ^^
Vi var også henne og se det store hovedkvarterstempel Kongobuji. Morten og jeg var indenfor og se de flotte malede skydedøre, som man dog ikke måtte tage billeder af.
Med i indgangsprisen var der også en kop grøn te med en sød form for kiks.
Både Morten og Kevin var ved at være godt sultne, så vi begav os efterfølgende ind mod "midtbyen". Der var da nogle spisesteder, men de fleste af dem serverede ikke mad på det tidspunkt, vi kom. Vi har vel været midt på eftermiddagen. Det lykkedes os dog at finde et sted, som serverede andet end kaffe og te og havde noget, vi alle kunne spise. Det lignede dog ikke et sted, der var vant til mange kunder, for manden sad og sov bag kassen. XD De havde heldigvis et vestligt toilet, men for at komme derind, skulle man gå forbi tre stk. pissoirer. Maden var dog fin, og vi blev ret mætte - faktisk for mætte, for da vi gik tilbage til Fukuchi-in for at tjekke ind, spurgte de, om vi ville have aftensmad kl. 17:30, for så ville de blive glade. Der var nemlig rigtig mange gæster den dag, og det tidspunkt passede bedst i deres skema. Vi kunne selvfølgelig ikke nænne at svare andet end ja, så vi havde vel en halvanden times tid, før vi skulle spise igen... Aftensmaden var bestilt på forhånd, og vi havde valgt mellemstørrelse måltidet.
Maden var ren vegetarisk, for sådan lever munkene. Vi fik hver tre små bakkeborde med mad. På bordet til venstre stod der to skåle, som der blev tændt ild under. Det skulle så koge 10-15 minutter indtil ilden giv ud af sig selv. Jeg tror aldrig, jeg har set og smagt så speciel mad. Det bedste var klart tempuraen, som der var grønt salt til. Derefter tror jeg, den stegte aubergine kom. Resten var... lad os kalde det en oplevelse... At vi havde spist så tidligt, betød dog at vi havde badene nærmest for os selv. Efter badet kravlede vi i seng på de fremlagte futonner. Jeg faldt næsten i søvn med det samme, imens de andre to læste lidt. Kl. var på det tidspunkt kun henad 20:00, men jeg ville gerne tidligt op og være med til morgenmessen kl. 6 næste dag.
Næste morgen stod jeg op kl. 5:45, tog tøj på, gik på toilet og sjaskede lidt vand i ansigtet, hvorefter jeg begav mig til morgenmesse. Da jeg ankom, fik jeg af vide, at jeg skulle gnide lidt røgelse imellem mine hænder - mine hænder lugtede af det indtil næste morgen... XD De fleste os måtte sidde på gulvet til morgenmessen. Jeg var i tvivl om, om vi skulle sidde på en bestemt måde, men det virkede det ikke til. Der var faktisk mange til morgenmesse. Jeg tror, at halvdelen var turister som mig, imens den anden halvdel var beboere fra byen. Der var en dame, som gik meget op i messen og virkede meget troende. Så da hun krøb frem til den store opstillede krukke og lavede et ritual, troede jeg, at det bare var noget de meget troende gjorde. Jeg blev derfor lidt overrasket, da en ældre mand puffede lidt til mig bagfra. "Okay..." tænkte jeg, "så må jeg vel også hellere krybe derop." Jeg havde ikke været 100 % opmærksom på, hvad damen gjorde, så jeg tog bare noget af røgelsen deroppe og gned mellem mine hænder, ligesom da jeg gik ind. Så bøjede jeg hovedet, imens jeg havde hænderne samlet foran mig. Jeg kunne så efterfølgende se, at de andre puttede noget røgelse i den store krukke... ^^; Det var dog ikke alle der gik/krøb frem til krukken foran. Hele messen foregik naturligvis på japansk, men selvom jeg ikke forstod noget, var jeg glad for, at jeg var stået op til det, for det var en noget særlig oplevelse pga. stemningen. Efter messen fik vi mulighed for at gå lidt rundt i lokalet. Der var opstillet en hel masse begravelsessteder. og der lå små ofringer foran nogle af dem i form af små boller af en art. Messen varede ca. en time. Da jeg kom tilbage på værelset sparkede jeg de to andre op, for der kom morgenmad kl. 7:30. Det havde vi bedt om.
Morgenmaden var selvfølgelig også vegetarisk. I skålen bagerst til venstre var der noget stegt tofu blandet med nogle grønsager i noget væske. Den flade beholder ved siden af indeholdt tangplader. Den forreste skål var der misosuppe i. Igen fik vi noget, der skulle koges. Det var en form for suppe med tofu. Det smagte ikke af det store i sig selv, men da jeg hældte den edikkeagtige sovs på, smagte det fint. Jeg var dog den eneste, der rent faktisk spiste noget af morgenmaden andet en ris. XD
Naturen på Koyasan og især ved Okunoin er virkelig flot. Det var altså en oplevelse i sig selv. Træerne er så enorme, at jeg slet ikke kunne få dem ordentlig med på et billede. Der var også en særlig stilhed, og vi nød i den grad, at det var småt med turister. Jeg tror kun, vi så to andre turister, imens vi gik rundt i Okunoin. Vi valgte som sagt, at skære af, da vi havde gået ca. halvvejs, da vi ikke havde lyst til at gå de 2 km op til mausoleumet - og tilbage igen. Vi kom så ud i et område, som ikke blev besøgt af mange, for der lå ingen templer i det, og busserne kørte kun et par gange om dagen. Vi fandt dog ned til byen efter et stykke tid, og så fik vi da set noget andet af Koyasan.
Da vi skulle tilbage til Kyoto, passede togene bare perfekt sammen. Så frem for at bruge ca. 5 timer, kunne vi nøjes med ca. 2,5 time. Hvis man kan tilrettelægge sin transport sådan, at man kun skal bruge 2,5 time hver vej, vil jeg godt anbefale Koyasan som endagstur, men det bedste vil helt klart være, at tage en overnatning deroppe i et tempel. Turen derud med transport, mad og overnatning var ikke helt billig (især ikke, da vi jo stadig betalte for Kyoto-hotellet), men oplevelsen var pengene værd. Jeg vil dog ikke anbefale, at man tager derop i en alt for stor gruppe, da jeg tror, at man så vil gå glip af den specielle stemning, atmosfære og ro, der er deroppe. Det var rigtig fint at være tre af sted - fire kunne nok også gå.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar