mandag den 8. maj 2017

Anime forår: del 3

Det er gået noget langsommere med at komme ordentligt i gang med serierne her i forårssæsonen. Det betyder selvfølgelig også en del, når man pludselig går fra at begynde på tre nye serier i vintersæsonen til 10 her i foråret - og man stadig ser nogenlunde den samme mængde episoder per uge. ^^; Her i blogindlægget kommer jeg kort omkring de samme 10 serier, som jeg havde med i Anime forår: del 2. Til slut har jeg listet min nye Top 10.


Genrer: fantasy, comedy
Episoder set: 3/12
Efter eps. 1 var jeg som sagt ikke synderligt imponeret. Eps. 2 var en forbedring - ja, tilstedeværelsen af pingviner formildnede mig også. ^^; Eps. 3 derimod gjorde bare mit indtryk værre. Serien ved stadig ikke rigtig, hvad den skal gøre af sig selv, og hvilken vej den skal fokusere på. Den kvindelige hovedperson Sana var en total møgunge i eps. 3, og det gjorde det kun værre, at så mange var sukkersøde ved hende. Zoroku er på nuværende tidspunkt ikke bare den eneste karakter, som jeg godt kan lide. Han er det eneste, jeg kan lide ved serien - og han fik meget lidt skærmtid i eps. 3. Alice & Zoroku ryger hermed på hold. Det er ikke en serie, jeg gider bruge mere tid på lige nu i hvert fald.


Genrer: fantasy, slice og life, drama
Episoder set: 3/11
Det er fortsat en fornøjelse at se Natsume's Book of Friends 6. Stemningen og universet holder stadig, og selskabet er godt. Det er også rart at se Natsume fortsat åbne mere op, stole på sine venner og bede dem om hjælp. Eps. 2 er rigtig god og et godt bevis på, at Natsume ikke står alene længere. Han mobiliserer jo nærmest en hel lille hær til at hjælpe sig. ^^ Jeg var mindre begejstret for eps. 3. Det skyldtes nok karakteren Shibata. I løbet af episoden viste han dog nogle andre sider af sig, så i sidste ende, var han faktisk en fin fyr. 


Genrer: comedy
Episoder set: 4/?
Eps. 3 fortsætter i samme spor som de to første episoder. I eps. 4 tager gruppen på tur til byen, hvilket både er et fint skift i omgivelser. Plus det lader os også se nogle andre sider af prinserne. Eps. 4 er helt klar den bedste og mest underholdende episode, der har været indtil videre. Den har helt klart haft en positiv indvirkning på mit indtryk af serien. Jeg ser således frem til at tilbringe flere stunder i selskab med de fire prinser og deres underviser.


Genrer: comedy
Episoder set: 3/25
Jeg kan godt lide Sakura Quest. Historien, karaktererne, atmosfæren. Det hele spiller bare godt sammen. Jeg engagerer mig i de dilemmaer og problemer, der opstår. Jeg kan sætte mig ind i karakterernes opførsel og tankegang. Deres udvikling interesserer mig, og jeg ser frem til at følge den. På den måde minder Sakura Quest fortsat om Shirobako. Sakura Quest er da også ved at have samlet sit eget 5-kløver af unge kvinder.
Jeg vil anbefale Sakura Quest til 18-20-årige og opefter. For mig handler serien nemlig ikke kun om, hvordan karakterne kan få tiltrukket turister til byen igen, men også om at blive voksen og se virkeligheden i øjnene.


Genrer: sci-fi
Episoder set: eps. 0 + 3/12
KADO forhaster sig på ingen måde med at fortælle sin historie. Dette er en serie med meget snak, som kræver tålmodighed og opmærksomhed fra seeren. Er man til den slags, tegner KADO til at blive en god serie. Er du endnu ikke hooked, så tror jeg heller ikke du bliver det.
At der ikke er meget bevægelse i serien, er også et plus for dens CGI, tror jeg. Mit indtryk er, at CGI'en er lettere at sluge, fordi der ikke er en hel masse action, og det egentlig mest er personer, der taler, som skal animeres.


Genrer: action, fantasy, drama, mystery
Episoder set: 5/12
Hvis du har muligheden, så gem eps. 3-5, så du kan se dem samlet, da både eps. 3 og 4 slutter ret spændende. Det er ikke, fordi eps. 5 giver svar - nej, den åbner nærmere op for nye spørgsmål. Eps. 5 bruges især på at behandle Christa, Ymir og deres forhold. Fra starten af sæson 2 har det dog været tydeligt, at de to ville spille en større rolle fremadrettet.
Vi er nu næsten halvvejs i serien, og jeg tvivler på at særlig mange seere føler sig meget klogere. Der er blevet åbnet op for nogle teorier, men der er blevet kastet dobbelt så mange spørgsmål i hovedet på seeren. Attack on Titan 2 holder spændingen og intensiteten, og det er fortsat en serie, jeg ser frem til at se, når der kommer en ny episode ud. 


Genrer: fantasy, drama, romance
Episoder set: 3/?
Massagescenen i eps. 2 gav mig bange anelser... jeg håber virkelig ikke, at WorldEnd går hen og bliver "den slags serie", for så hopper jeg af. Bortset fra den scene var eps. 2 dog ganske fin. I løbet af den og eps. 3 bliver den mandlige hovedperson mere bevidst om, hvad han egentlig er gået ind til. Vi lærer også noget mere om hans egen baggrund, hvilket er rart.
Serien tager i det hele taget nogle fine skridt, den formår bare ikke rigtig at engagere mig for alvor i karakterernes skæbner og liv. Logisk kan jeg godt se, at det er tragisk, at disse små piger/feer ikke værdsætter deres eget liv og helbred - og at de har det sådan, fordi de så fungerer bedre som våben. Jeg kan godt forstå, at det er trist og sørgeligt. Jeg føler det bare ikke. Mit hjerte er ikke ved at briste for dem. Den manglende evne til at engagere seeren, er en af WorldEnds største svagheder. 


Genrer: slice of life
Episoder set: 5/12
Her i eps. 3-4 ser vi drengene i nogle nye konstellationer på tværs af deres grupper. Det betyder, at der er nogle nye dynamikker, hvilket er godt nok. Det får mig dog også til at føle, at jeg burde lære navnene på flere.... ^^; og det gør det ikke nemmere, at det er forskellige fra person til person, om de bruger fornavn eller efternavn til at omtale en anden.
Starmyu Season 2 har dog ikke ændret sig særlig meget i løbet af disse to episoder. Jeg må indrømme, at jeg lidt savner Ootori, fordi han tilførte serien en smule uforudsigelighed. Sæson 2 har godt nok "den hemmelige mission", men det er først i scenen efter ED'en i eps. 4, at den rigtig er begyndt at vække min nysgerrighed.
Eps. 5 er min yndlingsepisode indtil videre. Fokus er på Tsukigami og hans udvikling, men der sniger sig også hints ind til f.eks. Shus udvikling. Det er dejligt forfriskende at se noget personudvikling i Starmyu, og jeg håber på mere, men jeg forventer det nu ikke. ^^;


Genrer: romance
Episoder set: 2/?
Eps. 2 er bedre end eps. 1. For det første er den gyselige CGI væk, hvilket har gjort seriens look mere strømlinet. Måske blev pengene sparet til at lave de mange scener med bevægelse til sportsdagen i eps. 2. Under alle omstændigheder er eps. 2 meget rarere at se på, og jeg blev ikke distraheret fra historien.
Selvom eps. 2 var et positivt skridt opad, så imponerer Tsukigakirei mig stadig ikke. Den er lidt for uskyldig og kedelig, og ingen af personerne siger mig noget som helst endnu. Mit indtryk er, at serien forsøger at gøre vores små love birds kære og charmerende. Det virker bare ikke rigtig på mig. Tsukigakirei er ikke en decideret dårlig serie. Indtil videre er den bare ikke min kop te. Især ikke fordi sæsonen har så meget andet at byde på. Den kommer derfor på hold hos mig indtil videre. Værdsætter man en uskyldig, stille og rolig serie om ung blomstrende romantik, så rammer man plet med Tsukigakirei. 


Genrer: comedy, fantasy, drama, slice of life, 
Episoder set: 3/12
Ind imellem kan det være svært at finde hoved og hale i The Eccentric Family 2. Der er mange ting, der ikke bliver forklaret, som man bare skal acceptere og ikke tænke videre over. Det er i hvert fald mit indtryk. Det kan dog også være, at der nogle ting, som vil give mere mening, hvis man har et dybere kendskab til yokai, end jeg er i besiddelse af. Jeg forstår f.eks. ikke Yasaburous udtalelse om månen, som I kan læse på billedet herunder.
Eps. 2 og især 3 mindede mig om, hvorfor jeg godt kunne lide første sæson. Bentens tilbagevenden i eps. 3 hjalp nok også på det. Jeg kan huske, at jeg i sæson 1 ikke rigtig vidste, hvad jeg skulle synes om hende, men jeg har savnet hende i de første to episoder af sæson 2. Hun tilføjer serien noget ekstra uforudsigelighed - hvilket man ellers ikke skulle tro, at der ville være mangel på i en serie med frække tanuki. XD



Min Top 10 v.2
1. Natsume's Book of Friends
2. Attack on Titan Season 2
2. KADO: The right Answer
4. Sakura Quest
5. The Royal Tutor
6. Starmyu Season 2
6. The Eccentric Family
8. SukaSuka / WorldEnd
9. Tsukigakirei (på hold)
10. Alice & Zoruko (på hold)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar