torsdag den 21. november 2013

Lånt på biblioteket: Paradise Kiss

Læst: 5/5 bind
Genrer: romance, drama
Manga-ka: Ai Yazawa
Japansk udgivelse: 1999-2003

Paradise Kiss handler om Yukari, der en dag bliver "opdaget" af en gruppe studerende, der ønsker at bruge hende som model i et modeshow, som deres skole skal lave. Yukari er meget skeptisk, fordi folk fra den skole har et dårligt ry. Hun overtales dog til at komme med til deres atelier, hvor hun møder gruppens "leder" George, som hun forelsker sig i. Paradise Kiss er romantik og drama. Det er mode og design. Det er drømme og jagten på at finde det, man gerne vil med sit liv. Faktisk er det ret klassisk shoujo manga... eller måske nærmere josei, da kærlighed og parforhold ikke idealiseres (og der vist indgår sex - ikke eksplicit!).
For jer der ikke ved, hvad det betyder, så betyder "shoujo", at det er manga målrettet piger. Det der virkelige fangede mig ved Paradise Kiss var dog universet - altså den verden som Yukari egentlig træder ind i, da hun åbner døren til atelieret. Jeg tror, at de fleste teenagepiger vil blive tryllebundet af denne verden. Der er SÅ meget tøj fra Paradise Kiss, som jeg ville ønske, jeg kunne hive ud fra siderne!

Historien i Paradise Kiss er egentlig ikke særlig kompliceret, men det er heller ikke hensigten. Mit indtryk er, at det gælder om at læseren, skal kunne relatere til personerne og deres problemer. Persongalleriet er ikke specielt stort, men det klæder (^^) egentlig også historien godt. Jeg vil mene, at Paradise Kiss primært henvender sig til teenagepiger og unge kvinder. De fleste drenge vil nok synes, at George er for meget pretty boy, og alt den snak om mode og stil, fanger som regel heller ikke det mandlige publikum.

Modsat de andre manga, som jeg har anmeldt i Lånt på biblioteket. så har jeg faktisk set Paradise Kiss som anime, før jeg gav mig til at læse mangaen. Så jeg kendte jo historien på forhånd. Det gjorde mig dog ikke noget. Imens jeg læste fandt jeg så ud af, at anime-serien faktisk havde holdt sig meget til sit forlæg - bortset fra slutningen. Der er lillebitte krølle mere i mangaen. Hvad dette er, vil jeg ikke afsløre her.

søndag den 17. november 2013

Hu hej hvor det går i november - nu også minicon i Odense

Der har bestemt ikke været mangel på aktivitet her i november måned. Det skyldes nok, at mange har været ivrige efter at dække "hullet", som J-Popcon efterlod, da connen flyttede til marts. Således kunne man i første weekend i november tage til Kita Træf 13.2 i Aalborg, hvilket jeg selv benyttede muligheden til. Kita Træf 13.2 satte rekord med 104 fremmødte deltagere. Den anden weekend var det tid til at åbne dørene til en nye con - nemlig KōyōCon. Jeg arbejder stadig på et interview med gruppen bag.

I den kommende weekend skal man skue til en af øerne. På Fyn har AIO valgt at forsøge sig med en minicon, som går under navnet Aicon. AIO mødes normalt hver fredag i ungdomshuset i Odense. Foreningen har mest holdt sig til sine faste fredagsmøder, men nu skulle der altså ske noget nyt. Der stiles dog ikke efter at lave det helt store spektakel. Det skal være småt og hyggeligt.
Nok derfor har Aicon et maks. på 120 pladser ekskl. gophere. Det er dog ikke længere muligt at købe billet online, men der er 27 tilbage, som sælges i døren. 
 
Til Aicon er der mulighed for at møde andre anime- og mangafans. Der er konkurrencer og quizzer, fællesspisning samt en auktion, som man har valgt at kalde "Aiction" - noget med en blanding af "Aicon" og det engelske "auction".

 
Man kan læse mere om connen på dens hjemmeside, og man kan følge den på en Facebookside og i en Facebookgruppe. Billedet ovenover er fundet i Facebookgruppen.

Jeg har fulgt dette arrangement meget fra bagerste række, netop fordi der ikke var de store ambitioner, og fordi jeg ikke selv skal af sted. Det lyder dog til at blive et fint lille hyggeligt arrangement på størrelse med Kita Træf. Det ville måske også være godt at få noget "i midten" af landet af den størrelse. Jeg mener, Aalborg har jo Kita Træf, der er Higashi træf i Langå (selvom jeg ikke ved, hvor mange der kommer dertil efterhånden) og KAF laver træf i Københavnsområdet.

torsdag den 14. november 2013

J-Popcon søger arrangører.

I år har J-Popcon valgt at søge arrangører på en ny måde. Hvis man er interesseret, skal man udfylde et skema, hvor man angiver hvilke områder, man har lyst til at arbejde med. Derefter vil man blive ringet op af en fra J-Popcon, som så fortæller mere om det. Opslaget kan læses på J-Popcons Facebookside. Det er sikkert ikke komme på hjemmesiden endnu, fordi det er en anden, som er ansvarlig for den. 

Tidsmæssigt er vi ca. 4,5 måned før connen. Der var et par, som mente, at det var lidt sent at begynde at lede efter arrangører. Disse to kommentarer er dog i mellemtiden blevet slettet fra opslaget. Personligt vil jeg sige, at det afhænger af, hvad arrangøren skal lave. F.eks. er det ret sent, hvis man skal til at udvikle et tilmeldingssystem eller noget på den højde eller hvis man skal være med til at strukturere connen fra bunden af. Omvendt er der masser af tid, hvis man f.eks. skal lave conbog, skal organisere gophere (som jo ikke har kunnet melde sig til endnu), eller stå for udsmykning. 

Jeg tror, at J-Popcon med dette skema, forsøger at gøre det så åbent og tilgængeligt som muligt at blive arrangør. Her får man nemt overblik over, hvilke områder, man kan komme til at arbejde med. J-Popcon får også en fin lille database, hvor det er nemt at få overblik over, hvor der mangles folk og hvilke kompetencer, de har tilrådighed blandt arrangørerne. 
Der er 19 områder i alt. For J-Popcons egen skyld håber jeg ikke, at der skal findes 1 til hvert område (eller flere). I min optik er det i hvert fald ret optimistisk, mit indtryk er nemlig, at folk ikke ligefrem står i kø for at blive conarrangører... Ifølge mine egne erfaringer kan en person altså også godt stå for flere af områderne på listen - det gør de i hvert fald til SVScon. Jeg ved godt, at J-Popcon foregår på en større skala, men for mig ville det være helt naturligt at kombinere nogle af områderne. F.eks. hænger gopherplanlægning og receptionen pænt meget sammen. Jeg tror i hvert fald, at det ville være nemmere, hvis det bare var én, der stod for det. Bare til et lille arrangement som Kita Træf, gik der koks i det, fordi der var en, som var ansvarlig for hjælperne, en for receptionen, som hjælperne bemandede, og en tredje som stod for Bring & Buy, som blev passet af hjælperne i receptionen. 

Jeg har selvfølgelig ikke selv tænkt mig at melde mig som arrangør. Selvom det kunne være sjovt at se, hvordan J-Popcon ville reagere... XD og om de overhovedet ville opdage, at det var mig. XD

Jeg vil ønske J-Popcon held og lykke med rekrutteringen. Er der nogen af jer læsere derude, som overvejer at melde jer eller allerede har gjort det?

onsdag den 13. november 2013

KōyōCon interview på vej

Så vidt jeg har hørt, brugte næste 300 den foregående weekend i Grenå til KōyōCon. Jeg må sige, at det var en del flere, end jeg havde troet - og også end connen vist selv havde regnet med. Men det er jo bare fedt. 
Jeg selv var i Herning, for jeg var med til at afholde Herning Børneteaterfestival. Nu hvor jeg desværre ikke selv kunne deltage, er jeg naturligvis meget nysgerrig omkring at høre, hvordan connen gik. Jeg har læst rundt hist og her på Facebook, og det har været meget positive udmeldinger, som folk er kommet med. 
For rigtig at komme om bag connen, har jeg gennem en af arrangørerne aftalt et interview med hele gruppen. I dette interview vil jeg komme ind på følgende områder: 
- connen generelt
- lokalerne
- de frivillige hjælpere
- events
- retro cosplayshowet
- fremtiden

Jeg sendte spørgsmålene af sted i går, så nu er det bare at vente på svar. Da min nysgerrighed er stor, tror jeg dog, at der skal en runde spørgsmål mere af sted, efter jeg har fået de første svar. 

Hvis nogen af jer læsere derude, har været af sted, må I endelig gerne fortælle om jeres oplevelser i en kommentar. ^^

fredag den 8. november 2013

Lånt på biblioteket: A Bride's Story

Læst: 3 bind
Genrer: romance, drama, slice of life
Manga-ka: Mori, Kaoru
Japansk udgivelse: 2008-nu (udgives stadig)

Historien foregår i et område nær Silkevejen. Den 20-årige Amir forlader sin nomade stamme, da hun bliver givet væk i ægteskab til den kun 12-årige Karluk. Det er ikke så meget aldersforskellen, der er en udfordring men snarere forskellen på skikkene i de to familier. Langsomt finder Amir sig dog til rette hos sin nye familie. Modsat mange andre manga'er og anime'er er aldersforskellen også meget tydelig i den måde de er tegnet på. Amir er en voksen kvinde, og Karluk er stadig et barn, der først skal til at modne. De er et meget umagen par - dog ikke kun pga. aldersforskellen men også deres personligheder. Der opstår dog en gensidig ømhed imellem dem.

A Bride's Story handler dog lige så meget om livet nær Silkevejen i det 19. århundrede. Karluks familie og relationer er bare udgangspunktet for denne afbildning. Som historien skrider frem, møder vi nemlig også andre af byens indbyggere og familiens relationer. Faktisk bliver en af bipersonerne i de to første bind til hovedperson i bind 3, da læseren følger den engelske forsker Henry Smith, da han bliver nødt til at forlade byen. Så faktisk vil jeg mere mene, at det er en fortælling om et folk og deres hverdagsliv. Mori Kaoru har været fascineret af området, folkene, deres skikke og levevej, og vil gerne dele denne fascination med os læsere. 

A Bride's Story fås som en rigtig lækker hardback med en flot farveforside, som spiller sammen med bagsiden. Da jeg åbnede A Bride's Story første gang blev jeg overvældet af detaljerigdommen. Der er gjort rigtig meget ud af at skabe omgivelserne, som historien udspiller sig i. Jeg er fascineret af deltaljerne i tøjet - hvor må det have taget lang tid at lave. Jeg ville elske at se et Amir cosplay. Jeg blev med det samme suget ind i Amir og Karluks verden. Jeg fornemmede Mori Kaorus fascination, og da jeg læste videre blev jeg selv grebet af den. Det er dog også en ret romantisk fremstilling, som hun kommer med.

Den måde personerne er tegnet på, virkede meget bekendt. Det skyldes, at jeg tidligere har stiftet bekendtskab med Mori Kaoru gennem en anden manga; nemlig Emma. I Emma fremstilles der også et meget fortryllende og romantisk billede af Victoria-tidens England. I begge serier bliver der kælet for baggrunde og detaljer i en grad, man sjældent ser i manga. Jeg synes, at det er vidunderligt, da det skaber nogle fantastiske rammer, som historien så kan udfolde sig i. Umiddelbart byder A Bride's Story ikke på det store forviklede plot. Det er hverdagshistorier, og historier med relevans for personernes daglige liv. Af den grund er denne manga bestemt ikke for alle. Jeg vil anbefale A Bride's Story til dem, der værdsætter detaljerigdom i skabelsen af et miljø, og som gerne vil dykke ned i det miljø og bare gå på opdagelse i det.

Jeg kan også anbefale at læse ANN's anmeldelse af henholdsvis bind 1, 2 og 3.

tirsdag den 5. november 2013

Rapport fra Kita Træf 13.2

Oppe nordpå ligger der et hus med det simple navn Huset - eller det vil sige, faktisk består det af tre bygninger med et gårdområde i midten. I Huset holder Anime Kitas store Kita Træf til, og her i weekenden fandt 13.2 sted - "13" indikerer årstal, og "2" fortæller, hvilket nr. træffet er det givne år. 

Morten og jeg kørte hjemmefra fredag eftermiddag og ankom ca. kl. 17.30. Vi meldte vores ankomst i receptionen og fik udleveret badge + madbillet. Sidste år blev Kita Træf 12.2 også afholdt på J-dag, og der havde vi meget svært ved at finde et spisested, der havde plads til os. Så I år havde Juliane og jeg bestemt os for at bestille bord i forvejen et sted. Det blev på Thaigarden. For at alle skulle kunne nå frem, havde jeg bestilt bord til kl. 18.30, så vi skulle lige fordrive en tre kvarter. Det gjorde vi bl.a. i Husets café, hvor vi omringede Kenny, som sad og spiste aftensmad.
Da kl. blev 18.10 samlede jeg vores gruppe på 6 personer, som skulle med. Den sidste var forsinket og ville bare møde os derhenne. Vi havde aldrig spist på Thaigarden før. Juliane og jeg valgte stedet, fordi vi gerne ville have noget anderledes, nu vi ikke skulle have vores to kræsne bedre halvdele med, fordi det lå tæt på Huset, havde sushi og virkede til at have en okay pris sammenlignet med lignende steder. Thaigarden viste sig at være et meget kompakt sted. Man følte sig ret klemt, fordi der var meget lidt plads mellem bordene, og der var jo meget trafik frem og tilbage hele tiden, fordi det var en buffet. Sushien var ikke noget at råbe hurra for. Den smagte ikke af særlig meget, og de dybstegte rejer i sushien, som plejer at være sprøde, var bløde. :( Resten af maden var dog fin nok. Jeg kunne godt lide, at man også kunne vælge fisk og skaldyr til sin mongolian barbecue. Desværre var der bare utrolig lang kø til det. Vi hyggede os dog stadig, og vi blev alle mætte, men næste gang prøver vi et andet sted. Jeg tror dog, at der vil være mindre fyldt med folk, hvis man kom senere på aftenen, for da vi gik omkring kl. 19.45, var det begyndt at tynde ud i gæsterne.
Da vi kom tilbage til Huset, ville Mads og jeg finde et sted, hvor vi kunne tage vores eventteamssamtale. Vi tænkte, at vi kunne sidde nede bag i lokalet på eventloftet, men der var Introduktionen i gang, så vi gik igen. Vi endte i stedet i brætspilslokalet. Samtalen blev dog ikke helt privat, da tre af de andre også sad med ved bordet, men det sagde Mads selv god for. Nærmest lige da jeg var færdig med at snakke med Mads, tikkede der en sms ind fra Kristine, som jeg også havde aftalt, at jeg skulle afholde samtale med. Vi fandt et bord inde bagved i galleriet. Indholdet af begge samtaler vil jeg ikke skrive noget om her. :p
Bagefter begav Morten og jeg os op på eventloftet til fredagsquiz. Den var allerede startet, men der er flere indledende runder, så man kan godt nå at være med, selvom man ikke er til stede ved start. Quizzen er en 50-50 quiz, hvor der bliver stillet et spørgsmål, hvortil man oftest skal svare ja eller nej. Alternativt er der to svarmuligheder med hver deres farve: rød eller grøn, og man svarer ved at række et kort op med farven på sit svar. Hver indledende runde har 6 spørgsmål. Jeg var oppe sammen med bl.a. Morten, Lars og Flemming. Jeg ramte totalt rigtigt med de tre svar jeg ikke kendte, men bare valgte et tilfældigt svar til. Så det endte med at Flemming og jeg gik videre til finalen med 6 rigtige begge to. Morten og Lars måtte nøjes med 5 rigtige. Til gengæld fejlede jeg noget i finalen og fik kun 5-6 rigtige ud af 12. ^^;
Resten af aftenen blev brugt på at snakke med forskellige mennesker. Vi var bl.a. nogle der kaprede Kenny. Så stod vi ved indgang til caféen og talte. Jeg tror faktisk vi endte med at stå der næsten en time... ^^; i hvert fald indtil sovesalen var lige ved at åbne, og Kenny skulle til Kita by night. Efter vi havde gjort vores sovegrej klart, gik vi også op til Kita by night. Vi så dog bare på.
Jeg kom først i seng kl. 4.00 den nat. Det var med vilje, at jeg blev længe oppe, fordi jeg plejer at have svært ved at sove den første nat til Kita, hvis jeg ikke er virkelig træt - jeg havde dog ikke helt tænkt, at klokken skulle blive 4. Da jeg gik i seng kørte radiatoren, jeg skulle sove foran, stadig på fuld skrald, selvom den var slukket. Man kunne også høre den trække vand ind. Jeg kom ikke til at sove særlig godt den nat - det var alt for varmt og der var gået en del luft af vores madras, så jeg lå halvt på gulvet alt efter, hvordan jeg lå.

Jeg stod op omkring kl. 8.20, da jeg havde ligget vågen i en 20 min, og det ikke var lykkedes mig at falde i søvn igen. Jeg var vildt sulten, men der var desværre laaaaaaaaaaang tid til brunch. :( Noget af ventetiden blev brugt på mysteriet med det låste handicaptoilet. Det var dog noget af et antiklimaks, da der blev låst op dertil, for det var tomt. XD Omsider blev kl. 10, og så var der brunch. Kvaliteten og især udvalget var noget bedre end sidste gang, jeg var til Kita. Det var også et plus, at prisen nu igen var sat ned til 50 kr. Jeg tror faktisk, at den var helt oppe på 69 kr. sidst. Jeg tror, vi "hang" over brunchen en lille times tid. Derefter var jeg rundt og snakke med forskellige mennesker rundt omkring. Sådan gik min lørdag faktisk stort set frem til fællesbilledet. Jeg fik dog også skrålet igennem til noget karaoke. Derefter gik jeg til eventloftet, observerede nogle af de andre bygge med LEGO indtil Lydquizzen gik i gang.
Den startede faktisk næsten til tiden denne gang. ^^ Jeg værdsatte også, at man havde valgt at gå tilbage til at lave en papirquiz, hvor man skulle skrive svarene ned. Jeg startede rigtig godt ud. Jeg tror, at inden for de første 11, var jeg nærmest 100 % sikker på 8 af svarene eller sådan noget. Jeg tænkte, jeg så nok ville faile til lydklippene, da jeg plejer at være bedre til musikken. Denne gang var der 23 OP'er og 10 dialoger. Man skulle skrive navnet på den anime, det var fra. Tidligere har man også kunnet score point for at skrive enten titlen på sangen eller kunstneren, men det var fjernet denne gang. Da jeg indleverede mit svarark, var jeg sikker på, at jeg havde 16 rigtige. Da svarene så blev vist talte Martin og jeg hver vores rigtige svar med LEGO-klodser. Jeg fik 22, og Martin fik 12. Han havde dog kun 2 forkerte ud af dem, han havde haft et bud på. Jeg vidste naturligvis ikke, om de 22 ville være nok til at vinde, men jeg mente, at det gav mig en god chance. ^^
Vi var 11, der spiste på Café Friends. Det er nærmest gået hen og blevet en tradition til Kita Træf. Jeg skulle ikke have forret, så da klokken ramte 19, og jeg stadig ikke havde fået mad, var jeg nærmest ved at dø af sult. Endelig kom de så med min mad, men det var forkert. Det vidste sig dog, at det ikke var min mad, de havde fået lavet rod med. Det var Julianes. De kom dog med hendes ret hurtigt efter, at vi andre havde fået. Maden var god som altid, og der var rigeligt af den.
Det passede også lige med, at vi kunne gå derfra, så vi kunne nå tilbage til holdquiz. Den var dog lidt forsinket, fordi det tog noget ekstra tid at sætte borde og stole op. Der blev 10 hold med 5 på hvert på nær på tre, hvor vi var 6. Vi sad utrolig tæt, så jeg havde frygtet, at vi ville dø af varme, men det skete heldigvis ikke. Jeg ved ikke, om det skyldtes, at jeg sad i kanten. Holdquizzen plejer at være det store tilløbsstykke, og der sad da også kun 3-4 stykker i lokalet, som ikke deltog. Mit hold kom på en 7. plads. Det kørte bare overhovedet heller ikke på skinner for os. Hver gang vi var i tvivl om to muligheder, fik vi næsten altid valgt det forkerte. XD Der var godt nok heller ikke mange spørgsmål, hvor jeg var helt sikker på svaret. Jeg er stadig ikke fan af, at man kan få ekstra point for at svare rigtigt på det spørgsmål, man selv vælger. Spot the details-spørgsmålene fungerede heller ikke så godt, da det var svært at se ordentlig for flere af deltagerne. Resten af min aften gik med at snakke med folk, hænge ud i temarummet og synge mere karaoke.
 
Jeg tror, jeg gik i seng omkring kl. 2, og jeg sov noget bedre den nat. Jeg hørte slet ikke folk rumstere i lokalet eller flytningen af borde og stole ovenpå. ^^; Jeg sov åbenbart tungt. Jeg vågnede først omkring kl. 8.30, da folk begyndte at stå op. Morten og jeg stod også op, og heldigvis var der brunch tidligere. Min morgenmad var helt gratis, for jeg havde vundet en milk shake i Lydquizzen, og Kevin havde givet mig sin brunchbillet, fordi han ikke kom om søndagen alligevel - og jeg var hurtigst. ^^ Da Morten og jeg havde spist, sagde vi farvel og vendte snuden sydpå.

mandag den 4. november 2013

Positivt overrasket over Geekcore

Før Søren skulle af sted, udtrykte ham en smule skepsis overfor Geekcore. Det var måske også en god idé, da hans forventninger dermed var sat ned, og han således kunne lade sig overraske positivt, hvilket blev tilfældet. De brugte billeder er taget af Søren.

Hvordan synes du så, at Geekcore fungerede? 
Nu vil jeg lige lægge ud med at sige, at jeg kun nåede at være til Geekcore om lørdagen - og først fra om efter middagen, så jeg har bestemt ikke fået alt med.

Jeg synes, det mindede mig lidt om de gamle HAF-dage; stille og roligt - og ret hyggeligt. Der var faktisk ret mange ting at se rundt omkring på connen i betragtning af, hvor lille den er.

Hvad gjorde mest indtryk på dig til Geekcore?
Hvor meget forlk bare virkede til at slappe af, og hygge sig. Der virkede ikke til at være stess at spore nogen steder, og grundet at de havde hele Valby Kulturhus, var der mere end rigeligt med plads at boltre sig på. 

Hvad var det bedste og det værste ved connen? 
Der hvor de havde personer, som fremviste de props de havde lavet mm. At få mulighed for at snakke med dem, og et par meget dygtige figur skulptøre. Og ja, så blev det vist også til et par rigtig hyggelige spil Mafia. :)

Hvilken slags mennesker kom der til connen? Snakkede de på tværs af interesser og fandoms, eller kunne man se nogle tydelige grupperinger?
Der var ikke vildt mange mennesker på connen, da jeg var der - og dem der var der, virkede alle til, at de lige så godt kunne have været til en animecon. Så jeg nåede ikke rigtig at opleve blandingen af mennesker så meget. Det var lidt synd, at e-sportsturneringerne blev holdt på en nærliggende netcafe, så der skete en meget kraftig adskillelse mellem dem og de andre på connen. Dette kunne man tydeligt mærke, og jeg synes de virkelig burde gøre noget ved det næste år. Man gik nemlig ikke bare lige de 500 meter for at se på dem, som spillede, og der var nok en del spillere, som heller ikke gad det omvendte. 

Hvad vil du vurdere gennemsnitsalderen til at have været?
Det er svært at sige - igen når jeg ikke var der mere, end jeg var - men nok et par år mere end til de danske animeconner, så 18-20.

Hvordan var fordelingen mellem kønnene?
Der var nok en lidt mere lige fordeling, hvilket jeg tror, at rollespillerne og gamerne hjalp godt med til. Det er lige før, jeg faktisk tror, der var en lille overvægt af drenge. 

Deltog du i nogen events? Hvis ja, hvilke(t) kunne du så bedst lide? 
Jeg deltog i et enkelt panel om udvikling af cosplay, hvilket var ok. De prøvede at forhøre sig hos gæsterne omkring, hvad de mente, der skulle til for at udvikle cosplay i Danmark. Et ok interessant panel men der manglede lidt mere debat og udkast til ideer.

Ud over det var jeg til en omgang Mafia, som jeg synes var rigtig hyggeligt - altid en god måde at socialisere med folk man ikke kender. 

Hvad synes du om de faste aktiviteter til Geekcore?
I betragtning af connens størrelse var det ok. Der manglede dog en smule mere atmosfære. Så virkede kulturhuset også lidt stort til tider, når der ikke var så mange mennesker.

Hvordan var vægtfordelingen imellem de forskellige interesseområder? F.eks. var der noget som fyldte mest? Hvor meget fyldte anime, manga og japansk popkultur generelt?
Det lød som om, at det havde været fordelt sådan ligeligt ud over de forskellige dage, hvor hver dag havde haft primært fokus på en bestemt kultur. Jeg fik desværre ikke set cosplayshowet om fredagen, men alt ligger vist ude til streaming på nettet.

Hvordan synes du lokalerne til Geekcore fungerede?
Lokalerne var ok. Jeg kunne specielt godt lide, at man fik udnyttet fablab så godt. Der manglede dog som til så mange andre conner, udsmykning og stemning, hvilket jeg stadig ikke forstår, der ikke rigtig er nogen, som gør mere i. Det er ikke ok kun at satse på, at det er gæsterne selv som skaber stemningen. Man kunne lave så meget fedt, hvis man havde et tema eller lignende. :)

En lille opsummering:
Jeg synes ellers bare, at det virkede som et godt tiltag. Jeg er blevet meget positivt overrasket i forhold til, hvad jeg lidt frygtede bare ville være en Sommercon 2.0 - hvilket det heldigvis langt fra var. Hvis man dog havde forventet det helt store, er man nok blevet ret skuffet, da connen naturligt nok bærer præg af at være helt ny og endnu ikke har fået opbygget et større publikum.

Og ja, så må de egentlig godt finde et andet navn, men det er i småtingsafdelingen.

Jeg havde en superhyggelig dag/aften/nat ^_^