I den forgangne weekend fandt HAF Event 14 sted. Herning Anime Forening har tradition for at afholde ca. 4 weekendevents i løbet af året af forskellig størrelse. HAF holder til på Kulturellen i Herning. De fleste deltagere er i alderen 16-21 år, men der kommer skam også nogle som er både yngre og ældre.
HAF har været oppe på en 120 deltagere til de store events, men det sidste års tid er antallet af deltagere faldet. Der var således kun en 60 stykker til Event 14. Hvad dette fald præcis skyldes, er svært at sige, men jeg tror, at det bl.a. skyldes, at HAF-events ikke afholdes så jævnligt. Der er ingen faste eventdatoer, og der er heller ikke et arrangement hver måned eller lignende, som kan holde folk samlet. Det er selvfølgelig trist, at folk er faldet fra. Til gengæld trækker HAF stadig nye folk til. Der var en god del, som deltog i et HAF-event for første gang til Event 14.
Event 14 forløb godt, og folk så ud til at hygge sig - både til de planlagte aktiviteter, men de var også gode til selv, at finde på ting at lave. Folk blev også blandet godt sammen, så der var ingen, der sad alene i et hjørne. Lørdag aften arrangerede en af deltagerne fællesspisning for en 20 personer, hvilket lød til at være en succes. Langt de fleste deltager da også til HAF-events pga. fællesskabet og fordi de får mulighed for at møde andre med samme interesse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar