Der er meget J-Popcon er kendt for - både positive og negative ting. Ikke desto mindre er der stadig en masse folk, der spændte går og tæller dage, og de skal nu kun vente under 2 måneder mere. Min egen begejstring er temmelig moderat. J-Popcon har ikke længere samme tiltrækningskraft eller magi over sig, som da jeg først hørte om den. Flere ting har ændret sig hos J-Popcon selv, men det der har størst betydning, er den udvikling der er sket i miljøet. Der er kommet mange flere muligheder for at møde andre fans ud over den ene gang om året til J-Popcon.
Desværre har J-Popcon siddet fast, og er begyndt at udvikle sig for sent, vil jeg mene - men det kommer i små bider. Kommunikation og information til og fra J-Popcon er blevet nemmere og hyppigere. Lad os lave en status på den kommende con. Hvad ved jeg allerede nu om connen, og hvad kan jeg som interesseret gøre?
Hvad ved jeg?
- Connen afholdes den 11-13. november i DGI-byen i København.
- Weekendbillet koster 350 kr, og dagsbillet koster 200 kr.
- Dørene åbner kl. 16.00 fredag, og connen afsluttes kl. 17.45 søndag. Der er altså døgnåbent.
- Om lørdagen og søndagen vil de fleste events starte fra kl. 10.00.
- Der vil være auktion til J-Popcon 2011.
- Hvis der er nok tilmeldte, vil der blive afholdt j-fashion modeshow.
- J-Popcon 2011 får besøg af en japansk manga-ka.
- Unge spiludviklere vender tilbage til årets con.
- Det samme gælder ProjectChu.
- Gophere får gratis overnatning, og sådan som jeg forstår, også gratis adgang (pengene betales tilbage efter veludført gopherarbejde).
- I cosplayshowet kan man kvalificere sig til 3 internationale konkurrencer: World Cosplay Summit i Nagoya Japan, EuroCosplay i London England og European Cosplay Gathering i Paris Frankring.
- Der kommer en Artist Alley, som placeres nær hovedindgangen.
- Tilmelde mig selv og andre samt betale for mig selv og for andre med betalingskort.
- Tilmelde mig som gopher.
- Tilmelde mig cosplayshowet og indsende det påkrævede materiale.
- Tilmelde mig til j-fashion modeshowet.
Under 2 måneder til J-Popcon - der er meget jeg skal og ser frem til, inden jeg begynder at tælle aktivt ned.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar