tirsdag den 17. april 2012

HAF går fra 4 events til 3 events om året.

J-Popcons datoflytning har påvirket Herning Anime Forening (HAF), således at der i fremtiden kun vil blive afholdt 1 stort HAF-event og 2 små. HAF plejer at have et stort event i januar-februar. Men grundet J-Popcons nye placering tror vi, at mange ikke ville have mulighed for at komme til et HAF måneden før - som jo også er måneden efter jul og nytår.

Det store event vil så blive afholdt i efteråret - nok september. De små vil ligge i juni og november. Det er trist, at vi må skære ned i antallet af events, men vi har også måtte være realistiske. Vores målgruppe har ikke særlig mange penge at gøre med, og opsparing og planlægning af brugen af ens penge virker til at være svær. Der har desuden været et større fald i antallet af deltagere til HAF, så vi tør ikke rigtig satse på et event i januar længere. 

HAF virker dog til at være de eneste, som direkte bliver påvirket af J-Popcons flytning - indtil videre i hvert fald.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar