mandag den 9. april 2012

Laputa får dansk biografpremiere

Ifølge Kino får Hayao Miyazakis Laputa: Castle in the Sky dansk biografpremiere den 19. juli. Filmz siger dog allerede den 28. juni ligesom Scope. Jeg tror dog, at Kino er den mest pålidelige kilde. Filmen har længe stået under "Kommende film" på Camera Films hjemmeside, og nu ser det altså ud til, at filmen kommer ud i biografen.
Laputa har dog ikke fået nogen dansk hjemmeside endnu, og der står heller ikke meget info om den danske premiere på de tre ovenstående filmsider. Jeg forestiller mig, at filmen vil få dansk dub, og måske blive vist med japansk tale i enkelte udvalgte biografer i København og måske Århus over en kort periode.

Laputa er fra 1986 og er baseret på en såkaldt "light novel." Ligesom Nausicaä behandler Laputa også forholdet mellem menneske og natur. Filmen indeholder også mange af Miyazakis karakteristiske flyvescener.

Det er efterhånden nogle år siden, jeg så filmen, men jeg husker den som ganske god. Jeg kunne også godt finde på at se den i biografen, hvis den kommer et sted tæt på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar