Mine personlige anime milepæle

Her kommer så mit andet mere personlige indlæg. Denne gang vil det handle om, hvordan jeg blev animefan, og de anime der har fungeret som en slags milepæle for mig.

Jeg plejer altid at sige, at jeg så min første anime Sailor Moon i 3. kl. Teknisk set passer det dog ikke, da jeg forinden havde set både Candy Candy og lidt Silver. Disse to så jeg dog "bare" som "almindelige tegnefilm."

I starten troede jeg godt nok også, at Sailor Moon var en tysk tegnefilm, da jeg så den på den tyske kanal RTL2. Gennem Internettet fandt jeg dog senere ud af, at den faktisk var japansk og faldt under betegnelsen "anime" ligesom størstedelen af de andre tegnefilm, jeg havde set på de tyske kanaler. Så selvom jeg ikke var bevidst om, at Sailor Moon var anime, kalder jeg den stadig min første, fordi det var den, der åbnede døren til anime universet op for mig. Jeg havde aldrig set den slags tegnefilm før, da jeg stødte på Sailor Moon - det var girl power all the way, og den turde være tragisk. Jeg har grædt så mange tårer i årenes løb til Sailor Moon. Når jeg refererer til Sailor Moon, mener jeg forresten alle 200 episoder og ikke bare den første serie - selvom jeg dog aldrig har set eps. 89, da den ikke blev vist på tysk tv.

Selvom Sailor Moon var mere voksen end de vestlige tegnefilm, jeg ellers havde set, var det stadig en børneserie ligesom de andre anime, jeg fulgte på tysk tv så som PokéMon, Digimon og Dragonball. Fra jeg så Sailor Moon i 3. kl. til jeg bevægede mig skridtet videre, skulle der gå en seks år. Jeg tror det var i 9. kl, at jeg fandt min næste milepil i form af Neon Genesis Evangelion. Jeg var dybt imponeret, fuldstændig blæst væk og virkelig betaget af bare eps. 1. Wauw, det var jo en helt anden form for anime, end den jeg tidligere havde set. Jeg så hver eneste episode 3-4 gange, inden jeg gik videre til den næste - og det selvom det var i elendig kvalitet. Jeg sugede virkelig serien til mig og de to film Death and Rebirth og End of Evangelion. Jeg var fuldstændig solgt. Evangelion åbnede en helt ny verden af anime for mig, som der dog skulle gå nogle år, inden jeg for alvor trådte ind i. Jeg ved ikke om jeg hang for meget ved Evangelion, jeg tror det ikke. Det der spillede den største rolle var nok, at jeg i 10. kl. kom på efterskole og fik andre ting, der fyldte min hverdag. Jeg fik dog sporadisk set X TV det år, som også vidste mig en dybere side af anime, og selvom jeg ikke fik set alle episoder, gik den hen og blev en af mine yndlingsserier.

Den næste milepæl kom, da jeg gik i 1.g, og var i form af Elfen Lied. Mixet af brutalitet, splat og en dybere historie fangede mig, og jeg følte igen, at mine øjne blev åbnet mere. Samtidig ledte Elfen Lied mig videre ind i anime universet, hvor jeg for alvor fandt ud af, hvor stort, bredt og varieret det er. I dag betyder Elfen Lied ikke rigtig noget specielt for mig - slet ikke i forhold til Sailor Moon og Evangelion, men den var stadig en døråbner for mig. 

Med anime universet åbent for mig skulle man måske tro, at der ikke var flere milepæle tilbage, men det er der faktisk, selvom de er af en anden type. Den 4. milepæl er en følelsesmæssig milepæl. Det er serien NANA. 

Jeg så NANA, da jeg netop selv var flyttet hjemmefra, og jeg var lige blevet involveret i fanmiljøet, så jeg havde også fået en ny social omgangskreds. Der var i det hele taget mange ting, der gik ind og forstærkede min følelsesmæssige involvering i serien. Det kan jeg godt se i bakspejlet. Ikke desto mindre berørte NANA mine følelser, som ingen anime nogensinde havde gjort før. Jo, jeg har grædt meget til Sailor Moon, men NANA var på et helt andet niveau - på et helt andet sted i livet. Med NANA blev anime på et eller andet sted til "mere" for mig - det er svært at beskrive. 

Min næste og sidste milepæl er af den mindre dramatiske slags. XD Faktisk er den i en helt anden grøft. Det er nok også en serie, som de færreste af jer kender. Det drejer sig om Antique Bakery. 

Den ændrede den måde, jeg ser anime på. Førhen havde jeg set anime for historien, personerne og evt. musikken. Antique Bakery fik mig til at begynde at se anime pga. stemningen også. Antique Bakery har en særlig stemning, og jeg blev i godt humør af at se den. Jeg fik vel øjnene op for det der kaldes "healing anime." Siden da har jeg set flere af det jeg kalder "afkoblings- og afslapningsanime med særlig stemning." Jeg ved ikke om det er noget, der sker, når man når en vis alder. XD