Fredag den 9. juni 2006 åbnede jeg for første gang døren til Kulturellen og trådte ind til mit og det første HAF-event. Det lyder ret dramatisk, men det skulle faktisk vise sig at ændre mit liv. Igennem de sidste 7 år har HAF været en del af mit liv. Det er slut nu. Det føles virkelig underligt at skrive. Det er nok også derfor, at blogindlægget først kommer nu her en lille måned senere.
HAF har altid holdt weekendevents. En linje som både Anime Kita og andre senere tog op. For en 4-5 år siden var der i HAF snak om, at vi også skulle prøve at lave endagsevents, men det var der slet ikke opbakning nok til. Der var hverken nogen, som ville gå videre med idéen og arbejde på at lave nogle temaevents, og de fleste deltagere sagde også, at de nok ikke ville komme til sådan et event pga. deres lange transporttid. Den holdning så ikke ud til at ændre sig med tiden. Så da vi fik meddelelsen om, at vi ikke længere måtte overnatte på Kulturellen (som nu går under navnet Kulturhuset Nørregade), vidste vi, at HAF dermed havde fået dødsstødet.
Der var et særligt fællesskab omkring HAF i de første år, men som tiden gik blev deltagerne mere og mere distancerede fra os der lavede events'ne. Det skete nok også i takt med, at der kom flere og flere deltagere. I de sidste par år har det til især de små events, virket til at det mest var en samling af forskellige grupper, som sad i hvert deres lokale og hyggede sig. Alle så ud til at have det sjovt, men der var ikke det samme fællesskab, og nogle deltagere havde heller ikke samme tilknytning til HAF længere. Det hænger nok også sammen med, at fanmiljøet i dag ser meget anderledes ud end dengang i 2006, hvor HAF startede op. Det er nok også derfor, at det ikke rammer mig så hårdt, at HAF nu lukker. Der er masser af andre alternativer, hvor anime- og mangafans kan mødes. Jeg tror desuden også, at det vil være godt for "den nye generation", hvis de pludselig selv skulle starte noget op. Man får et andet forhold til det, hvis man har været med fra start. Så måske har HAF også udspillet sin rolle.
Tag ikke fejl. HAF har som sagt været med til at ændre mit liv, og det har betydet rigtig meget for mig. Med tiden og udviklingen er denne betydning bare blevet mindre - i hvert fald for mig. Jeg skal ikke kunne tale for de andre i bestyrelsen eller de andre deltagere. Da HAF i sin tid opstod, var det et meget tiltrængt frirum og mødested. I dag mødes fans på mange andre måder. Fanmiljøet har ændret sig - både på godt og ondt. Jeg tror da, at HAF vil være savnet, men ikke på samme måde, som hvis vi havde lukket for 3-4 år siden. Den omgangskreds jeg har fået gennem bl.a. HAF har andre muligheder for at ses - både privat og til andre arrangementer som SVScon og Anime Kita (ja, det er der vi primært alle sammen kommer). De andre deltagere og nok især de nyere vil nok kaste sig over cosplay walks eller andre arrangementer i fanmiljøet. Ja, der forsvinder et mødested, men der er stadig mange andre.
Selvom HAF måske ikke bliver vildt savnet, så vil jeg stadig mene, at foreningen har bidraget væsentligt til, hvordan fanmiljøet ser ud i dag. Anime Kita var nærmest en HAF-kopi, da de startede rigtigt op (hvilket vi har haft meget kærligt drilleri med). Gennem HAF blev der dannet mange bekendtskaber og netværk, som man hvis godt kan sige er en del af fundamentet i fanmiljøet i dag. Havde der ikke været noget HAF, ville der f.eks. højst sandsynligt heller ikke have været noget SVS.

Så tak for tiden HAF - det har været både fantastisk og til tider frustrerende. ^^
Ingen kommentarer:
Send en kommentar