Projekt: "Ældre" piger i fanmiljøet

Det er lykkedes mig at få lavet interviews med 11 forskellige piger i forbindelse med mit lille "ældre" piger i fanmiljøet projekt. Jeg er glad for, at jeg kunne samle så mange, da det giver mig et mere nuanceret billede, selvom det selvfølgelig stadig kun er en lille brøkdel af alle de fans, der er derude. Pigerne er født i årene '83-88 med flest i '87-88.

Den spæde start

Som barn ser man ofte en del tegnefilm. Det er underholdende, og man går ikke rigtig op i, hvem der har lavet det. Af den grund kan der nemt snige sig noget anime ind, uden man egentlig er klar over det på daværende tidspunkt. Sådan var det for rigtig mange af pigerne i interviewet. "Jeg kan huske jeg så Min Nabo Totoro på DR en gang i tidernes morgen." - Inge. "Faktisk har jeg set anime allerede fra de små klasser af, anede bare ikke det var fra Japan." - Juliana. "Min første anime var Dragon ball, men det var nu Dragon ball z som virkelige fik fanget min interesse. Jeg tror ikke at jeg var klar over at det var anime på det tidspunkt" - Line. Jeg havde det jo faktisk på samme måde. Der er sikkert også flere af jer derude, som så Min nabo Totoro som barn dengang DR1 viste den i starten/midten af 90'erne. 

Opdagelsen af anime og manga

Så selvom størstedelen af pigerne husker at have set anime i deres barndom, er det faktisk ret forskelligt, hvornår de begyndte at definere sig selv som fan. Bevidstheden om, at det de så var anime kom på mange forskellige måder og ret spredt ud over tid. F.eks. blev Annette som den yngste fan i en alder af bare 6 år. Jeg forestiller mig, at det skyldtes, at hun voksede op i Tyskland, hvor kendskabet til anime var mere udbredt end den var herhjemme dengang. Hun havde i hvert fald let adgang til både anime og manga. Ud over Annette er de andre først blevet fans, da de var 10 år eller ældre. Dette skete altså imens, de stadig gik i folkeskole for de fleste. Hos nogle var det via anime på tysk. Andre opdagede det først, da anime og manga blev tilgængeligt på dansk. "tja må nok sige at det var pokemon som anime, derefter var det onepiece som manga. på dansk." - Camilla.

For et par stykker startede interessen ikke med anime men med manga. "Jeg startede med at læse mangaer da Dragon Ball begyndte at udkomme i Sommeren 2000, men inden det læste jeg andre comics som Project X (det danske navn dengang for X-men) og Elverfolket (Elfquest)." - Christina N. "Jeg begyndte at læse lidt dragonball i 1999, men det var faktisk først da min veninde, i 2002-2003, kom med de tre første bind af One Piece på dansk (hun skjulte dem i klassen, for det var meget mærkeligt og pinligt det her manga), at jeg ikke kunne stoppe med at læse manga." - Louise. Da størstedelen af mangaerne på det danske marked er udgivet med østlig læseretning, har det været nemmere at blive bevidst om, at det de læste faktisk havde japansk oprindelse. Så fra de første par manga kom indenbords, virker det ikke til, at der gik ret længe før de blev fans.

Videreudvikling af interessen

Det er meget forskelligt, hvordan pigernes interesse udviklede sig, efter de blev fans. "Efter at have set anime i nogen tid (jeg havde lokket min lillebror til at se Dragonball Z med mig) blev de første manga købt (samtlige 42 bind Dragonball på en gang) og min fandom udviklede sig så derfra." - Britta. Så Britta gik fra anime til manga og så til bare at være generelt hooked. Maja derimod startede med anime, men gik så over til nærmest kun manga de første 2-3 år, hun var fan. "Jeg kan ikke helt huske hvordan jeg kom videre fra at se anime på tysk tv. Jeg ved at jeg tilbragte mere tid i biografferne til connerne den gang" - Christina A. "Da de så begyndte at vise NGE på vox i 2000 blev jeg for alvor hooked af seriøse serier, selvom der kun var begrænset adgang til disse... på et senere tidspunkt fandt jeg så ud af at man kunne låne Akira på det danske bibliotek i flensborg, hvor jeg sneg mig ind i voksenafdelingen for at læse serien, som jeg helt klart stadigvæk var for ung til." - Annette. Det virker jo meget naturligt at gå fra anime til manga og fra mainstream "børneanime" til mere seriøse anime. Cilles færd adskiller sig dog en del fra de andres. Efter at have set Beyblade i febervildelse begyndte hun at søge efter lignende ting på nettet og faldt så over siden Quizilla. "En side hvor diverse quizzer og fanfics lå klar til at blive læst og taget. Der faldt jeg så over både Inuyasha og Yu Yu Hakusho, som meget hurtigt blev min favorit. Og det var nok der det hele startede... Tænk at sådan noget kan state i sin sygdom, huh?" - Cille. Jeg kan også huske, at jeg tog flere tests inde på Quizilla omend jeg aldrig rigtig kom på fanficdelen af siden.

Nogle nævner også, at interessen steg og udviklede sig, da de mødte nogen at dele den med. "På klassen fik jeg så lokket 2 veninder til også at se serien og vi blev gradvist mere og mere begejstret for anime og senere også manga." - Britta. I Brittas tilfælde ville interesse måske være vokset selvom, hun ikke havde haft nogen at dele den med. Det skal jeg ikke kunne sige. Det virker dog som om, at Cille fik et skub i den rigtige retning af andre fans. "Da jeg så startede på gymnasiet, fik jeg nogle venner som var godt inde i miljøet allerede, med Jeppe som arbejde for Mangismo dengang det fandtes" - Cille. "Da anime og manga var en af mine nye interesser som jeg ikke havde fundet nogen af dele med endnu tog jeg mod til mig og sagde hej til hende. Det var skønt med en at snakke anime og manga med." - Christina A.

Det online fanmiljø

Det virker til at pigerne igennem mange år kun delte deres fandom med få andre eller endda kun sig selv. Nogle fandt bekendtskaber over nettet. "[Jeg] blev omkring 2002 en del af et scanlator team ved navn AdachisUniverse som desværre ikke findes mere.. Jeg fik derigennem et stort udenlandsk netværk af venner, som både var ældre og yngre end mig selv, og bestod at lige store dele mænd som kvinder." - Christina N. "på det tidspunkt var jeg inde på en side kaldet Vatinas Portal, hvor jeg blev sluset helt ind i miljøet." - Juliana. "Da jeg begyndte at søge efter andre fans i sin tid (...) var [det] hovedsageligt online på Animeguiden og det hedengangne MangaMania at jeg fik kontakt - tror sågar, at du [Maibritt] er den første fra miljøet, som jeg skrev med. Jeg fandt selv frem til de forskellige fora - MangaMania var en uvurderlig kilde dengang." - Maja. Nettet og fora var også mit eget først vindue ud til fanmiljøet - og dengang i 2002-2004 var det den bedste mulighed der var (hvis man altså ikke lige kendte til J-Popkai eller Otakukai eller hvad de nu hed dengang og J-Popcon).

En verden udenfor

Det online fanmiljø er én ting. Jeg værdsætter det, jeg har taget med derfra, men det er altså noget helt andet at møde andre ligesindede ansigt-til-ansigt. Det syntes jeg i hvert fald, at det var. Da jeg startede med at lede efter piger til projektet, var det mest Kita-piger, der reagerede, så jeg frygtede lidt, at jeg ved introduktion til det offline fanmiljøet bare ville kunne nøjes med at skrive: Anime Kita. XD Det blev heldigvis ikke tilfældet, men lad os nu starte der. "I 2009 tog jeg mig endelig sammen til at tage til Kita-træf i Huset i Aalborg - I knapt et år var jeg blevet trukket i for at skulle prøve og med, men datoerne faldt altid virkeligt dårligt for mig."- Inge. Inge tog altså sit første skridt ud i fanmiljøet som 23-årig. Annettes intro til fanmiljøet var ligeledes Anime Kita. Hun var dog kun 21 år dengang. "Jeg begyndte at værdsætte den hyggelige stemning i foreningen, og selvom jeg var i aalborg i over et år inden jeg blev en del af Kita, så var det netop det at socialisere og lære nye serier at kende, som man måske ikke havde hørt om mens man har været væk fra pulsen i 1½ år, der lokkede mig til altid at vende tilbage." - Annette. Så kom der også lige lidt reklame for Kita ind der. :p 

Nu vi er ved en forening, så lad os fortsætte til en anden forening; nemlig Anime i Odense - måske bedre kendt som AIO. Den har nemlig spillet en rolle for både Britta, Christina A. og Cille - omend de to første faktisk var til J-Popcon inden. Det undrer mig ikke, at J-Popcon er nævnt flere steder, som det første møde med andre i fanmiljøet. Ca. halvdelen af pigerne har faktisk nævnt J-Popcon, som det første, de deltog i i fanmiljøet. For nogle ledte det som sagt til en forening, for en enkelt var det en meget overvældende oplevelse. "Året efter fandt jeg ud af at der var noget som hed J-popcon, hvor de havde manga. Så jeg tog før omtalte veninde og lillebror med derind. Men vi besluttede vidst at det var så mærkeligt, at det gjorde vi ikke igen. (...) Jeg blev faktisk meget afskrækket første gang, jeg trådte ind i fanmiljøet." - Louise. Helt afskrækket blev Louise dog ikke, for hun vendte senere tilbage til fanmiljøet. 

Med undtagelse af én udtrykker pigerne stor glæde og begejstring for at være en del af fanmiljøet omend de er det på forskellige måder og niveauer. F.eks. holder Britta sig til det lokale miljø i Odense og Maja nyder at se hvordan foreningerne forhåbentlig har bidraget til, at fanmiljøet i dag ser anderledes ud. Som sagt er der en enkelt pige, som slet ikke er en del af fanmiljøet. "[Jeg] har ikke haft behov for at m[ø]des med andre for at læse eller se anime sammen. jeg kan se det med dem jeg vil samtidig på internettet. samtidig med at vær ei et skype call. eller hygger mig nok bedst med det alene, lidt ligesom at læse en bog, verdon omkring en forsvinder, så andre omkring mig ville være distraherende. vil dog sige at jeg absolut intet har imod fanmiljøet min veninde louise har spillet en stor aktiv rolle i det, og altid støttet hende, men personligt ikke lige mig." - Camilla. Det er skam ikke, fordi Camilla aldrig har prøvet at være med til noget i fanmiljøet. Hun har nævnt, at hun "måske for flere år siden [har] været til 2 animecons i københavn." Da det var for 5-6 år siden, har det nok været J-Popcon - måske "beta"-Genki. 

I den anden grøft har vi Line som stadig er "fanmiljøsjomfru". Det nærmeste hun er kommet fanmiljøet er nogle søgninger, som har ledt hende til Facebookgrupper og muligvis AIO. "jeg har altid godt kunne tænke mig at møde nogle mennesker med samme interesse som mig selv, mit største problem er så forbandet genert at det er svært," - Line. Det lyder dog til, at hun planlægger at springe ud i det. "Jeg har fået overtalt et par veninder til at prøve at tage til en con med mig, så jeg ikke skal af sted helt alene :)" - Line.

Det største sammenfald er, at ca. halvdelen af pigerne i en alder af 17-18 år deltog i J-Popcon. Den anden halvdel består af spredehagl med to Kita hagl flyvende tæt ved hinanden. Fælles er dog, at det var jagten efter ligesindede og/eller invitationen fra en anden fan, der fik dem med ind i fanmiljøet. Det sociale spillede altså en stor rolle. Dette tror jeg dog gælder for alle i fanmiljøet og ikke bare disse piger. Man kommer der for at få nogle gode oplevelser og få opfyldt nogle sociale behov.
Når det kommer til interessen, så er den opstået hos alle, da de var børn eller teenagere. Alle pigerne i projektet har holdt ved interessen for anime og manga i ca. 10-15 år. Det er lang tid. Jeg forestiller mig, at der engang var flere af os, men da vi var teenagere, så fanmiljøet meget anderledes ud. Anime og manga var heller ikke lige så tilgængeligt, som det er i dag. Nogle tabte nok interessen, som de blev ældre og fik andre behov. Nogle blev tilfredse med bare at holde interessen for sig selv og kommer ikke ud i fanmiljøet.
Der er ikke en eneste, som er blevet fan i deres voksne liv. Så hvis de "ældre" piger ikke allerede er fans, så ser de ikke ud til at komme til i fanmiljøet. Piger midt i 20'erne kaster sig nok bare ikke uopfordret ud i at se tegnefilm. Den generelle holdning i dagens Danmark, er jo stadig, at tegnefilm er for børn (og barnlige sjæle (drenge)).

Til sidst; tak til alle pigerne, som var med i interviewet. ^^