Anime sommer 2014

Modsat tidligere sæsoner har sommersæsonen faktisk sneget sig lidt op på mig. Det var først i slutningen af juni, at jeg kom i tanke om, at der jo snart startede en ny sæson, og at jeg hellere måtte få set på, hvilke serier, jeg ville begynde på. Det var ca. 1-1,5 uge før sæsonen startede. Førhen har jeg lavet research en måneds tid før eller sådan noget. Da jeg kiggede på min MAL kunne jeg dog også se, at jeg rent faktisk havde sat nogle af de nye sommerserier på min Plan to watch-liste... så jeg havde åbenbart været i gang tidligere også... XD Ved første gennemgang af de nye serier, hvor jeg går ud fra en kort beskrivelse, et billede og diverse baggrundsoplysninger om en serie (f.eks. studie og instruktør), kom jeg frem til 8 serie, som jeg ville se nærmere på. Dernæst gik jeg på jagt efter promo'er. Det var noget jeg lærte efter forårssæsonen. Jeg havde bare læst beskrivelsen af Brunhildr og fundet den okay interessant, men hvis jeg havde set promo'en, inden jeg gik i gang med serien, havde jeg nok ombestemt mig. Efter at have set promo'erne til sommersæsonens serier blev jeg faktisk på de 8 serier. Der faldt en enkelt fra, da jeg begyndte at læse anmeldelser på ANN. Jeg fandt dog, at der var flere interessante serier her i sommersæsonen sammenlignet med i foråret. Mit indtryk er dog, at det plejer at være omvendt - altså at sommersæsonen er ret svag og forårsæsonen ret stærk.

Aldnoah.Zero
Set: 2/12 eps.

Denne serie er nok en af de mest hypede serie i denne sæson, fordi den er skrevet af Gen Urobuchi, som også har skrevet Madoka. Jeg kan godt lide at se en god mecha anime ind imellem, og historien lød til at kunne være interessant, så jeg valgte at kaste mig ud i Aldnoah. (Jeg havde egentlig også udset mig en anden mecha nemlig Argevollen, men det var den, der faldt fra.) Historiemæssigt er der indtil videre ikke meget nyt at komme efter i Aldnoah, men en anime med en klassisk historie kan sagtens være interessant, hvis den bliver håndteret på en god måde. Indtil videre må jeg nok indrømme, at jeg er mest fanget af det flotte look (mest omgivelser og ting), som serien har og den særlige egenskab, som Aldnoah mechaen har. Personerne siger mig ikke rigtig noget endnu. Den ene af de mandlige hovedpersoner virker ret "dense", men beslutsom i pressede situationer. Han virker som en lidt anden type, end dem jeg ellers har set som mechapilotter, så det kunne godt gå hen og blive interessant. Character designet er ikke noget, som vil falde i alles smag. Personerne er meget runde i ansigterne, og stilen virker en smule barnagtig, hvilket er en stor kontrast til de hændelser, som serien indtil videre har præsenteret os for. Personligt ville jeg nok have foretrukket en mere "rå" stil som i Psycho-Pass. Hvor historien vil hen (ud over at føre krig mellem Jorden og Vers) og præcis hvilken rolle de forskellige personer skal spille, er stadig ret uklart. Jeg skal også have scrollet igennem eps. 1 igen, for jeg er lidt forvirret omkring tidslinjen. Så efter 2 episoder tænker jeg hverken "Yay!" eller "Nay!". Jeg er blevet nok interesseret til at se videre, men der skal godt skub i det hele snart, da den kun bliver på 12 eps. Med Madoka har Gen Urobuchi selvfølgelig bevist, at han godt kan fortælle en historie på en sæson, men Aldnoah.Zero har bare mange flere personer og virker til at slå et større brød op.

Ao Haru Ride - Blue Spring Ride
Set: 2/12 eps.

Indtil videre synes jeg ikke, at der er noget specielt at komme efter her. Ao Haru Ride virker som en fuldstændig klassisk shoujo serie. Hvis man kan lide den slags, vil man sikkert også kunne lide Ao Haru Ride. Personligt havde jeg forventet en lille smule mere, men jeg var da fint underholdt, så jeg regner med at fortsætte med serien. Da den kun bliver på 12 eps. burde det være til at overkomme. Er man ikke til shoujo med sarte farver, idealistisk romance osv., vil jeg anbefale at man går udenom Ao Haru Ride. Fortællingen om en teenagepige, der mindes sine yngre dage, hvor hun var sammen med drengen, hun godt kunne lide (som venner, da ingen af dem sagde noget), er meget rosenrød - nok for rosenrød til nogle. Billedet er taget fra et af hendes minder. Nutiden fremstilles ikke nær så meget i pastel. I nutiden går hun i high school. Hun gør alt for, at drengene ikke skal synes, hun er cute, så pigerne ikke vil frastøde hende. Det er ret kliché. Samtidig viser det også, hvordan japanernes billede af den søde og attraktive pige er.

Barakamon
Set: 1/12 eps.

Dette tegner til at blive "min" sæsons feel-good-serie (jeg skriver "min", da jeg jo kun ser dele af den nye sæson). Mit første indtryk var, at det lidt var Usagi Drop møder Silver Spoon, men det passer bare heller ikke rigtig på Barakamon. Der ser godt nok ud til at forme sig et venskab mellem en voksen mand og en lille pige, og den voksne mand er et bymenneske, som flytter på landet - laaaangt ud på landet. Barakamons tone er lys og glad. Jeg forestiller mig, at den mandlige hovedperson kommer til at blive "en del af landsbyfamilien" og lærer at værdsætte nye ting i livet. Indtil videre synes jeg ret godt om Barakamon, og jeg tror det bliver en fornøjelse at se, hvilke løjer de to hovedpersoner kan finde på - både sammen og hver for sig. Jeg har egentlig ikke så meget at sige om denne serie, men jeg har en god fornemmelse mht. den.

Gekkan Shoujo Nozaki-kun - Monthly Girls' Nozaki-kun
Set: 3/12 eps.

Nozaki-kun virker til at blive en 6'er på min skala 1-10. Det betyder, at det er en ganske underholdende anime, men uden den store dybde. Jeg havde heller ikke de store forventninger til serien, så det er sådan set fint nok. Jeg kan godt lide humoren i serien. Den passer godt til seriens tone og personer. Indtil videre er der blevet introduceret 6 personer. Serien har nogle klassiske stereotyper med et humoristisk twist, hvilket indtil videre fungerer rigtig godt, og er stor kilde til underholdning. Jeg synes faktisk, at både eps. 2-3 var mere underholdende end eps. 1, da tilføjelsen af nye personer, satte noget mere kulør på det hele. Præmissen for serien er noget, jeg ikke har set før: Pige siger til dreng, at hun er stor fan af ham (hun mener, at hun er forelsket i ham). Dreng giver hende sin autograf. Det viser sig, at han er manga-ka og troede, at hun vidste det og er fan af hans arbejde. Hun ender så med at blive hans assistent, da hun har gode tegnefærdigheder, og han stod og manglede en.

Glasslip
Set: 1/13 eps.

Efter eps. 1 var jeg ret skuffet. Hvis Glasslip ikke havde været en P.A. Works-serie, havde jeg droppet den på stedet. Jeg ved godt, at P.A. Works ikke altid leverer gode serier, f.eks. fik jeg aldrig set Red Data Girl færdig, og Tari Tari var ret meh. P.A. Works serier er dog altid flotte at se på, og det er da også tilfældet med Glasslip. Som noget nyt bruges der dog en del stilbilleder, hvilket jeg ikke helt kan bestemme mig for, om jeg kan lide eller ej. Glasslip fik dog lov til at ligge, imens jeg fik tjekket de andre nye serier ud, og i mellemtiden blev Morten og jeg enige om, at vi ikke gad spilde mere tid på Glasslip. Ved nærmere eftertanke havde der ikke været noget, som virkelig appellerede til os, og personerne virkede ikke videre sympatiske. Faktisk var den nye dreng ret nedern.

Sailor Moon Crystal
Set: 2/26 eps.

Selvom jeg har set Sailor Moon S og Sailor Moon Sailor Stars med japansk tale, er det alligevel tysk, som jeg forbinder med Sailor Moon, og således var det lidt underligt at se Crystal. Sproget var dog ikke den eneste hurdle, jeg skulle overkomme. Det nye character design er meget anderledes i forhold til den gamle serie. Det er meget mere lig mangaen, hvilket på sin vis er fint, Jeg havde set billeder af det på forhånd og i traileren, så jeg havde egentlig regnet med, at det bare ville kræve noget tilvænning. Desværre synes jeg, at personerne er mere udtryksløse i Crystal, og nogle gange når Sailor Moon bevæger sig, er det som om, at der er lemmer og hår ud over det hele. Jeg brød mig IKKE om den nye transformationsscene. Den var grim og virkede unaturlig i de bevægelser, som Sailor Moon lavede - Sailor Merkurs er en smule bedre heldigvis. Selvom jeg nu har skrevet mest negativt om Crystal, så er jeg stadig virkelig spændt på at se, hvordan den vil håndtere historien og personerne. Historien ser ud til at skride ret hurtigt frem. I eps. 2 fik vi allerede Sailor Merkur, og det ser ud til, at vi får Sailor Mars i eps. 3. Det bliver specielt at følge Sailor Moon Crystal, og selvom jeg sikkert kommer til at "rage" over nogle ting, vil jeg stadig se frem til at se den hver anden uge. Ja, den kommer kun hver anden uge, så der kommer til at gå et år før den er færdig! :(

Zankyou no Terror - Terror in Resonance / Terror in Tokyo
Set: 2/11 eps.

Denne serie hørte til blandt dem, jeg var mest spændt på i denne sæson. Jeg kunne godt lide den mørke tone, som den så ud til at have. Her efter to episoder er jeg ikke hooked, men min interesse er vakt. Der er nemlig flere spændende elementer at arbejde videre med. Det primære fokus vil nok være terrorangrebene (grundet titlen), men jeg kan ikke lade være med at tænke på, om titlen er tvetydig, og der også refereres til en anden type terror, da der forekommer både mobning og en terroriserende - eller i hvert fald meget bebrejdende og anklagende - mor. Det tror jeg bliver spændende at se. De to hovedpersoner kalder hinanden for Nine og Twelve. Da de var yngre stak de af fra... ja, vi får faktisk ikke af vide, hvad det var, bare at der var et hegn omkring det. De laver et terrorangreb på en bygning i Tokyo, og Twelves nye klassekammerat Risa opdager ham i gang med at placere bomber. Nine og Twelve giver hende så valget om at dø her og nu eller at leve og blive deres medskyldige.