Tænk engang... om 17 dage åbner vi dørene til den sidste SVScon. Det føles utrolig uvirkeligt for mig. De sidste måneder er bare fløjet af sted. Det er som sådan ikke, fordi vi er helt vildt bagud med en masse ting. På den overordnede confront skulle der være styr på tingene - jeg har i hvert fald ikke hørt andet fra nogen af de andre.
Når jeg kigger på statusoversigten for events, er vi også meget godt med. Vi har fået produceret en god mængde events i år. Faktisk havde Juliane og jeg lidt svært ved at få tidsplanen til at gå op. Størstedelen de nye events skulle nemlig bruge teknik i form af projektor og/eller lyd, og det var vi kun i 3 ud af de 5 steder, vi afholder events. Således står Eventsalen og Cosplayhallen lidt tom i perioder, hvorimod Eventrum 1, 2 og Multihallens eventområde er fyldt godt op. Da vi lavede tidsplanen kom vi desuden til at overse, at vi havde lavet en dobbeltbooking på et af eventteamets medlemmer. Hendes hvide post-it havde gemt sig blandt de fire andre farverige på Orienteringsløb... ^^; På daværende tidspunkt havde vi endelig fået puslespillet til at gå op, så løsningen blev at give hendes post i Orienteringsløb til en anden.
Til påskecamp havde vi glemt at købe malertape, så vi måtte finde på en alternativ løsning. Da Morten og jeg havde en væg, der skulle males, valgte vi bare at tegne direkte på den med blyant. ^^; I år er det også lykkedes os at få fordelt værtskabet lidt mere ligeligt, så der er ikke nogen, der skal rende konstant rundt og afholde noget. Jeg mener, at de, der har flest, har maks. 10 events, de skal afholde.
I år oplevede vi, at vi måtte lukke for tilmeldingen til SVScosplayshow før deadline. Det overraskede mig meget - især fordi der altså er et maks. på 30 grupper, hvilket vi aldrig har været i nærheden af før. Da nogle holder deres cosplay hemmeligt, vil jeg ikke fortælle noget om, hvad de tilmeldte skal cosplaye. Jeg har heller ikke fået kigget Morten så meget over skulderen (endnu). Desuden sidder han heller ikke med det alene men har TAT/Thomas til at klare dele af det. Jeg er dog som altid spændt på at se showet. For mig er det klart et af højdepunkterne til connen - og det er jeg vist ikke ene om at synes. Der plejer i hvert fald at være godt fyldt op inde i hallen.
Gameområdet blander jeg mig for det meste udenom, men jeg ved, at der er blevet lavet et nyt setup til Oculus Rift'en, og at der arbejdes på noget andet nyt og interessant. I år har vi også ud over en fra eventteamet et par gophere dedikeret til området til at hjælpe arrangøren derovre.
I den første tid efter vi åbnede for tilmeldingen til Artist Alley strømmede det nærmest ind med tilmeldinger, men den sidste måneds tid har det været ret stille. Jeg håber dog, at vi kan få fyldt nogle af hullerne lidt mere, da der er nogle perioder, der er mere populære end andre. Jeg skal også huske at skrive en påmindelse på Facebook om, at der kun er 10 dage til sidste tilmeldingsfrist. Mht. Initiativboder er det igen småt i år, men giver så bare plads til at vi kan brede Artist Alley lidt mere, da det er i samme bordområde.
Det var så lidt af mine tanker om SVS her op til connen. Måske får jeg skrevet et mere sammenhængende og fokuseret blogindlæg, når vi kommer tættere på, men nu må vi se. Jeg går også og funderer over, hvilker andre typer SVS-indlæg jeg kunne lave. Jeg har lavet tre interviews, men jeg overvejer, om jeg skal lave flere. Jeg har også tænkt på, om jeg skal se lidt tilbage på tidligere conner, men det ville måske være mere passende efter connen... Feedback omkring hvilken slags indlæg, I gerne vil læse, modtages gerne. ^^
Ingen kommentarer:
Send en kommentar