søndag den 5. juni 2011

Genki afholder DM i cosplay

I fredags blev det offentliggjort, så nu kan jeg godt tillade mig at kommentere på det. ^^ Genki vil næste år afholde DM i cosplay eller som de også kalder det "Danish Cosplay Championship" (DCC). Der vides ikke så meget om det endnu. Reglerne bliver også først offentliggjort den 7. august efter Genki 2011 er overstået. Der arbejdes stadig på forberedelserne. Jeg havde dog håbet på lidt mere officiel info nu her, da det begrænser lidt, hvad jeg kan skrive om det.

Jeg synes, at det er fint, at Genki nu også har en større cosplaykonkurrence, som de kan tilbyde deres deltagere at være med i. SVScon har jo kvalifikationen til EuroCosplay og J-Popcon har både den, WCS og ECG. Det kan godt være, at J-Popcon er Danmarks største con, men hos dem ville den nye konkurrence jo blot blive en mindre præmie blandt en masse andre. Hos Genki fremstår den større og vigtigere. Og ja, selvom der var ca. 750 deltagere til SVScon i år, så tror jeg, at vi bliver overgået af Genki til august.

Egentlig troede jeg, at der ville blive afholdt DM allerede i år, men efter at have nærlæst nyheden, opdagede jeg, at der stod "2012". Det giver folkene noget mere tid til at få regler osv. på plads, og det giver især cosplayerne meget mere tid til at forberede sig. 2 måneders varsel havde været lidt kort tid, og det ville endda nok være blevet mindre, da reglerne jo også skal laves.

Tillykke til Genki med at have DM i cosplay. Så må vi se, hvor det bærer hen...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar