I år skulle der ikke belønning i form af rød saft til at få check-in til at køre. ^^ Der var blevet udarbejdet en ny plan for opstillingen af check-in og systemet kørte uden problemer i år. Det var faktisk så effektivt, at der ca. kom 200 personer igennem i timen! Nogle stod kun i kø i 7 min. og andre op til 20 min. Jeg tror, det afhang af, hvornår man ankom. Flowet kom meget i bølger grundet bybusserne, tror jeg. Alle frie gopherkræfter blev også sat ind til at afvikle check-in så hurtigt og effektivt som muligt. Da der nok kun var dukket 1/3 af gopherne op, inden vi startede check-in, blev der kørt lidt rovdrift på dem, der var ankommet. XD
Fra ca. 17.45 havde jeg en meget tætpakket tidsplan. Inden kl. 18 skulle Stine ankomme, og jeg skulle instruere hende i Artist Alley og Initiativ boderne. 18.15 skulle jeg snakke med TV/MIDT-VEST og optage et kort indslag på 1,5 min. Kl. 18.30 var det tid til lidt hurtig aftensmad, hvorefter jeg skulle skynde mig tilbage til Multihallen, lære lydsystemet at kende og så afholde Velkomst kl. 19. Der opdagede jeg desværre, at jeg havde glemt at få den video, jeg havde lavet, med over på den bærbare. Doh! Så Velkomsten blev lidt kortere og lidt mere triviel end tiltænkt. ^^;
TV/MIDT-VEST ville gerne lave en halv times direkte udsendelse fra os kl. 20.00-20.30. Vi var overrasket over, at de ville gøre så meget ud af det, men det var også fedt. Normalt fungerer jeg som vært for Freestyle, men da det lå samtidig med indslaget og TV/MIDT-VEST gerne ville tale med mig, snakkede Morten og jeg med TAT omkring at afholde Freestyle. Han sagde ja, og han klarede det skam også fint - og det var kun første gang, at han blev smidt ud til hajerne til SVScon 2012...
I TV/MIDT-VESTs indslag til deres programserie Frisk Fredag talte de med mig 3 gange, Morten, sidste års EuroCosplay repræsentant Anne og halbestyreren Kai. Jeg forsøgte, at sætte videoen ind her, men den er for bred, så I får et link i stedet for. ^^ Generelt vil jeg sige, at det blev et ret godt indslag.
For at vende tilbage til Freestyle, der blev lidt kaos omkring det, da TAT var kommet til at give folk det forkerte telefonnummer til smsafstemningen. Han udviste dog ansvar og initiativ, da han selv fik løst problemet og skaffet resultatet fra afstemningen, og der blev kåret en vinder. Efter Freestyle kom der rigtig gang i de forskellige events til connen. Der var Auktion, som vi måtte forlænge med 2 timer, da der var blevet tilmeldt så mange ting. Der var også Orienteringsløb, hvor der i starten mødte meget få op, men til sidst fik vi da skrabet folk sammen til de 6 hold, vi gerne ville have. Desværre startede eventet derfor forsinket.
Efter Orienteringsløb havde jeg Musikquiz. Modsat sidste år, kom der en god sjat deltagere og tilskuere. Jeg tror det hjalp, at den ikke startede samtidig med Auktionen i år. Alle tre runder blev fyldt ud med nye deltagere. Det bedste øjeblik i quizzen var, da jeg satte en OP til Code Geass på. Alle 7 deltagere sad og var totalt blanke, imens nærmest hele publikum sad og rockede/sang med. Jeg gav da også publikum lov til at sige svaret i kor, da ingen af rundens deltagere kunne gætte det.
Musikquiz var mit personligt sidste programpunkt fredag aften. Jeg tog et kig ind i biografen, og den var faktisk godt fyldt med folk. Vi havde fået en sponsoraftale med Crunchyroll i hus, så vi kunne vise alle deres anime, som er tilgængeligt i Danmark. *like* Min fornemmelse siger mig, at natbiografen blev brugt godt i år, selvom den måske ikke fulgte programmet helt. Werewolves var hvis også populært blandt natteravnene som altid.
Jeg derimod smuttede i seng "allerede" kl. 00.30-01.00 - og hvor var jeg glad for, at jeg havde redt alle fire senge på Danhostel om eftermiddagen, da jeg var ovre og skifte tøj.
Jeg ved ikke helt om Del 3 vil dække hele lørdag eller om dagen bliver delt op i mindre bidder. Det ser jeg til, når jeg begynder at skrive Del 3. ^^;

MORE - I demand more!
SvarSlet