Jeg har valgt at dele lørdag op i 2 indlæg, da forløbet jeg har skrevet om indtil aften allerede fylder godt.
Lørdag vågnede jeg op forholdsvis udhvilet, hoppede i bad og hen for at spise morgenmad. Da jeg jo spiste på Danhostel ved jeg ikke, hvordan morgenmadstilbuddet forløb, men jeg fornemmer, at der var mange gode ting i buffeten - i hvert fald hvis det mindede om det vi fik fredag morgen fra cafeteriet. Næste år sørger vi nok for, at der er billeder af maden, så folk kan se, hvad det er, inden de skal melde sig til og betale. Der var nogle, som mente, at 45 kr. var for dyrt - men der var alligevel adskillige gange, hvor cafeteriet solgte to müslibarer og en Cocio til 40 kr. til morgenmad. XD
Inden jeg gik ned til receptionen i Multihallen, tog jeg lige en runde forbi de to eventrum. Speed Meeting kørte for fuld tryk, og jeg tror, at det skal ind i et større lokale næste år. I Eventrum 1 skulle der være In-character Hetalia panel, som Stine hjalp i gang. Mit eget første event var Gæt et klip. Der dukkede desværre ikke helt så mange op, som jeg havde håbet på. Kl. 11 stod den på Holdquiz. Vi fik nemt fyldt første runde med 10 hold. Det var dog sværere i anden runde, hvor der først kun var 4 hold, men Stine og en anden deltager gik ud og samlede folk, så vi endte med 8 nye hold i runde 2.
Midt i quizzen, kom Morten og annoncerede, at han uddelte tribunebilletter til SVScosplayshow. Der var lavet 125 billetter, som man kunne hente en af, hvis man ville sidde oppe på tribunen. De kostede ikke ekstra. Vi valgte at benytte et billetsystem for at undgå, at folk stillede sig i kø til tribunen og så ikke kunne få en plads deroppe, hvilket skete sidste år. Annonceringen af tribunebilletter, skal dog gøres bedre næste år.
Derefter var det tid til noget meget hurtigt frokost, inden jeg skulle afholde panel. Jeg fik spist en halv pita med kylling - og der var rigtige kyllingestykker i! Maden havde godt nok fået et kvalitetsløft i forhold til sidste år takket være den nye bestyrer af cafeteriet.
Der mødte desværre ikke så mange tilskuere op til panelet om det danske fanmiljø, og vi var desværre også kommet til at placere lydfolkenes ankomst samtidig med, så Morten kunne ikke være der som repræsentant for HAF og SVScon hele tiden. Jeg manglede også en anden af mine paneldeltagere nemlig en fra København's Anime Forening, hvilket jeg først fandt ud af til selve panelet.... Panelet kørte dog fint alligevel.
Efter panelet var det fluks videre til Go Fetch. Jeg havde regnet med flere hold, men det skyldtes måske, at eventet var rykket ind i den nye Eventsal, som mange ikke lige havde fundet ind til endnu. Apropos eventsalen, så skulle der have været Lolita Loppemarked derinde, men de byttede med Brony panelet og kom ind i Fan event området i stedet. Det var helt fint med mig og faktisk også lidt cool, at folk selv kunne finde ud af at bytte rundt og hjælpe hinanden på den måde.
Da jeg som I kan læse, havde en del events, som jeg selv skulle afholde, missede jeg resten af programmet, og jeg ved faktisk ikke så meget om, hvordan de andre events forløb (eventteamet har ikke afholdt evalueringsmøde endnu). Et event jeg gerne ville have set var Chopstick Champion. Jeg missede også Plushie rageri ("rageri" udtales på dansk - kommer af "at rage"), selvom jeg på nuværende tidspunkt ikke kan huske, hvad jeg lavede på det tidspunkt, men jeg havde ikke event. XD Gad vide om det var der, jeg var på præmieshopping med Juliane...? Jeg fik heldigvis set lidt af Tegn og gæt, men det var ret begrænset. Det samme gjaldt Style pose off, som dog så ud til at ekstremt populært, eventsalen var i hvert fald godt fyldt.
I næste del kan I læse om SVScosplayshow og resten af lørdag.
P.S. Jeg ved godt, at jeg endnu ikke har nævnt infocomputerne og komplikationerne med dem, men det skal nok komme med senere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar