Så er der kun en måned til Genki åbner dørene. For mig er der dog en måned og en dag, da jeg ikke regner med at være der hele connen men kun lørdag. Jeg har kun deltaget i Genki en gang før, og det var dengang connen stadig befandt sig i Valby Kulturhus, så jeg er spændt på at se, hvordan det er og være i Roskilde Kongres & Idrætscenter. Sidst jeg var til Genki var i 2010. Det var skam meget hyggeligt, men mest fordi jeg fulgtes med nogle gode venner. Connen gik mest med at hænge ud med venner, se cosplayshow og spille Ticket to Ride. Jeg var ret skuffet over de quizzer jeg deltog i, men den ene var også en test, for at se om konceptet kunne fungere... men stadig. Det var en dyr tur med transport, broafgift, entre, mad osv. - især når
jeg egentligt fandt underholdningsværdien på samme niveau som Kita
Træf... Det er skam sjovt og hyggeligt at være til Kita Træf, men når
jeg rejser til con, forventer jeg lidt mere. Så baseret på mit indtryk fra 2010, har jeg valgt kun at gøre det til en endagstur i år kombineret med Japan festival om søndagen.
Der er endnu ikke noget program oppe, men der er listet rigtig mange events. En del af dem aktiverer deltagerne, hvilket både er sjovt at være med til og se på. Der er for mange til, at jeg vil give mig til at kommentere på dem, og for mange til at liste dem her. Det er også svært at gætte præcis, hvad nogle af dem går ud på eller hvordan de vil foregå. Læs selv om events på Genkis hjemmeside. Man vil dog umuligt kunne nå dem alle, så når programmet engang kommer op, må man give sig til at prioritere. Min 1. prioritet hedder cosplayshowet - det samme gælder nok 85 % af de andre deltagere. XD
Genki byder i år velkommen til en række danske og udenlandske gæster i form af Kohei Tanaka, Humon skaberen af Scandinavia and the World og to popgrupper. Cosplaydommerne står også listet under gæster, men jeg ved ikke om de får anden funktion også, da de ikke er nævnt i nogen af events'ne. For mig er den mest interessante gæst Kohei Tanaka, så må vi se, hvilken dag han skal give koncert.
Sidste år kom der hvis 1500 deltagere til Genki. Jeg kunne godt forestille mig, at det stiger i år. Dels fordi SVScon oplevede en stigning, og dels fordi der ikke er nogen J-Popcon før næste år. Så mange vil nok tænke, at de virkelig skal med til Genki, for ellers kan de først komme til con næste år engang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar