mandag den 14. januar 2013

To typer anime anmeldelser

Jeg havde håbet, at der ville komme lidt mere respons på mit forrige blogindlæg. Så nu får Zephyer og Marianne altså bare mere at sige. :p Jeg har besluttet, at jeg vil lave to typer blogindlæg, når jeg (gen)ser og anmelder en anime serie. 

1. type
Denne vil dække de første 3-5 episoder alt afhængig af længden på serien og handlingen i starten. Blogindlægget vil henvende sig til folk, der endnu ikke kender serien, så de kan vurdere om, det er noget de gider se. Jeg vil komme med kommentarer omkring handlingen og personerne i de episoder, jeg dækker, men jeg vil undgå store spoilers. Blogindlægget vil også indeholde generel info om serien som f.eks. genrer, studie og udgivelsesår ligesom mine almindelige anmeldelser har gjort. Efter forslag fra Zephyer vil jeg også forsøge at inkludere "Mit bud på seriens målgruppe" og "Du vil kunne lide denne serie hvis du kunne lide X og Y".
 
2. type
Dette vil egentlig være en normal anmeldelse af serien, som henvender sig til folk, der har set den færdig (eller ikke har noget imod spoilers). Jeg vil komme omkring de områder, som jeg finder vigtigst - det kan være musikken, plothuller, stemningen eller noget helt fjerde. Jeg vil også gentage den generelle info om serien, da der kommer til at være nogle blogindlæg imellem, at jeg udgiver disse to typer blogindlæg. 
 
Jeg har besluttet mig for, at jeg ikke vil bruge det her til at skrive om serier, jeg tror, at de fleste kender i dag. I stedet vil jeg vælge serier ud, som er mindre kendte og måske oversete. Det vil dog alt sammen være serier, som jeg på en eller anden måde holder af. Jeg skal dog nok forsøge at skrue ned for mit fangirl mode, når jeg skriver anmeldelserne, så det bliver læseligt og brugbart. XD
I løbet af de sidste par år, er det også gået op for mig, at den nuværende yngre fanskare (dem under 20) stort set kun ser nyt anime og kun kender til det nye. Så jeg overvejer også at hive for mig "gamle kendinge" som Full Metal Panic! og My-HiME frem, som åbenbart bare fremkalder et spørgsmålstegn hos flere yngre fans i dag... XD Ja, jeg ved godt, at der er flere 70'er, 80'er og 90'er klassikere, som jeg stadig ikke selv har set, men jeg kender dem da i det mindste af navn.

Nu er spørgsmålet så bare, hvilken serie der skal være den første. ^^ Umiddelbart overvejer jeg X TV og Toward the Terra.

1 kommentar: