onsdag den 2. januar 2013

Januars events

Da jeg først begyndte på oversigten, så det lidt småt ud med events her i januar. På den anden side har folk måske heller ikke så mange penge til overs til at tage af sted. Desuden er der jo stadig de arrangementer, som afholdes fast.
MangaZone i Aalborg mødes hver mandag.
Taiyotaku i Viborg mødes hver anden torsdag.
Otaku Batsu Aarhus (OBAA) i Århus mødes den anden lørdag i hver måned.
Anime i Odense (AIO) i Odense mødes hver fredag.

Lørdag den 5. januar: KAF/AniManga - julefrokost
Sted: Kraftwerket, Valgårdsvej 2, 2500 Valby
Pris: 150 kr. (125 kr. for KAF-medlemmer)
KAF står for København's Anime Forening. Arrangementet er julefrokost samt after party. Aftenen byder også på pakkeleg arrangeret af KAF. Tilmelding skal ske via KAF på dette link. Husk at læse reglerne for arrangementet igennem.

Fredag den 11. -søndag den 13. januar: Anime Higashi Weekend Event 1.1
Sted: Langå skole, Gydevej 3, 8870 Langå
Pris: 50 kr. (Billet købes via Billetto.)
Der er ikke særlig meget info at finde om, hvad der skal ske til dette event... men mon ikke det bliver noget hygge med anime, manga og gaming. Der er mulighed for at overnatte, hvis man medbringer sovegrej.

Lørdag den 19. januar: Cosplay Walk Kolding!
Mødested: Kolding banegård kl. 12
Klassisk cosplay walk - eller walk er måske så meget sagt, i dette tilfælde lyder det nemlig bare som en tur i parken.

Søndag den 20. januar: Odense City Championship
Sted: Ejerslykkeskolen, Rødsgårdsvej 164, 5230 Odense
Pris: 30 kr.
PokéMon turnering arrangeret af Pokemon Liga Danmark. Der er registrering fra kl. 9-10. 

Fredag den 25. - søndag den 27. januar: Chibi Gaffa Event 8 / Generalforsamling
Sted: Campus Djursland
Pris: Medlemsskab af Chibi Gaffa koster 100 kr. Prøvemedlemsskab koster 25 kr., men det er gratis at deltage første gang.
Der afholdes Chibi Gaffa generalforsamling, hvor der vil blive set tilbage på det forgangne år. Der skal også vælges en ny bestyrelse. Det er muligt at overnatte, hvis man selv medbringer sovegrej. Det kræver bare, at man tilmelder sig ved at sende en mail til ChibiGaffa@earthgame.dk senest den 23. januar. KōyōCon afholder desuden også generalforsamling for at starte den forening, som skal stå bag connen.

Lørdag den 26. januar: Allerød City
Sted: Allerød Biblioteker, Skovensvej 4, 3450 Allerød
Pris: 30 kr.
PokéMon turnering arrangeret af Pokemon Liga Danmark. Arrangementet starter kl. 10 og slutter kl. 17.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar