For tiden føler jeg mig lidt bagefter. I lørdags flyttede Morten og jeg i det hus, vi har købt. Flytningen har fyldt en del de sidste uger, og der kommer til at gå et stykke tid med at komme på plads. De få fritimer, jeg har, bliver brugt på at spille Ni no Kuni - som jeg også laver et blogindlæg om på et tidspunkt. Så der er ikke så meget tid til anime, fanmiljøet og bloggen for tiden. F.eks. har jeg kun skimmet det nye DKos, hvor der ellers ser ud til at være en masse spændende artikler.
Så for at bloggen ikke skal ligge helt død, kommer jeg her med et blandet indlæg om lidt af hvert.
Kino har nu sat to biografer på, som vil vise Hjertets hvisken. Det er Grand teatret i København samt Værløse bio. Paradis Bio i Århus har dog også filmen på plakaten, så jeg forestiller mig, at den også har sneget sig ind i andre mindre mere "kulturelle" biografer.
Jeg har som tidligere nævnt sendt et interview af sted til Allan og Geekcore, men jeg har endnu ikke fået svar tilbage. Geekcore har i mellemtiden indgået samarbejde med Genki (surprise). Så det bliver nogle hårde uger til efteråret for den gruppe. Genki foregår nemlig i uge 35 og Geekcore i uge 42, så der bliver kun 6 ugers "pusterum".
Den 21-23. juni kan man komme til Asiatisk Kultur Festival i Karolinelund i Aalborg. Festivalen ser ud til at favne bredt over de østasiatiske lande. Det er hvis ikke rigtig så meget popkultur, men har man en generel interesse i Østasien, kunne det måske være et besøg værd. Jeg har kun taget et forholdsvis overfladisk kig på festivalen.
KōyōCon søger medlemmer til deres eventteam. Opslaget er ret kort, og der virker ikke umiddelbart til at være de store krav. Så har man lyst, er det bare at skrive en mail. Der står ikke rigtig noget om, hvad man skal skrive i mailen. I første omgang vil de måske bare have kontakt til interesserede personer.
I sidste weekend var der Copenhagen Comics. Hvis jeg havde tid ville jeg rigtig gerne have lavet et interview med en, der besøgte festivalen. Så nu nøjes jeg med at opfordre jer læsere til at skrive en kommentar omkring jeres oplevelser, hvis I var af sted. ^^;
I sidste weekend var der Copenhagen Comics. Hvis jeg havde tid ville jeg rigtig gerne have lavet et interview med en, der besøgte festivalen. Så nu nøjes jeg med at opfordre jer læsere til at skrive en kommentar omkring jeres oplevelser, hvis I var af sted. ^^;
Jeg vil da lige skrive en kommentar omkring Copenhagen Comics, når du nu beder om det og jeg faktisk var der begge dage. Comics er et meget anderledes arrangement end de sædvanlige conner i vores miljø - i udgangspunktet minder det mest om en bogmesse, dog betydeligt mindre kommercielt og larmende end f.eks. Bogforum. Overlappet med mangamiljøet er minimalt - i år begrænset til Genkis bod, 2-3 forhandlere og omkring 10 mennesker fra miljøet - men hvis man som jeg har en interesse i tegneserier generelt, kan det absolut anbefales. Første gang jeg var til Copenhagen Comics forventede jeg noget i retning af amerikanske generelt-nørdede comic-cons, men det var en misforståelse - Copenhagen Comics er ikke en popkulturfestival men specifikt en /tegneseriefestival/, og i modsætning til i vores miljø spiller film, tv og spil kun en meget lille rolle. En anden interessant ting er at publikummet er meget ældre end vores - jeg vil skyde på at den gennemsnitlige deltager er omkring de 30, selvom der både er ældre og yngre folk. At de kan tiltrække et ældre publikum tror jeg skyldes de internationale gæster de tiltrækker, men også det at der er rigtig mange interessante paneler og foredrag for voksne. Hver gang jeg er på Comics bruger jeg mange timer på dem, og de er næsten altid interessante og tankevækkende. I år så jeg f.eks. et panel om tegneserieanalyse, et foredrag om den akademiske debat om definitionen på en tegneserie og en debat om, hvad vi egentlig skal med Superman. Den slags kan virke lidt langhåret, men når det er udført af kompetente folk er det faktisk rigtig spændende. Jeg ville ønske at vi kunne have mere af den slags i vores miljø, for jeg tror det ville være med til at holde på de ældre deltagere hvis man udover Hetalia in-character-panel og 'byg din egen pokemon' også kunne se f.eks. en debat om meningen med End of Evangelion.
SvarSletMange tak for kommentaren. ^^ Sådan som du beskriver Comics er meget lig det indtryk, jeg havde af festivalen. Jeg troede dog, at manga fyldte en lille smule mere, da der jo var to japanske gæster, og at flere fra miljøet tog forbi festivalen.
SvarSlet