fredag den 17. januar 2014

Lånt på biblioteket: Akira

Titel: Akira
Læst: 19/19 bind på dansk
Genrer: sci.fi., action, drama,
Manga-ka: Katshuhiro Otomo
Japansk udgivelse: 1982-1990

Akira er en klassiker. Hvis du ikke allerede har læst den, er det bare med at komme i gang!

Der er faktisk mange forskellige elementer i Akira, men jeg skal forsøge at give jer en sammenhængende beskrivelse af serien. Vi befinder os i år 2038 - en verden efter 3. Verdenskrig. Serien følger bl.a. den 15-årige Kaneda, som er leder af en motorcykelbande. Hverdagen er præget af meningsløshed, alkohol og vold. En dag er et af medlemmerne (Tetsuo) ved at køre en lille dreng, der ligner en gammel mand, ned. Han styrter imidlertid i stedet på sin motorcykel og bliver så taget med til et hemmeligt laboratorium, hvor der forskes i psykiske kræfter. Tetsuo bliver udsat for forskellige eksperimenter og udvikler sig til at være historiens antagonist.
Så hvorfor hedder serien Akira, når de to hovedpersoner hedder Kaneda og Tetsuo...? Akira er et stort omdrejningspunkt i historien og plottet. Hans eksistens og hans kræfter spiller en stor rolle. Hvordan og hvorledes vil jeg ikke afsløre her. I "kampen om Akira" er både militæret, en undergrundsgruppe og en semi-religiøs gruppe også involveret.

Jeg læste Akira, da jeg gik i gymnasiet og jævnligt smuttede forbi biblioteket på vej hjem. I første omgang lånte jeg de fire første bind. De fik lov til at ligge rigtig længe, for af en eller anden grund havde jeg ret svært ved at komme i gang. Jeg frygtede nok lidt, at den ikke ville falde helt i min smag, da jeg ikke tilhører målgruppen, men det var jo sådan en serie, som man BØR læse. Da jeg så endelig kom i gang, slugte jeg alle fire bind lynhurtigt, og selvom de vejede og det var besværligt, når man skulle med bus hjem, blev de næste bind lånt i større klaser. Jeg kunne simpelthen ikke få fingre i næste bind hurtigt nok! Jeg blev fuldstændig opslugt af serien.

Langt de fleste personer i Akira er egentlig ret usympatiske, men spillet og relationerne imellem dem er interessante. Det der fangede mig var dog især universet og historien. Akira ER virkelig sådan en manga, som man bør læse. Akira henvender sig til yngre mænd, men som sagt blev jeg som 17-18-årig pige også fanget af den. Man vil kunne lide serien, hvis man er til dystopiske universer, in-your-face no-nonsense personligheder og en velskrevet historie.

Akira blev lånt på dansk på biblioteket, og er en af de få manga til et ældre publikum, som flere biblioteker ligger inde med. Så den behøver man højst sandsynligt ikke bestille hjem. Den findes enten i voksen eller ungdomsafdelingen for tegneserier. Da Akira skulle udgives i vesten, valgte man at ændre læseretning og farvelægge siderne. Det var noget af et arbejde, for siderne blev nemlig ikke bare spejlvendt, fordi det i visse tilfælde ville sende de forkerte signaler. F.eks. knappes jakker med en bestemt side øverst i Japan. Det bringer ulykke at gøre det omvendt, fordi det er den måde, det gøres til begravelser. Så den slags skulle rettes til. Farvelægningen gjorde også, at prisen for et bind af Akira er noget pebret. Tykkelsen på et dansk bind er nok 1/3 del af en normal manga, men da den udkom kostede den vist ca. 130 kr. eller deromkring. I dag kan man dog få den til 50 kr. per bind hos Faraos Cigarer. Man kan også være heldig at finde nogle bind i nogenlunde stand til 5-10 kr. i bibliotekernes bogudsalg.

I 1988 udkom der en Akira animefilm. Den var med til at åbne mange døre for anime i vesten, men personligt synes jeg kun, at den er middelmådig sammenlignet med mangaen. Så jeg vil egentlig anbefale, at man lader være med at se filmen og i stedet læser mangaen, for den er virkelig SÅ meget bedre. Der mangler så meget historie i filmen - og personer!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar