Velkommen til Tilbage til barndommen som er mit nye tiltag her på bloggen. Jeg fik idéen, efter jeg havde skrevet indlægget om Sailor Moon Crystal. Disse indlæg vil handle om anime, der bringer nostalgifølelsen frem i mig, fordi jeg så dem, da jeg voksede op. Det er også en måde, hvorpå jeg kan lave nogle lidt anderledes personlige indlæg, som stadig er relevante for bloggen. Der vil ikke være en bestemt struktur i disse indlæg. Jeg vil bare fortælle, hvad der nu lige falder mig ind i forbindelse med en given anime. Det kan være noget om, hvordan jeg faldt over den, hvorfor jeg godt kunne lide den eller hvis den har haft en lidt større betydning for mig. Jeg får nok også nogle nye idéer til, hvad jeg ellers kan skrive om, når jeg først er kommet i gang med indlæggene. Hvis det er til, kan det også være, at jeg vil forsøge at inkludere et videoklip fra den anime, jeg taler om, da det kan være, at nogle af jer læsere, kan genkende den ved et gensyn. I må endelig gerne kommentere på disse indlæg og dele jeres egne minder omkring den pågældende anime. Jeg forestiller mig, at længden af indlæggene vil variere en del. Indlæggene vil kun omfatte anime, da jeg først begyndte at læse manga, da jeg var en 16-17 år.
Jeg skal lige have valgt hvilken anime, jeg vil starte med, og så kommer det første rigtige indlæg i Tilbage til barndommen. ^^ Jeg håber, at I er friske på at omhylle jer i nostalgiens tåge og mindes nogle gamle anime - ja, jeg ved godt, at der sikkert er nogle af jer læsere derude, som er både ældre og yngre end mig og derfor ikke helt vil opleve samme nostalgifølelse. :p

Ingen kommentarer:
Send en kommentar