Vi bliver ved sportsanime her i Tilbage til barndommen, omend vi bevæger os over i en anden sportsgren nemlig fodbold (hvilket vel egentlig er meget passende i disse VM-dage). Den mest kendte fodboldanime er nok Captain Tsubasa, men når jeg tænker tilbage på en fodboldanime, er det Kickers, som kommer frem på lystavlen. I Kickers følger man drengen Gregor, som er virkelig god til fodbold. Han er lige flyttet til et nyt sted og vil gerne med på skolens fodboldhold, som dog er ret ringe. Gregor formår i samarbejde med målmanden Mario at få samlet holdet. Man følger således deres træning, kampe og almindelige hverdag. Nemesisen er holdet med det fantastiske navn på tysk ”Die roten Teufeln”, som betyder ”De røde djævle”. De er anført af Victor, hvis lillesøster Gregor naturligvis bliver lun på – dog uden at vide hvem hun er.
Jeg husker faktisk ikke, hvilken kanal jeg så Kickers på. Noget siger mig, at jeg så den i weekenden, hvilket må betyde, at det har været TM3, men på den anden side, mener jeg også at kunne huske et RTL2-lignende logo oppe i højre hjørne... Da jeg så søgte efter OP'en på Youtube kunne jeg se, at jeg huskede forkert. ^^; Logoet i højre hjørne forneden ligner godt nok det, der var på børneprogrammerne på RTL2, men oppe i venstre hjørne står der et logo med et 5-tal... XD
Jeg kan egentlig ikke rigtig huske, hvad der fangede mig ved Kickers. Måske syntes mit 8-årige jeg, at Gregor var lidt sød og Victor lidt bad boy. Fodbold har aldrig sagt mig det store. Jeg synes, at det er ret kedeligt at se på i tv, fordi man er så langt fra banen og spillerne. Jeg ved godt, at det egentlig går ret hurtigt nede på banen, men fra kameraets vinkel ser det altså ud til at gå langsomt. I anime kommer man helt tæt på og følger spillerne nøje i deres bevægelser. Jeg tror, at det var med til at øge min interesse. Noget af det, jeg rigtig godt kunne lide ved Kickers, var, at man fulgte et ”taberhold”. De startede fra bunden, og de taber kampe ind imellem, hvilket gjorde det spændende at se en kamp, fordi vinderen ikke var givet på forhånd, som jeg nogle gange føler, det er i sportsanime. Holdet havde også flere atypiske spillere som f.eks. den store Sasha, der mest blev brugt til at lave indkast, fordi han kunne kaste så langt, men var meget langsom på banen. Der var også en god dynamik imellem personerne.
Kickers er dog tydeligvis lavet til børn, og jeg ville på ingen måde anbefale nogen, der ikke er vokset op med serien, at se den. XD Tegnestilen er også meget anderledes end i nutidens anime.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar