søndag den 29. juni 2014

Det sker i fanmiljøet: 2. halvår

Her i indlægget har jeg lagt fokus på de større arrangementer. Der afholdes naturligvis også jævnligt mindre møder og træf rundt omkring i landet hos de forskellige foreninger. Der popper også cosplay walks op forskellige steder i landet, hvor det gælder om at kende de rigtige folk på Facebook for at opdage dem. Hvis du kender til at større arrangement i Danmark, som jeg har overset, så smid endelig en kommentar med lidt info om det og evt. et link, hvor man kan læse mere.


Hvornår: 1.-3. august
Hvor: Farum Arena
Hvor meget: 320 kr. + 10 i gebyr (derudover tilbydes også andre billettyper) 
Genki er en animecon, som fokuserer på anime, manga, cosplay og andre dele af japansk populærkultur – dog virker det også til, at der sniger sig en del Internet- og generel nørdkultur ind. Til Genki kan man kvalificere sig til Nordic Cosplay Championship (NCC) gennem Genkis Craftmanship Competition. Deruover byder Genki på events som Anime Dating Game Adventure edition, Kamehamehaaaa, Mafia og Once Upon a Genki.

Hvornår: 22.-24. august
Hvor: Valby Kulturhus
Københavns Anime Forening byder indenfor til træf nr. 6. Programmet indeholder bl.a. følgende events: Speed Meeting, Who's that Pokémon?, Let's Play Horror Games, Improviseret Cosplay og Maid Cafe. Til træffet vil der også være forskellige rum så som gameroom, photo shoot room samt bræt- og kortspilsrum. 

Hvornår: 27. + 28. september
Hvor: Danmarks Industrimuseum i Horsens
Hvor meget: Børn til og med 17 år har gratis adgang. Voksne 18-64 år koster 60 kr. Voksne over 65 koster 40 kr. 
Festivalen finder sted sammen med Danmarks største tegneserieudstilling, som denne gang har temaet ”Danske Tegnere Gennem 100 år”. Art Bubble satser på igen at blive Danmarks hyggeligste tegneseriefestival. Festivalen får bl.a. besøg af Mike Collins (har arbejdet på f.eks. Batman, Spider-Man, X-Men og Dr. Who tegneserier), Peter Madsen (Valhalla), Stine Spedsbjerg (stinestregen.dk og ny formand for Danske Tegneserieråd) og Marco Rota (Anders And & CO).

Hvornår: 3.-5. oktober
Hvor: Huset i Aalborg
Hvor meget: 100 kr. for et års medlemsskab eller 50 kr. for første arrangement. + 50 kr. for et måltid i Husets kantine
Kita Træf samler anime- og mangafans – primært fra det nordjyske. Træffet byder sædvanligvis på bl.a. Fredagsquiz, Holdquiz, Lydquiz, Kita by Night, Fællesbillede og diverse spilkonkurrencer. Træffet har desuden et temarum, hvis indhold skifter fra gang til gang. Der plejer også at være mulighed for at købe japansk slik og drikkevarer i receptionen.

Hvornår: 17.-19. oktober
Hvor: Valby Kulturhus og Kraftwerket 
Hvor meget: 250 kr. + 10 kr. i gebyr (derudover tilbydes også andre billettyper) 
Geekcore forener en masse forskellige subkulturer i ét arrangement heriblandt sci.fi., rollespil, tegneserier, cosplay, animation og brætspil. Der vil bl.a. være nogle særlige cosplaygæster. Geekcore får også besøg af ingen mindre end Jakob Stegelmann. Derudover byder Geekcore f.eks. på panelet Cosplay on a budget, Mario Kart Nintendo 64 turnering og diverse wokshops.

Hvornår: 7.-9. november
Hvor: Nørrevangskolen i Randers
Hvor meget: 200-250 kr.
KōyōCon præsenterer muligheden for at komme til en mindre con med et maks. på 400 deltagere. Man kan bl.a. deltage i eller se Retro Cosplayshow, hvor reglerne er mere afslappede. Connen skulle også byde på events, hvor der skulle være god mulighed for at lære nye mennesker at kende. Indtil videre er der dog ikke annonceret nogen konkrete events.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar