Titel: Kaguya-hime no Monogatari
Spilletid: 2 t. 17 min.
Genrer: drama, fantasy
Instruktør: Isao Takehata
Studie: Studio Ghibli
Japansk premiere: 2013
Dansk premiere: 2015
Søndag formiddag til J-Popcon lagde jeg vejen forbi Grand Teatret til forpremiere på Fortællingen om prinsesse Kaguya. Jeg var rigtig glad for, at J-Popcon havde fået denne aftale i stand, da jeg nok ellers ikke ville have haft lejlighed til at se filmen i biografen. Filmen blev vist på japansk med danske undertekster.
Når de fleste hører navnet Studio Ghibli, tænker de sikkert: Hayao Miyazaki, men Ghibli har også en anden stor instruktør nemlig Isao Takehata, som faktisk har været lidt af en læremester for Miyazaki. Takehata er nok mest kendt for Grave of the Fireflies og Pom Poko - to film i hver sin boldgade, og med Kaguya-hime bevæger han sig også ud i noget nyt - især stilmæssigt.
Kaguya-hime er baseret på det japanske folkeeventyr Taketori Monogatari / The Tale of the Bamboo Cutter. Historien er således ret kendt i Japan, men der er nok ikke så mange her i vesten, der kender den. Personligt vidste jeg, at det var noget med en mand, der en dag finder en pige inde i en bambus, og at pigen er en del af månefolket.
Man kan dele filmens historie op i tre dele. Resten af anmeldelsen indeholder, hvad nogle vil betegne som spoilere omkring historien. I "den første" lever Kaguya fattigt men lykkeligt i bjergene sammen med sine forældre. Hun har det sjovt sammen med de andre børn fra den nærliggende landsby. De leger sammen, samler svampe og andet mad i bjergene og går på rov i marker. Kaguyas far bestemmer dog, at familien skal flytte til hovedstaden, så Kaguya kan få sig et fornemt liv - et liv som er en prinsesse værdig. Faren finder nemlig en hel masse guld og mange smukke klæder i to andre bambusser, og han ser dette som et tegn fra guderne på, at han skal give Kaguya et andet liv - et finere og bedre liv.
I "anden del" forsøger faren og den ansatte lærerinde at få Kaguya til at tilpasse sig storbylivet med fine manérer og passende fornemme kvindelige sysler. Kaguya falder aldrig rigtig til, og hun søger hyppigt tilflugt i det lille hus med den lille have, som hendes mor har fået bygget i en krog af det store byhus. I byen går der mange historier om Kaguyas skønhed, så hun overdænges med tilbud om giftermål. Hun afviser dog alle tilbud - nogle ekstra kreativt. Til sidst vækker beretningerne om Kaguya endda kejserens interesse, og han aflægger hende et besøg. Idet han overraskende omfavner hende, ønsker Kaguya sig langt væk!
Det ønske opfanger hendes hjemland, og således begynder "tredje del", hvor Kaguya beder og beder for at få lov til at blive på Jorden som menneske, og hvor hendes far stædigt organiserer beskyttelse i form af krigere og barrikader.
Når man ser på filmens historie på denne måde, kan man kalde det for en "hjem-ude-hjem" opbygning. Ja, Kaguya er egentlig "ude" i første del, da hun er væk fra månen, men hun opfatter det lille hus og bjergene som sit hjem. Da hun så rejser til byen, tager hun væk fra sit hjem og kommer dermed "ud" i verdenen. Til sidst vender hun tilbage til sit oprindelige hjem på månen. Historien starter meget lykkeligt ud men ender faktisk ret tragisk - modsat mange andre eventyr, selvom den umiddelbart har samme opbygning.
Kaguya udvikler sig meget som person gennem hele filmen. Det er også primært fra hendes side, at vi ser historien. Kaguyas japanske stemme passer rigtig godt til hende, da hun virkelig formår at udtrykke Kaguyas følelser. Resten af personerne ændrer sig ikke helt vildt igennem filmen, men Kaguya gennemlever selvfølgelig også en ordentlig mængde omvæltninger - ikke bare med flytningen. Kaguya vokser nemlig ekstremt hurtigt, og på få år bliver hun faktisk en voksen kvinde.
Nogle vil nok sige, at hendes far er egoistisk, men jeg tror, han gør alt i den bedste mening - og så opfører han sig sikkert også, som traditionerne bød dengang - det gør alle personerne nok egentlig, bortset fra Kaguya.
Af bipersonerne kunne jeg bedst lide Kaguyas "hofdame", eller hvad man nu ville kalde hende. Hun var tegnet, så hun mindede lidt om en kat. Hun var nok ment som et lille comic relief. Jeg fandt hende da også sjov, men hun virkede også til at holde af Kaguya. Jeg kunne især godt lide, da hun bragte Kaguya en sakuragren, fordi Kaguya ikke selv kunne gå udenfor, og da hun hentede børnene for at synge sangen til sidst i filmen. Hun var en finurlig pige.
Det, der mest springer i øjnene ved Kaguya-hime, er nok stilen. Den er markant anderledes i forhold til, hvad vi ellers ser i anime. Før jeg så filmen, havde jeg set klip, hvor stilen er virkelig overdrevet og udvisket - klip fra scenen, hvor Kaguya flygter fra byen - og jeg havde frygtet lidt, at stilen ville være på denne måde i hele filmen. Det var den heldigvis ikke, og dermed fik denne scene også en fantastisk effekt. Stilen i filmen henleder mine tanker på kultegninger og vandfarver. Der er noget smukt og gammeldags over stilen, som virkelig lader seeren føle historiens vingesus. Efter min mening passer stilen som fod i hose til historien og dens setting. Stilen fungerer, fordi historien foregår i en fjern (romantiseret?) fortid.
Overordnet set vil jeg sige, at Kaguya-hime er en god film, og ikke mindst har den en flot - eller måske nærmere charmerende - stil, som er meget gennemført. Jeg vil helt klart anbefale, at man som animefan udvider sin horisont og får set Kaguya-hime.
Spilletid: 2 t. 17 min.
Genrer: drama, fantasy
Instruktør: Isao Takehata
Studie: Studio Ghibli
Japansk premiere: 2013
Dansk premiere: 2015
Søndag formiddag til J-Popcon lagde jeg vejen forbi Grand Teatret til forpremiere på Fortællingen om prinsesse Kaguya. Jeg var rigtig glad for, at J-Popcon havde fået denne aftale i stand, da jeg nok ellers ikke ville have haft lejlighed til at se filmen i biografen. Filmen blev vist på japansk med danske undertekster.
Når de fleste hører navnet Studio Ghibli, tænker de sikkert: Hayao Miyazaki, men Ghibli har også en anden stor instruktør nemlig Isao Takehata, som faktisk har været lidt af en læremester for Miyazaki. Takehata er nok mest kendt for Grave of the Fireflies og Pom Poko - to film i hver sin boldgade, og med Kaguya-hime bevæger han sig også ud i noget nyt - især stilmæssigt.
Kaguya-hime er baseret på det japanske folkeeventyr Taketori Monogatari / The Tale of the Bamboo Cutter. Historien er således ret kendt i Japan, men der er nok ikke så mange her i vesten, der kender den. Personligt vidste jeg, at det var noget med en mand, der en dag finder en pige inde i en bambus, og at pigen er en del af månefolket.
Man kan dele filmens historie op i tre dele. Resten af anmeldelsen indeholder, hvad nogle vil betegne som spoilere omkring historien. I "den første" lever Kaguya fattigt men lykkeligt i bjergene sammen med sine forældre. Hun har det sjovt sammen med de andre børn fra den nærliggende landsby. De leger sammen, samler svampe og andet mad i bjergene og går på rov i marker. Kaguyas far bestemmer dog, at familien skal flytte til hovedstaden, så Kaguya kan få sig et fornemt liv - et liv som er en prinsesse værdig. Faren finder nemlig en hel masse guld og mange smukke klæder i to andre bambusser, og han ser dette som et tegn fra guderne på, at han skal give Kaguya et andet liv - et finere og bedre liv.
I "anden del" forsøger faren og den ansatte lærerinde at få Kaguya til at tilpasse sig storbylivet med fine manérer og passende fornemme kvindelige sysler. Kaguya falder aldrig rigtig til, og hun søger hyppigt tilflugt i det lille hus med den lille have, som hendes mor har fået bygget i en krog af det store byhus. I byen går der mange historier om Kaguyas skønhed, så hun overdænges med tilbud om giftermål. Hun afviser dog alle tilbud - nogle ekstra kreativt. Til sidst vækker beretningerne om Kaguya endda kejserens interesse, og han aflægger hende et besøg. Idet han overraskende omfavner hende, ønsker Kaguya sig langt væk!
Det ønske opfanger hendes hjemland, og således begynder "tredje del", hvor Kaguya beder og beder for at få lov til at blive på Jorden som menneske, og hvor hendes far stædigt organiserer beskyttelse i form af krigere og barrikader.
Når man ser på filmens historie på denne måde, kan man kalde det for en "hjem-ude-hjem" opbygning. Ja, Kaguya er egentlig "ude" i første del, da hun er væk fra månen, men hun opfatter det lille hus og bjergene som sit hjem. Da hun så rejser til byen, tager hun væk fra sit hjem og kommer dermed "ud" i verdenen. Til sidst vender hun tilbage til sit oprindelige hjem på månen. Historien starter meget lykkeligt ud men ender faktisk ret tragisk - modsat mange andre eventyr, selvom den umiddelbart har samme opbygning.
Kaguya udvikler sig meget som person gennem hele filmen. Det er også primært fra hendes side, at vi ser historien. Kaguyas japanske stemme passer rigtig godt til hende, da hun virkelig formår at udtrykke Kaguyas følelser. Resten af personerne ændrer sig ikke helt vildt igennem filmen, men Kaguya gennemlever selvfølgelig også en ordentlig mængde omvæltninger - ikke bare med flytningen. Kaguya vokser nemlig ekstremt hurtigt, og på få år bliver hun faktisk en voksen kvinde.
Nogle vil nok sige, at hendes far er egoistisk, men jeg tror, han gør alt i den bedste mening - og så opfører han sig sikkert også, som traditionerne bød dengang - det gør alle personerne nok egentlig, bortset fra Kaguya.
Af bipersonerne kunne jeg bedst lide Kaguyas "hofdame", eller hvad man nu ville kalde hende. Hun var tegnet, så hun mindede lidt om en kat. Hun var nok ment som et lille comic relief. Jeg fandt hende da også sjov, men hun virkede også til at holde af Kaguya. Jeg kunne især godt lide, da hun bragte Kaguya en sakuragren, fordi Kaguya ikke selv kunne gå udenfor, og da hun hentede børnene for at synge sangen til sidst i filmen. Hun var en finurlig pige.
Det, der mest springer i øjnene ved Kaguya-hime, er nok stilen. Den er markant anderledes i forhold til, hvad vi ellers ser i anime. Før jeg så filmen, havde jeg set klip, hvor stilen er virkelig overdrevet og udvisket - klip fra scenen, hvor Kaguya flygter fra byen - og jeg havde frygtet lidt, at stilen ville være på denne måde i hele filmen. Det var den heldigvis ikke, og dermed fik denne scene også en fantastisk effekt. Stilen i filmen henleder mine tanker på kultegninger og vandfarver. Der er noget smukt og gammeldags over stilen, som virkelig lader seeren føle historiens vingesus. Efter min mening passer stilen som fod i hose til historien og dens setting. Stilen fungerer, fordi historien foregår i en fjern (romantiseret?) fortid.
Overordnet set vil jeg sige, at Kaguya-hime er en god film, og ikke mindst har den en flot - eller måske nærmere charmerende - stil, som er meget gennemført. Jeg vil helt klart anbefale, at man som animefan udvider sin horisont og får set Kaguya-hime.
Jeg tror, at grunden til at hofdamen så sådan ud, er at hun er baseret på de tegninger fra den tid, hvor kvinder blev tegnet på den måde. Evt ved at søge på Google med "Heian Art" finder man eksempler på stilen, hun er tegnet på.. Jeg synes det var en spøjs og interessant måde at integrere historien på og en flot film at se.
SvarSletDet er en hyggelig lille film - lille som i sød, ikke som i kort.
SvarSletJeg synes at den var helt igennem fantastisk tegnet og jeg er glad for at jeg så den. Noget som jeg også var ret glad for var musikken og lydmixingen generelt, hvor der også var mange fine detaljer.
Jeg er ret vild med slutningen, som jeg faktisk synes passede rigtig godt til resten af filmen. Og hendes påfund til hendes suiters var også ret geniale :).