mandag den 30. marts 2015

Cosplay og Copenhagen Games

Copenhagen Games bliver afholdt den 1.-4. april i Øksnehallen i København. Deres fokus er esport, men sidste år blev der også plads til et cosplayshow. I år lyder der til at blive gjort mere ud af cosplay og at tiltrække cosplayere. Der er nemlig blevet udvidet til to cosplayshows - et torsdag og et fredag. Derudover kan man også komme gratis ind, hvis man er i cosplay.

Showet torsdag er en simpel catwalk, hvor man kan vise sit kostume frem. Om fredagen afholdes hovedshowet, hvor der uddeles præmier i følgende kategorier:
  • Best Costume
  • The Doppelganger
  • Solo Craft
  • Best Prop
Vinderne af tre første kategorier får hver et gavekort til komplett.dk på 2000 kr., imens vinderen af den sidste får et gavekort på 1000 kr. ligeledes til komplett.dk. Jeg kan dog ikke rigtig gennemskue, hvilke forventninger og hvilken opsætning, der er til fredagsshowet. Kategorierne virker meget soloorienteret, så mit umiddelbare gæt vil dog være, at de forventer solooptrædener.

Copenhagen Games virker meget til at fokusere på "craft-delen" af cosplay. Denne opfattelse baserer jeg både på deres kategorier men også deres beskrivelse af, hvad cosplay er. Der står f.eks. 
"After many months, weeks and hours creating the customes, giving full attention to all details, each Cosplayer is able to bring life to the character, having honed not only looks but also movement of the character.Kilde
"Cosplayers are some of the most passionate people about their interest. The work they put into their costumes and the pride they exude showcasing the result is indeed admirable." Kilde
Der er ikke nævnt et eneste ord om, at der altså også er folk, som køber deres kostumer. Før torsdagsshowet vil der være et cosplay panel med bl.a. introduktion til cosplay, hvor jeg håber, at der også vil blive talt om de andre sider af cosplay, så der ikke bliver skabt et forvrænget billede, når nu cosplay skal introduceres nærmere til en anden "nørdkultur". For det er nu altså mit indtryk, at der som sagt er cosplayere, der ikke fokuserer på "craft-delen" men f.eks. at optræde og/eller det sociale.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar