torsdag den 12. marts 2015

April er populær igen i år

Af "større" arrangementer bliver der afholdt hele fire i april - 2 af dem i samme weekend godt nok - men de er da fordelt nogenlunde ud af over landet. Personligt skal jeg ikke deltage til nogen af dem, men hvad med jer læsere derude?


3.-5. april: Tomo-con
Sted: Ungehuset Hampen, Hampelandvej 7B, 3650 Ølstykke
Pris: 60 kr. inkl. morgenmad - for 10 kr. ekstra får man også en soveplads.

I år er det anden gang, at Tomo-con bliver afholdt. "Tomo" bruges som en forkortelse for "Tomodachi", som er japansk og betyder "venner". De har valgt at give connen dette navn, da de mener, at det vigtigste til conner er at hænge ud med sine venner og få nogle nye. Venskab og fællesskab virker til at være kernen i denne lille con. Tomo-con har ikke lagt en tidsplan op endnu, men ud fra beskeder på Facebookeventet og i Facebookgruppen, kan jeg se, at der er en AMV-konkurrence samt maid café. 
Efter connen sidste år lavede jeg et interview både med arrangørerne og nogle deltagere. Disse kan nok også hjælpe med at danne et indtryk af connen.


10.-12. april: Aicon
Sted: Næsby Hallen, Maylandsvænget 9, 5270 Odense
Pris: 150 kr. - det koster 20 kr. mere for en soveplads.

Aicon afholdes også for anden gang - den første blev holdt i efteråret 2013. Aicon vægter hygge, afslapning og kærlighed. Til connen vil der være bl.a. game room, mangabibliotek, Cosplay åben scene, Artist Alley, Aiction (Aicons auktion), dukkehjørne, diverse konkurrencer og quizzer. Bag connen står AIOdense - animeforeningen som holder til i Odense og mødes hver fredag aften. 
Læs evt. interviewet med arrangørerne, som jeg bragte i december 2013.


10.-12. april: Kita Træf 15.1
Sted: Huset, Hasserisgade 10, 9000 Aalborg
Pris: 150 kr. hvis man ikke allerede er medlem + et måltid i Huset

Til Kita Træf plejer der at blive afholdt diverse quizzer og konkurrencer. Derimellem kan man hygge sig med bl.a. at game på konsoller eller med et godt gammeldags brætspil (medbragt af foreningens medlemmer). Man plejer også at kunne svinge hofterne til StepMania, og imens man giver den gas med noget karaoke. Et måltid i Huset kan være aftensmad eller brunch. Sidst var prisen for et måltid 50 kr. Tilmeldingen er endnu ikke åbnet, så det gælder om at være vågen, når den kommer op, da der kun vil være kort tid til at få tilmeldt sig, hvis man skal have soveplads. Sovepladsen koster dog ikke ekstra, men der er et begrænset antal.


Sted: Langelinie
Pris: gratis

Sakura Festival byder mere på traditionel japansk kultur. Tidligere år har der været forskellige boder og opvisninger på to scener. Sidste år var det bl.a. muligt at opleve kendo, judo, kendama, kimono show, Sakura dans, waidaiko, haiku, ikebana og mochitsuki demonstration. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar