Mit tredje optaktsinterview til dette års GEEKcore er med Henrik Larsen, som er lidt ældre end den gængse congænger. Han er nemlig 39 år. Henrik tager turen fra Nakskov for at komme til GEEKcore. Ud over anime interesserer han sig bl.a. for videnskaber, sprog, historie, at skrive fiktion - han arbejder faktisk på at blive forfatter - og naturoplevelser. Cosplay er ikke noget han selv gør i. Nogle af jer vil måske huske Henrik fra AnimeOnly.tv, som han stod bag for en 10 år siden.
Hvordan hørte du om GEEKcore?
På forfattermesse i Valby. Jeg husker dog ikke, hvem pigen, der fortalte mig om det, var. Hun havde bare GEEKcore på computeren,
Hvorfor har du valgt at tage med til GEEKcore?
Jeg føler et behov for at knytte nye rødder i nørdemiljøet.
Hvad synes du om, at GEEKcore spreder sig ud over en række fankulturer?
God ide
Hvad synes du om, at GEEKcore ligger torsdag-lørdag?
Det er nok meget passende.
Hvorfor har du valgt at deltage om kun fredagen?
Jeg bor for langt væk, og er der mest af generel interesse, så flere dage er overkill for mig,
Skal du følges med nogen til GEEKcore?
Næ...
Hvad synes du om prisen for at deltage?
Det er vel egentlig ok men lidt billigere ville være rart.
Hvordan er dine forventninger til GEEKcore 2015?
Jeg har meget få forventninger. Jeg tør ikke gætte på, hvad jeg kommer til at opleve....
Hvad ser du mest frem til ved GEEKcore 2015?
Et bredt syn på fankulturer. Variation.
Hvad synes du om gæsterne, der er blevet annonceret indtil videre?
Jeg kender absolut ingen af dem.
Har du tænkt dig at researche lidt om de annoncerede gæster, så du kan lære dem at kende?
Jeg har kigget gæsterne igennem, men jeg kender meget lidt til dem, og mange interesserer mig ikke i dybden (cosplay er sjovt, men jeg har ingen idoler).
Hvad synes du om programmet indtil videre?
Lidt for hyggenyggeligt, egentlig. Der mangler noget der virkelig siger spar to. Men jeg håber da at få noget hygge ud af det alligevel!
Har du selv ønsker til specifikke gæster eller bare en type, og hvad med events?
Gæster og events jeg gerne så, Hmm, nok mere over i kreative foredrag - altså hvordan man kan ditten og datten; måske workshops.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar