Nu er der kun en uge til KōyōCon løber af stablen, så her kommer meget passende mit 3. og sidste optaktsinterview. Det er med Sarah Yasmin Engelbrecht Olsen. Hun er 18 år og bor på landet udenfor Randers. Sarahs interesser er mange. Ud over anime elsker hun både at tegne, spille og skype med sine venner, danse, synge og cosplaye. Hun cosplayer til alle de conner, hun tager til. Hun deltog til KōyōCon for første gang sidste år sammen med en veninde, og det var faktisk hendes første conbesøg.
Jeg har altid været kæmpe fan af PokéMon, lige siden jeg var helt lille. Jeg så det dog aldrig som en "anime", fordi jeg ikke dengang vidste, at det var japansk. Jeg opdagede også Mew Mew Power, som jeg også fandt meget sjov. Den "første rigtige" anime, jeg så, var Mirai Nikki, som var sammen med en, jeg kender, som er meget glad for anime og japansk kultur. Jeg var vild med den og begyndte at lede efter flere, og nu er jeg ved at prøve at lære at tale japansk.
Jeg har altid elsket at klæde mig ud, jeg elsker at rende rundt og lade som om at jeg er en anden. Jeg kan godt lide at gå in character, fordi jeg også elsker at spille skuespil.
Hvordan hørte du om KōyōCon?
Det var min rigtig gode veninde, Sarah, som spurgte, om jeg ville med. Det var faktisk sådan, at hende og jeg blev rigtig tætte, fordi hun viste mig et billede af hende med en Pikachu-trøje, og vi endte med ikke at kunne tie stille, fordi vi havde så meget at tale om.
Hvorfor valgte du at tage med til din første KōyōCon?
Fordi jeg tænkte, at det kunne være sjovt. Det var en helt ny og anderledes oplevelse, og jeg elsker anderledes - jeg er selv rigtig anderledes i forhold til mange mennesker. Jeg købte et Yuno Gasai-cosplay, fordi det var den første (og eneste på det tidspunkt) anime, jeg så.
Hvorfor har du valgt at deltage til KōyōCon i år?
Fordi jeg havde det så sjovt sidste gang og mødte en masse søde og sjove mennesker. Der er simpelthen sådan et godt sammenhold til conner, fordi vi er en masse mennesker med samme interesser samlet på et sted. Største del af grunden er, fordi det var der, jeg mødte min kæreste, så det er lidt blevet, hvad kan man sige; "vores" con. Vi skal til det sammen med en masse gode venner: min veninde som inviterede mig til den første gang, og et par venner fra Århus af.
Skal I overnatte på connen – altså har I sovepladser?
Jep, mig, min kæreste og vores venner skal alle sammen sove i den samme sal.
Hvordan er dine forventninger til KōyōCon?
Altså fordi det var så hyggeligt sidste gang, har jeg da gode forventninger til det. Jeg forventer ikke rigtigt ting. Jeg tager tingene, som de kommer.
Er der noget, som du håber, at KōyōCon har ændret eller forbedret i forhold til sidste år?
Jeg er faktisk ikke sikker.. som jeg nævnte ovenfor, har jeg ingen forventninger. Jeg tager tingene, som de kommer, og håber bare på en hyggelig weekend med min kæreste og venner, og forhåbentlig får jeg nye venner til connen.
Hvad ser du mest frem til og hvorfor?
At (forhåbentlig) møde en masse søde, imødekommende mennesker med samme interesser som mig selv og at se cosplays fra serier, jeg selv kender og/eller har set, fordi det så er nemmere at kunne komme ind på folk. At gå op til folk og sige hej har altid været svært for mig, men hvis det nu var en anime character, jeg kendte, kunne jeg råbe "Eren Jäger!" eller noget i den stil, eller spørge om jeg kunne tage et billede og så starte en samtale om den anime, hendes eller hans kostume kom fra.
Hvad synes du om programmet? Er der f.eks. events, som du MÅ deltage i eller se?
Jeg var faktisk ikke helt så interesseret i eventsene, som var der sidste år - altså det var hyggeligt at se cosplayshow, men ellers er det bare sjovt at spille Werewolves eller bare rende rundt og snakke med folk og se på forskellige cosplays.
Hvordan vil du gerne se KōyōCon udvikle sig i fremtiden?
Jeg er meget glad for den, som den er, fordi de forholder sig rigtig godt til det, de skal - altså fokusere på fællesskab og at en mindre del af det består af merch, men det er også hyggeligt at se efter nogle nye animeting, som plakater, figurer, film eller bøger.
Hvilke andre conner har du været med til?
Jeg har været til J-popcon 2 gange: sidste år og her i år.
Hvordan synes du, at KōyōCon er i forhold til J-Popcon?
Jeg synes Kōyō er lidt hyggeligere end J-pop, fordi de går mere op i fælleskab end merch, som J-pop gør. Den er mere hyggelig, fordi der er mange færre mennesker, og så føler jeg mig heller ikke så presset, fordi jeg godt kan få lidt klaustrofobi af at være et sted med rigtig mange mennesker i tre dage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar