Vi er kommet på den anden side af KōyōCon. Som sagt deltog jeg ikke selv, så i stedet har jeg lavet et opfølgende interview med Mikkel Køppler, der deltog for anden gang. Optaktsinterviewet kan læses her.
Bortset fra i alt 15 timers rejsetid, og 8 timers samlet søvn… så var connen fantastisk. Jeg fik kun deltaget i en enkelt event: in character speed dating, og så selvfølgelig 4+ timers Werewolf Ultimate. Jeg tilbragte noget mere tid i gameroom med kortspil, end jeg havde regnet med. Men alt i alt var det en super hyggelig con, der var hele rejsetiden værd.
Fik du snakket med nogle nye mennesker?
Et par stykker, men mest nogle som jeg også havde mødt til sidst års Koyo samt SVS – og er det ikke også dejligt at møde mennesker og kunne sige ”du havde et ??? cosplay på til [indsæt con], ik?”
Hvad syntes du om cosplayshowet?
Lyden var…. lav. Der var også lidt støj, men det største problem var for mig, at jeg ikke kunne høre så meget af det. Men udover det, så havde showet helt sikkert taget flere skridt videre i forhold til sidste år.
Hvilket act kunne du bedst lide og hvorfor?
Det første act, fordi det var det eneste, hvor jeg virkelig kunne høre, hvad der foregik - og så var det god humor. Jeg kunne også godt lide Sly Cooper (eller er det Coober??), fordi sidst jeg så de karakterer var, da jeg spillede spillene hos en kammerat... og det er godt 5 år siden.
Hvad var din bedste oplevelse til KōyōCon 2015?
Min bedste oplevelse til Koyo… var nok lørdag morgen iklædt mit Blue Exorcist cosplay, hvorefter jeg står i en halv samtale (den anden var søvnig), og pludselig fik jeg et random kram fra en, som jeg bagefter så også cosplayede fra samme serie. Hun cosplayede step-søn og jeg adoptivfaren (for dem der kender serien giver det mening), og pludselig ”havde jeg ansvaret for hende”, som en nævnte hver eneste gang, vi passerede hinanden - tror det var hendes reelle far, men jeg er ikke sikker.
Hvilke events deltog du i, og hvad syntes du om dem?
Jeg fik kun deltaget i In-Character-Speed-Dating. og det var super sjovt, men jeg havde forventet det mere som en speed introduktion og interaktion mellem to karakterer frem for ”nu skal I snakke om dette emne”. Det var sikkert sat op sådan, i tilfælde af hvis to generte sad over for hinanden, eller man ikke vidste, hvad man skulle snakke om. Men det var stadig sjovt - og så var det ekstra sjovt at sidde i et orange forklæde… som eneste påklædning (Food Wars cosplay).
Hvorhenne på connen tilbragte du mest tid?
Hvis vi snakker i en strækning var det lørdag aften omkring 22:30, hvor jeg hoppede med i Werewolf-spillet, og ”lige pludselig” var klokken halv fire om morgenen. Men alt i alt brugte jeg nok mest tid i gameroom.
Hvad lavede du i gameroomet? Altså var der f.eks. et bestemt spil, du spillede meget?
I gameroom spillede vi Magic the GatheringTM - og masser af det. Søndag spillede vi også Magic the Tanto Coure. Dog så jeg på en gruppe, der spillede Munchkin Adventure Time Style. Men ja, selv spillede jeg Magic. [red. billedet fra gameroom herunder er fra denne Youtube-video]
Hvordan syntes du, at KōyōCon 2015 var i forhold til sidste år?
Cosplayshowet var en klar forbedring, og jeg synes at huske, at sidste år var det afholdt tidligere, men det kan godt bare være mig. Hvis det var, er det også en forbedring. Jeg savnede dog de tilfældige spil som f.eks. ”spin the bottle”, der dukkede op i mellemrummet mellem eventrummene, gameroom og de andre.
Regner du med at deltage igen næste år?
Som udgangspunkt ja, men det kan være, jeg prioriterer nogle conner tættere på hjemmet (dvs. på Sjælland) frem for de mange timers rejsetid i offentlig transport.
Men det kunne være sjovt at have tre armbånd hængende: 3 på stribe. Og mon ikke også man kunne tage 4 på stribe. ;)
Hvis du skulle beskrive dette års KōyōCon med tre sætninger/vendinger, hvad ville det så blive?
● Som jeg husker det fra året før.
● Hugs, hugs everywhere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar