Det var med spænding og enorm entusiasme, at jeg dengang for 5 år siden, skrev det første indlæg her på bloggen. Siden da er både aktivitetsniveauet og ambitionsniveauet gået op og ned.
Jeg må også indrømme, at bloggen ikke heeelt frembringer samme form for entusiasme i mig, som den tidligere har gjort. Jeg nyder skam stadig at læse gamle blogindlæg, men at få produceret nye er ikke altid helt let. Det er nok også derfor, at der er begyndt at udkomme færre blogindlæg.
Af den grund vil I måske begynde at se en ændring i de blogindlæg, jeg skriver. Jeg tror, at jeg vil komme til at gå mere over i at skrive blogindlæg, som jeg finder sjove at skrive og færre som er af den type, jeg føler, at jeg bør skrive. Jeg mener, at jeg vil gå mere efter det, der fanger min interesse og så springe over f.eks. dækningen af nogle arrangementer i miljøet. Jeg vil følge mine impulser noget mere.
Der er selvfølgelig også nogle blogindlæg, hvor jeg har valgt at flytte emnet over på Metronaut. Dette gjaldt bl.a. dækningen af efterårssæsonen. Så der er også forsvundet nogle indlæg i den retning så at sige - og det vil også ske i fremtiden. Jeg tror dog primært, det vil dreje sig om anmeldelser af anime - og den slags skrev jeg jo alligevel ikke den helt store mængde af her på bloggen.
Hvis du hører til blandt de trofaste læsere, så ved du også, at jeg godt kan lide at kigge lidt på statistikker, så lad os vende fokus mod det.
- Dette blogindlæg er nr. 75 i år. (til sammenligning var sidste års fødselsdagsindlæg nr. 90 ^^; Jeg regner dog med at komme lidt efter det med min julekalender.)
- Samlet set er dette blogindlæg nr. 505. Det vil sige, at jeg i gennemsnit har skrevet 101 blogindlæg per år siden start.
- Blogindlægget med flest visninger er "J-pop er blevet en dyr bitch" med 552 visninger, der handler om folks reaktioner på den hævede pris på J-Popcon. Dette indlæg er dog snart 2 år gammelt, så det overrasker mig, at så mange fortsat læser det.
- Min Top 10 over mest viste blogindlæg er i det hele taget meget præget af J-Popcon.
- Måneden med flest visninger inden for det sidste år er maj - dog skarpt forfuldt af februar. Det skyldes nok henholdsvis SVScon og J-Popcon.
- Jeg har 38 følgere - igen 5 mere end jeg havde sidste fødselsdag.
Når man ser på fanmiljøet det sidste år, har det bestemt ikke stået stille. Cosplay sniger sig ind flere og flere steder, og især craftdelen er begyndt at blive anerkendt i især gamingmiljøet, virker det til. Cosplayere kommer også både i fjernsynet og i radioen. Dansk tv er dog ikke så langt fremme som i Sverige, hvor NCC blev vist direkte på en af kanalerne (så vidt jeg husker).
Efter 8 omgange er SVScon lukket ned. Rigtig mange deltagere var kede af det, men der blev også udvist forståelse for beslutningen og taknemmelighed for de 8 gange, det nu blev til.
KōyōCon oplevede stor tilstrømning. På trods af at der faktisk var utrolig lidt information ude om connen på daværende tidspunkt, blev der udsolgt et par måneder før connen skulle afholdes. Det er også mit indtryk, at både J-Popcon og Genki oplevede en forøgelse i deltagerantallet. Så især nu hvor SVScon er lukket ned, ser der bestemt ud til at være plads til nye arrangementer. Anime Kita har da også valgt at kaste sig ud i at lave en årlig con fremover frem for to store træf - mere om det i et separat blogindlæg, når Kita engang selv ved mere om, hvad de egentlig vil med connen. :p
Fanmiljøet er begyndt at bredde sig mere. Jeg synes, at det virker som om, at interessen hos de fleste først og fremmest er cosplay og dernæst både spil, tv-serier, tegneserier, anime osv. Af den grund er der flere og flere arrangementer, som appellerer til folk i fanmiljøet - f.eks. den nye Hydracon og som tidligere nævnt gamingarrangementer.
Min personlig interesse er dog stadig først og fremmest anime. Af den grund fanger mange af de nye tilbud altså ikke mig, og derfor føler jeg ikke den store trang til at dække dem. Så selvom fanmiljøet favner bredere, vil jeg fortsat hovedsaligt beskæftige mig med ting relateret til anime, manga og japansk (pop)kultur.
Til sidst vil jeg bare sige: Tak fordi I læser med. ^^
Til sidst vil jeg bare sige: Tak fordi I læser med. ^^
Ingen kommentarer:
Send en kommentar