Læs også del 1: fredag.
Lørdag formiddag ankom Morten og jeg til connen omkring 10:20. Vi valgte at gå i Saffron City til eventet Madkultur i Japan. Vi kom dog umiddelbart nærmest lige som foredragsholderen skulle til at runde af. På den positive side stødte vi på både Mads, Stine, Stefan, Maream og Droggles i lokalet.
Jeg droppede efterfølgende at tage til panelet om Japanske conner og fankultur. I stedet trissede vi lidt rundt på må og få og endte igen med at tage en tur i dealerrummet. Der så vi så, at dealeren med blå lykkeposer til 100 og 200 kr. var ved at pakke sammen. Han virkede meget utilfreds. Vi fandt senere ud af, at han var blevet bortvist fra connen, fordi han havde solgt bootlegs.
Stine og Maream købte jordbær mochi, som var pænt dyrt: 6 stykker for 50 kr. O.o Det er de firkantede pakker forrest til højre på billedet herunder. (Dog er der vist ikke nogen med jordbær på billedet.)
Vi fik alle lov til at smage, og det var god underholdning at se de forskellige spise den bløde og søde mochi, som der også var blandede meninger omkring. Maream kastede sig også ud i at åbne en Ramune for første gang. Bagefter gik vi hen på hovedbanegården og spiste donuts. ^^
Da vi kom tilbage til connen, delte vi os op. Morten og jeg gik i Pallet Town i god tid til workshoppen Skab det gode event, hvor der var dejlig roligt. De andre begav sig til Otaku-eksamen. De kom dog løbende og tilsluttede sig workshoppen. For det første fik de ikke alle mulighed for at være med, da der kun var plads til 25, og for det andet blev der sorteret ud i deltagerne løbende.
Vi var kun en 12-15 stykker til workshoppen (hvor jeg nærmest havde slæbt halvdelen med XD), men jeg havde heller ikke forventet, at det ville være et tilløbsstykke. Det var dog ret interessant og gav et indblik i, hvordan J-Popcon arbejder med målgrupper og eventudvikling - og det var jo sådan set grunden til, at jeg deltog.
Min plan var jo egentlig ikke at deltage i hele workshoppen, men panelet Hvorfor hader Miyazaki og Anno anime-industrien? var desværre blevet aflyst. Det var ellers et af de events, som jeg havde set allermest frem tid. Det aflyste panel åbnede dog op for, at vi kunne stille os i kø til pladsbilletterne til Danish Cosplay Championship (DCC), da de blev frigivet kl. 15.
Maverne var begyndt at rumle. Så efter vi havde fået pladsbilletter alle sammen, begav vi os videre til madboderne.
De fleste af os fik beef curry med kartofler og gulerødder. Den måtte gerne have været lidt stærkere og med mere kød, men det mættede fint til prisen. Jeg var også positivt overrasket over, hvor godt det holdt sig varmt. Stefan fik en shaved ice men måtte erkende, at det ikke var lige så godt som i Japan.
Bagefter begav vi os til Taiko-koncert på Indigo Plateau / Forsamlingshuset. Koncerten blev afholdt i samarbejde med Den japanske ambassade. Der blev godt fyldt op i lokalet, og jeg var glad for, at vi var gået derhen i forholdsvis god tid. Ja, jeg ved godt, at billedet ikke er det bedste... :p
Da de gik i gang, kunne man mærke lyden på brystet. Det var en rigtig fed oplevelse, og koncerten fungerede meget bedre i et lukket rum end i Øksnehallen, hvor den blev gentaget senere på aftenen.
Efter Taiko-koncerten var der stadig noget tid at fordrive, før dørene til DCC blev åbnet. Der var dog allerede dannet kø, men vi så ingen grund til at stille os i den, da vi jo havde nummererede pladsbilletter. De andre havde ikke været i +18 lounge, så der gik vi ind for at fordrive ventetiden. Jeg savner fortsat nogle flere sofaer eller andre muligheder for at sidde ned derinde.
Da vi ikke længere kunne se køen til Øksnehallen, regnede vi med, at der var blevet lukket op, så vi gik derover. Det viste sig dog bare, at køen var blevet vendt, så enden ikke var over mod Copenhagen Conferences hovedindgang men i den modsatte retning. Vi nåede lige at tænke "øv", inden det gik op for os, at folk med pladsbillet blev lukket ind. Ingen kø til os - wuhu!
Indenfor blev vi mødt af lidt af et kaos. Folk gik forvirrede rundt imellem hinanden og stolerækkerne og forsøgte at finde deres plads. Vi 7 havde fået numre lige efter hinanden: A163-A169 (mener jeg). Det betød imidlertid ikke, at vi kom til at sidde sammen. Vi blev i stedet splittet op i to grupper og kom til at sidde i hver sin side af hallen. XD Numrene var sat fast på stoleryggene med gaffatape, hvilket betød, at man ikke havde en jordisk chance for at finde sin plads, hvis en anden havde fået sat sig på den, eftersom der ikke var et gennemskueligt system i nummereringen. Idéen med nummererede pladsbilletter var super, men udførelsen haltede.
DCC begyndte ret brat, inden alle havde fundet deres pladser. På de to storskærme tonede billederne af de to første cosplayere frem. Der var således hverken en vært til at byde velkommen og fortælle lidt om showet som indledning eller et åbningsshow til at sætte gang i det hele.
Der var tilmeldt 26 acts, men i løbet af showet kunne man se, at der var to, der var faldet fra. Der var faktisk ret få, der cosplayede fra noget med japansk oprindelse - især mht. tomandsgrupperne. Så da showet sluttede, havde dem jeg fulgtes med og jeg en ret god idé om, hvem der ville ryge til Japan (igen) - vi fik da også ret.
I år bestod showet ikke kun af meget seriøse og dramatiske acts. Der var også humor med i nogle enkelte af dem, hvilket var dejligt forfriskende og skabte noget mere afveksling. Teknisk kørte showet vist også uden problemer. Så ros til J-Popcon for det.
Efter showet gik vi ud for at finde noget hurtigt at spise. Da vi kom tilbage til connen, delte vi os op, og Morten og jeg gik i Øksnehallen til præmieoverrækkelse. Her stødte vi på Emma (Gwan Cosplay) og fik en kort snak med hende.
Ud over kvalifikationerne til de internationale konkurrencer, uddelte dommerne også en pris til hver deres favorit, og så var der en Crowd Favourite valgt via sms-afstemning. Så selvom kvalifikationen til CCSS til CICAF var væk, blev scenen stadig fyldt godt op. Tillykke til alle vinderne.
Efter præmieoverrækkelsen skyndte Morten og jeg os ned til panelet Voice acting i Danmark: De danske Team Rocket-voice actors fortæller. Desværre var de blevet reduceret til én: Thomas Kirk, stemmen bag James. Han kørte dog eventet virkelig godt, fortalte underholdende og levende og var god til at bevæge sig rundt i lokalet. Jeg synes sådan set, at det eneste negative ved eventet var folk, der spurgte om private råd, og dem var en evighed om at formulere deres spørgsmål. Når der sidder +20 personer, der gerne vil spørge om noget, bør man altså ikke bruge flere minutter på at stille sit spørgsmål... Vi forlod panelet efter måske 1-1,5 time.
Bagefter gik vi i Øksnehallen for at tjekke koncerten med Color Code ud. Jeg var positivt overrasket over at se så mange være med foran scenen på dansegulvet. Folk så generelt ud til at hygge sig og have det sjovt. Vi hørte et par sange og vandrede så tilbage i Copenhagen Conference, hvor Morten og jeg endte på 2. sal i Community Corner, hvor vi satte os ved Genkiboden og snakkede med dem. Omkring midnat tøffede vi tilbage til hotellet.
Lørdag formiddag ankom Morten og jeg til connen omkring 10:20. Vi valgte at gå i Saffron City til eventet Madkultur i Japan. Vi kom dog umiddelbart nærmest lige som foredragsholderen skulle til at runde af. På den positive side stødte vi på både Mads, Stine, Stefan, Maream og Droggles i lokalet.
Jeg droppede efterfølgende at tage til panelet om Japanske conner og fankultur. I stedet trissede vi lidt rundt på må og få og endte igen med at tage en tur i dealerrummet. Der så vi så, at dealeren med blå lykkeposer til 100 og 200 kr. var ved at pakke sammen. Han virkede meget utilfreds. Vi fandt senere ud af, at han var blevet bortvist fra connen, fordi han havde solgt bootlegs.
Stine og Maream købte jordbær mochi, som var pænt dyrt: 6 stykker for 50 kr. O.o Det er de firkantede pakker forrest til højre på billedet herunder. (Dog er der vist ikke nogen med jordbær på billedet.)
Vi fik alle lov til at smage, og det var god underholdning at se de forskellige spise den bløde og søde mochi, som der også var blandede meninger omkring. Maream kastede sig også ud i at åbne en Ramune for første gang. Bagefter gik vi hen på hovedbanegården og spiste donuts. ^^
Da vi kom tilbage til connen, delte vi os op. Morten og jeg gik i Pallet Town i god tid til workshoppen Skab det gode event, hvor der var dejlig roligt. De andre begav sig til Otaku-eksamen. De kom dog løbende og tilsluttede sig workshoppen. For det første fik de ikke alle mulighed for at være med, da der kun var plads til 25, og for det andet blev der sorteret ud i deltagerne løbende.
Vi var kun en 12-15 stykker til workshoppen (hvor jeg nærmest havde slæbt halvdelen med XD), men jeg havde heller ikke forventet, at det ville være et tilløbsstykke. Det var dog ret interessant og gav et indblik i, hvordan J-Popcon arbejder med målgrupper og eventudvikling - og det var jo sådan set grunden til, at jeg deltog.
Min plan var jo egentlig ikke at deltage i hele workshoppen, men panelet Hvorfor hader Miyazaki og Anno anime-industrien? var desværre blevet aflyst. Det var ellers et af de events, som jeg havde set allermest frem tid. Det aflyste panel åbnede dog op for, at vi kunne stille os i kø til pladsbilletterne til Danish Cosplay Championship (DCC), da de blev frigivet kl. 15.
Maverne var begyndt at rumle. Så efter vi havde fået pladsbilletter alle sammen, begav vi os videre til madboderne.
De fleste af os fik beef curry med kartofler og gulerødder. Den måtte gerne have været lidt stærkere og med mere kød, men det mættede fint til prisen. Jeg var også positivt overrasket over, hvor godt det holdt sig varmt. Stefan fik en shaved ice men måtte erkende, at det ikke var lige så godt som i Japan.
Bagefter begav vi os til Taiko-koncert på Indigo Plateau / Forsamlingshuset. Koncerten blev afholdt i samarbejde med Den japanske ambassade. Der blev godt fyldt op i lokalet, og jeg var glad for, at vi var gået derhen i forholdsvis god tid. Ja, jeg ved godt, at billedet ikke er det bedste... :p
Da de gik i gang, kunne man mærke lyden på brystet. Det var en rigtig fed oplevelse, og koncerten fungerede meget bedre i et lukket rum end i Øksnehallen, hvor den blev gentaget senere på aftenen.
Efter Taiko-koncerten var der stadig noget tid at fordrive, før dørene til DCC blev åbnet. Der var dog allerede dannet kø, men vi så ingen grund til at stille os i den, da vi jo havde nummererede pladsbilletter. De andre havde ikke været i +18 lounge, så der gik vi ind for at fordrive ventetiden. Jeg savner fortsat nogle flere sofaer eller andre muligheder for at sidde ned derinde.
Da vi ikke længere kunne se køen til Øksnehallen, regnede vi med, at der var blevet lukket op, så vi gik derover. Det viste sig dog bare, at køen var blevet vendt, så enden ikke var over mod Copenhagen Conferences hovedindgang men i den modsatte retning. Vi nåede lige at tænke "øv", inden det gik op for os, at folk med pladsbillet blev lukket ind. Ingen kø til os - wuhu!
Indenfor blev vi mødt af lidt af et kaos. Folk gik forvirrede rundt imellem hinanden og stolerækkerne og forsøgte at finde deres plads. Vi 7 havde fået numre lige efter hinanden: A163-A169 (mener jeg). Det betød imidlertid ikke, at vi kom til at sidde sammen. Vi blev i stedet splittet op i to grupper og kom til at sidde i hver sin side af hallen. XD Numrene var sat fast på stoleryggene med gaffatape, hvilket betød, at man ikke havde en jordisk chance for at finde sin plads, hvis en anden havde fået sat sig på den, eftersom der ikke var et gennemskueligt system i nummereringen. Idéen med nummererede pladsbilletter var super, men udførelsen haltede.
DCC begyndte ret brat, inden alle havde fundet deres pladser. På de to storskærme tonede billederne af de to første cosplayere frem. Der var således hverken en vært til at byde velkommen og fortælle lidt om showet som indledning eller et åbningsshow til at sætte gang i det hele.
Der var tilmeldt 26 acts, men i løbet af showet kunne man se, at der var to, der var faldet fra. Der var faktisk ret få, der cosplayede fra noget med japansk oprindelse - især mht. tomandsgrupperne. Så da showet sluttede, havde dem jeg fulgtes med og jeg en ret god idé om, hvem der ville ryge til Japan (igen) - vi fik da også ret.
I år bestod showet ikke kun af meget seriøse og dramatiske acts. Der var også humor med i nogle enkelte af dem, hvilket var dejligt forfriskende og skabte noget mere afveksling. Teknisk kørte showet vist også uden problemer. Så ros til J-Popcon for det.
Efter showet gik vi ud for at finde noget hurtigt at spise. Da vi kom tilbage til connen, delte vi os op, og Morten og jeg gik i Øksnehallen til præmieoverrækkelse. Her stødte vi på Emma (Gwan Cosplay) og fik en kort snak med hende.
Ud over kvalifikationerne til de internationale konkurrencer, uddelte dommerne også en pris til hver deres favorit, og så var der en Crowd Favourite valgt via sms-afstemning. Så selvom kvalifikationen til CCSS til CICAF var væk, blev scenen stadig fyldt godt op. Tillykke til alle vinderne.
Efter præmieoverrækkelsen skyndte Morten og jeg os ned til panelet Voice acting i Danmark: De danske Team Rocket-voice actors fortæller. Desværre var de blevet reduceret til én: Thomas Kirk, stemmen bag James. Han kørte dog eventet virkelig godt, fortalte underholdende og levende og var god til at bevæge sig rundt i lokalet. Jeg synes sådan set, at det eneste negative ved eventet var folk, der spurgte om private råd, og dem var en evighed om at formulere deres spørgsmål. Når der sidder +20 personer, der gerne vil spørge om noget, bør man altså ikke bruge flere minutter på at stille sit spørgsmål... Vi forlod panelet efter måske 1-1,5 time.
Bagefter gik vi i Øksnehallen for at tjekke koncerten med Color Code ud. Jeg var positivt overrasket over at se så mange være med foran scenen på dansegulvet. Folk så generelt ud til at hygge sig og have det sjovt. Vi hørte et par sange og vandrede så tilbage i Copenhagen Conference, hvor Morten og jeg endte på 2. sal i Community Corner, hvor vi satte os ved Genkiboden og snakkede med dem. Omkring midnat tøffede vi tilbage til hotellet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar