Der er forår i luften og 2 conner nærmest lige om hjørnet. Når man samler en masse unge mennesker, vil hormonerne unægtelig få masser af luft under vingerne. Man bliver også nemt overvældet over endelig at møde nogen, som virkelig forstår en og ens interesse. Det er måske ikke de mest romantiske rammer, men der er alligevel mange forudsætninger til stede for blomstrende romantik.
For nogle sker det uventet, og andre tager til conner på udkig efter kærligheden - eller monstro bare et "måske". ^^ Da jeg først hørte om folk, der tog til con for at score, undrede jeg mig, men det er jo egentlig logisk nok. Det er et af de få steder, hvor anime- og mangafans mødes i virkeligheden, og med så mange mennesker samlet burde der jo være en mulighed for at finde en, man klikker med, ikke...?
Det er så rosenrødt, når man falder for hinanden, og jeg forestiller mig, at det er meget overvældende at tilbringe en weekend sammen i så "intense" omgivelser, hvor humøret er så højt. Følelserne hvirvler rundt, og man har svært ved at begribe, at man har fundet en, som kan lide en for den man er - på trods af eller måske netop pga. ens små særheder og anderledes interesser.
For nogle udvikler det sig allerede til et forhold i løbet af connen, for andre begynder interessen og forelskelsen bare at spire til connen. Begge parter er måske fortsat lidt forsigtige og fortsætter med at chatte på Skype eller Facebook efter connen, men når de så mødes til den næste con, slår det gnister. Så har man nemlig lært hinanden bedre at kende, og for nogle er det nemmere at åbne op over computeren, end det er ansigt til ansigt. Dermed bliver gensynet bare en endnu større begivenhed. En con kan faktisk være en meget følelsesladet oplevelse.
Da jeg som 18-årig tog til min første con, var det med en forhåbning om at møde andre ligesindede, som ville forstå mig. Jeg ville bare have venner - jeg havde slet ikke tænkt så langt, at jeg kunne møde en potentiel kæreste. Det gjorde jeg nu heller ikke. :p
Jeg har dog rent faktisk mødt min forlovede Morten gennem fanmiljøet. Det skete til HAF Event 1 den 9. juni 2006. Det var på ingen måde kærlighed ved første blik. XD I stedet blev vi rigtig gode venner. Vi delte nemlig meget smag, når det kom til anime og faldt nemt i snak - nej jeg kan ikke huske vores første samtale. Da HAF's bestyrelse skulle findes, blev både Morten og jeg en del af den, hvilket jo bare gjorde, at vi kom til at snakke endnu mere sammen. Morten og jeg var venner i næsten et års tid, før der begyndte at ske mere. Jeg tror dog, at det var et rigtig godt grundlag for os, at vi havde været venner først. Det er snart 7 år siden...
I 2008 flyttede vi sammen i en lejlighed, som Morten havde købt. Den fik han så solgt sidste forår, hvorefter vi gik på husjagt, og Morten friede til mig, som nogle af jer nok kan huske fra sidste SVS. 1. juni sidste år flyttede vi ind i huset, hvor der er god plads til eventuelle fremtidige børn. Til august skal vi giftes, og vi er godt i gang med planlægningen. Festlokale, kirke, mad og ikke mindst kjole er på plads. ^^ Ifølge flere af vores venner har vi dog længe lydt som et gammelt ægtepar.... XD
Så ja, man kan sagtens finde kærligheden i fanmiljøet til con, træf, event eller et andet arrangement. ^^ Det er fedt at have en kæreste, man har så meget til fælles med, og som man kan tage til ting sammen med.
MEN medaljen har også en bagsiden. Den vil jeg komme ind på i et andet blogindlæg.
For nogle sker det uventet, og andre tager til conner på udkig efter kærligheden - eller monstro bare et "måske". ^^ Da jeg først hørte om folk, der tog til con for at score, undrede jeg mig, men det er jo egentlig logisk nok. Det er et af de få steder, hvor anime- og mangafans mødes i virkeligheden, og med så mange mennesker samlet burde der jo være en mulighed for at finde en, man klikker med, ikke...?
Det er så rosenrødt, når man falder for hinanden, og jeg forestiller mig, at det er meget overvældende at tilbringe en weekend sammen i så "intense" omgivelser, hvor humøret er så højt. Følelserne hvirvler rundt, og man har svært ved at begribe, at man har fundet en, som kan lide en for den man er - på trods af eller måske netop pga. ens små særheder og anderledes interesser.
For nogle udvikler det sig allerede til et forhold i løbet af connen, for andre begynder interessen og forelskelsen bare at spire til connen. Begge parter er måske fortsat lidt forsigtige og fortsætter med at chatte på Skype eller Facebook efter connen, men når de så mødes til den næste con, slår det gnister. Så har man nemlig lært hinanden bedre at kende, og for nogle er det nemmere at åbne op over computeren, end det er ansigt til ansigt. Dermed bliver gensynet bare en endnu større begivenhed. En con kan faktisk være en meget følelsesladet oplevelse.
Da jeg som 18-årig tog til min første con, var det med en forhåbning om at møde andre ligesindede, som ville forstå mig. Jeg ville bare have venner - jeg havde slet ikke tænkt så langt, at jeg kunne møde en potentiel kæreste. Det gjorde jeg nu heller ikke. :p
Jeg har dog rent faktisk mødt min forlovede Morten gennem fanmiljøet. Det skete til HAF Event 1 den 9. juni 2006. Det var på ingen måde kærlighed ved første blik. XD I stedet blev vi rigtig gode venner. Vi delte nemlig meget smag, når det kom til anime og faldt nemt i snak - nej jeg kan ikke huske vores første samtale. Da HAF's bestyrelse skulle findes, blev både Morten og jeg en del af den, hvilket jo bare gjorde, at vi kom til at snakke endnu mere sammen. Morten og jeg var venner i næsten et års tid, før der begyndte at ske mere. Jeg tror dog, at det var et rigtig godt grundlag for os, at vi havde været venner først. Det er snart 7 år siden...
I 2008 flyttede vi sammen i en lejlighed, som Morten havde købt. Den fik han så solgt sidste forår, hvorefter vi gik på husjagt, og Morten friede til mig, som nogle af jer nok kan huske fra sidste SVS. 1. juni sidste år flyttede vi ind i huset, hvor der er god plads til eventuelle fremtidige børn. Til august skal vi giftes, og vi er godt i gang med planlægningen. Festlokale, kirke, mad og ikke mindst kjole er på plads. ^^ Ifølge flere af vores venner har vi dog længe lydt som et gammelt ægtepar.... XD
Så ja, man kan sagtens finde kærligheden i fanmiljøet til con, træf, event eller et andet arrangement. ^^ Det er fedt at have en kæreste, man har så meget til fælles med, og som man kan tage til ting sammen med.
MEN medaljen har også en bagsiden. Den vil jeg komme ind på i et andet blogindlæg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar